I fremtiden vil det blive endnu sværere og endnu dyrere, når indbyggere i hovedstadsområdet skal have fat i en håndværker.
Sådan lyder advarslen fra arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk, der har gransket Undervisningsministeriets tal for optag på erhvervsuddannelser og spottet en geografisk skævvridning.
For mens antallet af faglærte håndværkere generelt er faldende, så halter Region Hovedstaden i særlig grad efter de andre landsdele, når det kommer til optag på erhvervsuddannelserne.
I landets fire andre regioner søgte et sted mellem 21 og 26 procent af mod erhvervsuddannelser efter endt grundskole, men i Region Hovedstaden var tallet blot 13,4 procent.
Beboerne i hovedstadsområdet kan komme til at mærke, at der bliver langt mellem dygtige håndværkere
Rammer hovedstadens forbrugere direkte
That spells trouble, mener Dansk Håndværk.
- Hvis den udvikling fortsætter, rammer det forbrugerne i hovedstaden direkte. Enten bliver der lange ventetider på at få løst opgaverne, eller også stiger prisen markant, siger Morten Frihagen, der er direktør i arbejdsgiverforeningen.
Han peger særligt på tømrerfaget og vvs- og metalområdet som fagområder, hvor manglen vil kunne mærkes.
- Med en forskel på over ti procent i antallet af nyuddannede unge mellem Nordjylland og Østsjælland, opstår der ganske enkelt en skævhed, der bliver svær at rette op på, mener Morten Frihagen.
(Artiklen fortsætter efter tabellen.)
Stikker kæp i hjulet på grøn omstilling
Dansk Håndværks dystre prognoser lægger sig i slipstrømmen af flere fremskrivninger, der viser, at Danmark vil komme til at mangle faglærte i fremtiden.
Blandt andet regnede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sig i 2021 frem til, at Danmark i 2030 vil mangle 99.000 faglærte. Analyseinstituttet DREAM anslog sidste år, at den faglærte arbejdsstyrke vil falde med 88.000 personer frem mod 2030.
- Vi har et ret seriøst problem, har seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, tidligere sagt til TV 2 Kosmopol.
- Måske er det ikke et samfundsmæssigt problem, at folk må vente lidt længere på at få bygget et sommerhus. Men det et samfundsproblem i forhold til hele den grønne omstilling, siger han.
Samtidig peger eksperter såvel som brancheforeninger og grønne tænketanke på, at skiftende regeringers planer om at styrke en grøn omstilling af samfundet risikerer at blive torpederet af selvsamme mangel på faglært arbejdskraft.
Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Energi har eksempelvis pointeret, at det vil kræve mere end 200.000 årsværk at opfylde 2030-målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent, hvoraf en stor del skal udføres af faglærte.
Samtidig er det et problem, hvis danske virksomheder ikke kan rekruttere kvalificerede medarbejdere og mister konkurrencekraft i forhold til udlandet, påpeger Frederik Thuesen fra VIVE.
Måske er det ikke et samfundsmæssigt problem, at folk må vente lidt længere på at få bygget et sommerhus. Men det et samfundsproblem i forhold til hele den grønne omstilling
- En politisk målsætning, som ingen tror på
Men også på et mere lavpraktisk plan vil udviklingen i retning mod færre faglærte få konsekvenser. Især i hovedstadsområdet, mener Dansk Håndværk.
- Beboerne i hovedstadsområdet kan komme til at mærke, at der bliver langt mellem dygtige håndværkere, når de skal have udført reparationer og vedligeholdelser på deres bolig, påpeger direktør Morten Frihagen.
I 2020 fremlagde den daværende regering et mål om, at 25 procent af de unge søger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Efter fem år skulle den procentsats være steget til 30, lød det dengang.
Tidligere på året trak børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye (S), dog i land i forhold til det måltal. Til Ritzau sagde han, at ”alle, der har forstand på det, ved, at det ikke kommer til at lykkes”.
- Det er gift, når der er en politisk målsætning, som ingen tror på, at vi kan nå. Derfor vil jeg foreslå, at man lægger den i graven, lød det fra den nye minister i januar måned.
Kaster man et blik på udviklingen på landsplan, står det da også lysende klart, at søgetallene til erhvervsuddannelser står i stampe.
I 2018 søgte 19,4 procent mod en erhvervsuddannelse efter endt grundskole. De seneste tal fra 2022-optaget viser, at udviklingen ikke har rykket sig synderligt. 20 procent søgte sidste år.
Samtidig var sidste års antal optagne på erhvervsuddannelser det laveste i ti år. I alt startede 64.00 på erhvervsuddannelser i 2022 – et fald på 13 procent i forhold til 2021-optaget på 73.000.
Under 5 procent søger i Gentofte
Ser man på tallene fra kommune til kommune, underbygger det Dansk Håndværks bekymring for hovedstadsområdet.
Kun i to kommuner, Stevns og Halsnæs, søgte flere end 25 procent sidste år en erhvervsuddannelse efter grundskolen. I hele seks kommuner var andelen under ti procent.
Særligt, og måske ikke så overraskende, er det især i velhaverkommuner, det halter med optag. I Gentofte søgte kun 3,8 procent af eleverne en erhvervsuddannelse. Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Allerød følger umiddelbart efter.
Skal man finde et lille lys i mørket, kan man fremhæve, at 17 af hovedstadsområdets 34 kommuner – altså halvdelen – i løbet af de seneste fem år har hævet procentsatsen for unge, der søger ind på erhvervsuddannelser efter endt grundskole.
Dragør, Fredensborg og Rudersdal står for de største stigninger, hvis man holder årene 2018 og 2022 op mod hinanden. Omvendt er procentsatsen faldet mest over den femårige periode i Tårnby, Lejre og Herlev.
Rettelig skal det dog siges, at enkelte årganges søgemønstre kan påvirke en sådan procentsats og dermed statistik ganske meget. For eksempel har Herlev Kommune konsekvent registreret cirka 20 procents søgning mod faguddannelserne, indtil sidste år, hvor 2022-årgangen åbenbart ville noget helt andet.
Du kan finde din kommunes søgetal mod erhvervsuddannelser i Børne- og Undervisningsministeriets statistikbank her.
TV 2 Kosmopol har tidligere sat fokus på manglen på faglærte i serien Kampen om de ledige hænder, som du kan se (eller gense) her.
