Oversigt

Seneste nyt

Fysisk og psykisk vold: 14 skoler har fået påbud for farlige arbejdsmiljøer

Lærere og elever på en række skoler i TV 2 Kosmopols sendeområde har oplevet en hverdag med enten vold, trusler eller traumatiske belastninger.

Det viser nye tal, som fagbladet Folkeskolen i samarbejde med Gravercentret – Danmarks Center for Undersøgende Journalistik – onsdag kan præsentere.

Tallene viser, at Arbejdstilsynet i alt har udstedt påbud til 14 skoler for alvorlige arbejdsmiljøproblemer inden for kategorien "vold og traumatiske hændelser" i årene 2021-2023.

I flere tilfælde har skolerne fået et strakspåbud, skriver fagbladet Folkeskolen.

Påbuddene dækker over problemer med enten fysisk eller psykisk vold eller i mange af tilfældene begge dele.

Se listen over skolerne

Brøndby Strand Skole (afd. 0.-3. klasse), Brøndby
Møllevejens Skole, Fredensborg
Lille Værløse Skole, Furesø
Lillebjergskolen, Halsnæs
Herlev Byskole afdeling Eng, Herlev
Grønnevang Skole afdeling Jespervej, Hillerød
Læringshuset, Høje-Taastrup
Strandparkskolen, København
Strandparkskolen, København
Vesterbro Ny Skole, København
Skolen i Charlottegården, Københavns
Sorgenfriskolen, Lyngby-Taarbæk (to påbud)
Lindegårdsskolen, Lyngby-Taarbæk
Stevns Dagskole, Stevns

Kilde: Gravercentret og fagbladet Folkeskolen