Oversigt

Seneste nyt

Her er ernæringsekspertens råd: Sådan skal du (ikke) spise under en katastrofe

- Du skal kunne klare dig i tre døgn uden strøm og vand.

Sådan lød beskeden fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen lørdag. Rådene fra forsvarsministeren lørdag kommer, efter at trusselsbilledet fra Rusland er eskaleret.

Men hvad skal man spise, og hvordan skal man spise? 

Det har TV 2 Kosmopol spurgt ernæringsekspert ved Institut for Idræt og Ernæring Camilla Trab Damsgaard om.

Knækbrød, konserves-produkter og havregryn er ganske udmærket, hvis det er en kortere periode.

- Ganske enkelt handler det om at få så mange proteiner og kulhydrater ind som muligt, siger Camilla Damsgaard.

Men der er dog én ting du skal undgå.

- Det dummeste du kan spise er slik. Det er forfærdeligt for din energi, siger lektoren.