Mest er der foreløbigt kommet i Tessebølle, der ligger ved Herfølge på Østsjælland. Fra sent tirsdag aften til tidlig onsdag morgen er der faldet næsten 44 millimeter regn.
Til sammenligning kommer der omkring 75 millimeter i løbet af en hel september. Dermed er det blevet til mere end en halv måneds regn – vel at mærke på cirka et kvart døgn.
Der er onsdag klokken 07.30 fortsat godt gang i tordenbyger over Østdanmark. De kraftige tordenbyger ligger som et smalt bånd fra Frederiksværk ned over Roskilde, Køge, Sydsjælland, vestlige Møn og Falster.
Tordenbygerne driver på langs af sig selv og har skybrudsintensitet. Derfor kan det blive til ganske store mængder nedbør.