Forstår du det? Jonas vil gerne betale 55 kroner for en bolle med ost

I København kan man købe boller med ost til over 50 kroner. Det benytter mange sig af. Er det noget københavnersnobberi, eller er der noget om snakken?

Bolle med ost, BMO eller rundstykke. Kært barn har mange navne. Og i København kan bagværket koste op til 55 kroner. 

Det er mange københavnere villige til at betale for, hvorimod det anses som noget snobberi i Jylland.

Den opfattelse har i hvert fald Conny Kragh Johannesen. Hun arbejder hos KonditorBager i nordjyske Fjerritslev, og har gjort det siden 1987.

Her koster en bolle med ost 26 kroner, og hun udtaler i en artikel til Kristeligt Dagblad, at det er noget snobberi, at der går inflation i gammeldags håndværk. 

- Jeg tror, det handler om, at det er lidt blæret at gå ind og give en 50’er for sådan en bolle, siger Conny Kragh Johannesen til Kristeligt Dagblad.

Delte meninger

Det er ikke alle, som synes, at 50 kroner for en bolle med ost er for mange penge. 

En af dem er Jonas Dahl Grue. Han er uddannet konditor fra La Glace og har lige udgivet en bog med titlen 'Bolle med ost'.

Han mener, det helt specielle ved en bolle med ost er, at den er meget simpel, og det er en hyldest til det gode håndværk.

- Hvis du har en rigtig god bolle, der er lavet på en god surdej, du har en kvalitetsost og noget godt smør, så skal der ikke meget til, før det smager virkelig, virkelig godt, siger Jonas Dahl Grue til TV 2 Kosmopol. 

Han synes, det er fedt, at BMO er blevet et fænomen, som folk dyrker og går op i. Det hylder Danmarks bagerikultur, og det vidner om god kvalitet, som er værd at betale penge for.

Hyldest til Københavns morgenmadseventyr

Her på TV 2 Kosmopol kunne vi i marts 2023 fortælle om Instagram profilen bolle.med.ost. Som navnet afslører er det en profil, der hylder den danske brødkultur og guider til den bedste bolle med ost.

quote BMO er en institution i Købehavn, og det er lidt blevet den nye brunch.

bolle.med.ost

Kæresteparret bag profilen har valgt at holde deres navne og identiteter hemmelige, fordi profilen kun skal omhandle BMO.

- Det skal udelukkende handle om, hvor man finder den bedste BMO og ikke hvilket undertøjsmærke, vi nu går og bruger, oplyser de til TV 2 Kosmopol.

På Instagram profilen har de lavet et såkaldt bollemap, som giver en oversigt af de forskellige steder, hvor de har spist og bedømt boller med ost.

Pris og kvalitet går hånd i hånd

Tilbage hos konditoren Jonas Dahl Grue som mener, at det også handler om at være en del af klientellet, komme de rigtige steder og spise de rigtig ting.

- En stor del af hypen med boller med ost er også, at alle de her smarte bagerier er blevet det, de smarte caféer var før i tiden, siger han.

Jonas Dahl Grue mener, hvis man vil have en god BMO, skal man også være klar på at betale for det. Det er ikke alle, som er villige til at betale så meget for en bolle med ost.

TV 2 Kosmopol lavede et Instagram opslag i forbindelse med, at Conny Kragh Johannesen kaldte dyre boller med ost for snobberi. Det fik følgende kommentarer på vores Instagram.

"Jeg fatter simpelthen ikke man giver 48 kroner. De har sku for mange penge i kbh."

"Verden vil tilsyneladende bedrages."

"Please drop forkortelsen BMO - please."

Spørg Os - Afstemning

_

Den gode BMO består af treenighed

Hvis man spørger Jonas Dahl Grue, skal en god bolle med ost indebære en treenighed, som består af følgende.

- En virkelig god bolle med en tynd sprød skorpe, dejlig, blød, lidt sej, krumme, en god smør med et ordentligt lag tykkelse, og en god kvalitetsost, som smager af noget, siger han.

Han sammenligner BMO med en pizza nede fra et virkelig, virkelig godt pizzeria, som er frisk og tilberedt i en pizzaovn med en frysepizza. Det er to lidt forskellige ting.

Vi fik Jonas til at blindteste tre niveauer af boller med ost - fra den helt billige til en af de helt dyre. Se med i videoen her:

Test af boller med ost med forfatter og konditor Jonas Dahl Grue

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik