Udskudt, udskudt og nu udskudt igen.
For snart fire år siden annoncerede den daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), at det skulle være slut med vanvidsbilisme på Øresundsbroen, og at der derfor skulle indføres permanent og automatiseret fartkontrol ved Øresundstunnelen.
Siden er tiltaget ad flere omgange blevet udskudt, og tidligere på måneden meddelte Rigspolitiet så, at fartkontrollen på strækningen er blandt en række projekter, der nu sættes i bero på ubestemt tid.
Det sker, selv om tal fra Vejdirektoratet viser, at mere end hvert tredje køretøj kører for hurtigt på en del af Øresundsforbindelsen, inden man som bilist kører ind i tunnelen.
Blandt andet derfor vækker det nu kritik, at fartkontrollen på ny skrinlægges.
Thomas Rasch, der står for sikkerheden på Øresundsforbindelsen, ønsker sig brændende, at der kommer automatiske fartkontrolkameraer op i tunnelen.
- En tunnel er jo lidt mere smal end en normal motorvejsstrækning, og derfor er der en fartbegrænsning på 90 km i timen. Fart er en af de mest betydende faktorer for sikkerhed. Det bliver meget mere alvorligt, bare man kører lidt stærkere, siger Thomas Rasch.
Automatisk Trafikkontrol - også kendt som ATK
Begrebet stræknings-ATK dækker over en automatiseret trafikkontrol på en given strækning.
Anordningen fungerer via to kameraer, der fotograferer køretøjer i hver ende af strækningen og på den måde beregner, om den enkelte chaufførs gennemsnitshastighed har overskredet fartgrænsen på strækningen.
Enorme risici
Sikkerhedschefens syn på fart og risikoen i tunnelen deles af både Rådet for Sikker Trafik og bilisternes interesseorganisation, FDM.
- Det er meget hensigtsmæssigt i Øresundstunnelen, fordi du ikke er i stand til at stille en fotovogn dernede, siger Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik, til TV 2 Kosmopol.
- Hvis en bil bryder i brand, og andre bilister kommer opstemmende bagfra, jamen så giver det sig selv, der er enorme risici forbundet med det her, fortsætter han.
Dennis Lange, der er chefkonsulent i FDM, stemmer i:
- I lige præcis sådan en tunnel kan det gå rigtig galt, hvis der sker et uheld, fordi der ingen steder er, hvor man du kan komme rundt om et uheld. Så konsekvenserne kan være rigtig alvorlige, siger han til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
- Jeg indfører nu permanent fartkontrol
Den automatiske trafikkontrol har været på ønskelisten hos Øresundsforbindelsen i mange år.
Og det er ikke første gang, man udskyder at få projektet med fartkontrol ved Øresundstunnelen gjort færdigt.
Den daværende transportminister lovede faktisk allerede i 2019 at indføre strækningskontrol over både Storebælt og Øresund.
- Jeg indfører nu permanent fartkontrol i Øresundstunnelen og på Storebæltsbroen fordi Vejdirektoratets hastighedsmålinger viser, at mange bilister overtræder hastighedsgrænserne begge steder. Det handler om sikkerhed for alle trafikanter, skrev den daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) i et Facebookopslag dengang.
Til TV 2 Kosmopol uddybede han:
- Det her det handler ikke om at udskrive en masse bøder, det handler først og fremmest om at få hastigheden ned, så der ikke sker alvorlige uheld, sagde Benny Engelbrecht i oktober 2019.
Siden skete ingenting, og allerede året efter ramte udtalelserne den daværende regering som en boomerang.
Det skete, da en bilist i november 2020 blev taget i at køre svimlende 274 kilometer i timen gennem tunnelen uden nødspor, hvor hastighedsbegrænsningen er 90 kilometer i timen.
Her blev Jeppe Bruus (S) sendt i byen for at besvare spørgsmålet om, hvorfor der fortsat ikke var sket noget med den lovede fartkontrol.
- Jeg skal ikke kunne sige det. Mit indtryk var faktisk, at det er noget, man har arbejdet på i mange år. Så hvad den præcise årsag er, det ved jeg faktisk ikke. Men det vil jeg undersøge, sagde Jeppe Bruus dengang til TV 2 Kosmopol.
I marts 2021 udsendte transportministeren så en ny pressemeddelelse med et opdateret tidsestimat for fartkontrollens komme:
“Det er forventningen, at de nye kameraer (på) Øresundsforbindelsen vil blive tændt i 2022,” stod der i pressemeddelelsen."
Virker mærkeligt
Derfor studser FDM også over, at der fortsat ikke er sket noget.
- Det virker jo meget mærkeligt, at det, som oprindeligt blev præsenteret som noget, der næsten var klart, nu stadigvæk ikke virker. Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med, og det tror jeg heller ikke, der er så mange andre, der er, siger Dennis Lange.
Øresundsforbindelsens sikkerhedschef har ligeledes måttet væbne sig med tålmodighed.
- Først hed det 2019. Så fik vi at vide, at i 2021 vil det blive taget i brug. Nu skriver vi 2023, og vi bare vil rigtig gerne tage det i brug, siger Thomas Rasch.
Og det er til trods for, at kameraerne faktisk er hængt op og er klar til brug. De mangler sådan set bare at blive tændt og opkoblet på Rigspolitiets system.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Personalemangel får skylden
Men en forklaring på, hvorfor den automatiske trafikkontrol, som er vigtig for sikkerheden i tunnelen, og som stort set står færdig, alligevel udskydes, kan være mere end usædvanligt svært at få et svar på.
TV 2 Kosmopol har rettet henvendelser til Rigspolitiet, men de har flere omgange sagt nej til at lade sig interviewe om emnet.
Samme melding har TV2 Kosmopol fået fra Justitsministeriet og fra Transportministeriet.
I et skriftligt svar oplyser Rigspolitiet, at den fortsat manglende fartkontrol skal kædes sammen med personaleknaphed:
”Opsætning af stræknings-ATK i Øresundsforbindelsen kræver involvering af medarbejdere med den nødvendige tekniske viden om politiets infrastruktur og systemer, og den slags medarbejdere er en knap ressource i Rigspolitiet.”
En festdag med kage
Spørger man Øresundsbroens brugere, ser dem, som TV 2 Kosmopol talte med, også gerne, at fartkontrollen bliver koblet til.
På få minutter tilkendegiver fem tilfældigt udvalgte bilister, at de alle bakker op om hastighedskontrol via kameraer.
Sikkerhedschefen Thomas Rasch tør ikke længere gætte på, hvornår den automatiserede trafikkontrol bliver en realitet.
Men han ved, hvad den kommer til at betyde:
- Sikkerheden vil blive væsentligt højere. Vi bliver glade på den dag, vi kan åbne for det. Det bliver en festdag, hvor der skal være kage på kontoret.
