Jon Stephensen: Jeg har ligget vågen om natten - søvnløs, knust

Jon Stephensen har gjort det så godt, han kunne, siger han om sager efter ugers flyverskjul.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Under Moderaternes årsmøde lørdag og i ugerne op til har det været mere end svært for journalister at få kulturordfører Jon Stephensen (M) i tale efter den seneste tids kritik af hans virke som teaterleder.

Han har undladt at svare på spørgsmål og været tavs, når pressen har forsøgt at få ham til at forholde sig til anklager i to forskellige sager om grænseoverskridende adfærd og forfalskning af en underskrift. Det skriver Ritzau.

På scenen til Moderaternes årsmøde lørdag blev han spurgt, hvordan den seneste tid har påvirket ham.

- Det havde været let bare at sige, at det er et vilkår som politiker, at man skal stå på mål for meget. Det havde været den lette version. Men jeg har da ligget vågen om natten. Søvnløs, knust.

- Men det er også prisen. Prisen på at have 20-30 år som leder. Så tror jeg altid, der vil være nogen, der synes, man kunne have gjort noget anderledes. Og det kunne man nok også, siger Stephensen.

Fyret som direktør

Han blev fyret som direktør for teatret Aveny-T i maj 2022, efter at bestyrelsen havde mistet tilliden til ham.

Bestyrelsesformanden for Aveny-T, Henning Dyremose, har fortalt, at fyringen af Jon Stephensen blandt andet skyldtes, at han havde forfalsket en af teaterets bestyrelsesmedlemmers underskrift. Det afviser han selv.

TV 2 har beskrevet, hvordan Jon Stephensen ifølge en lang række kilder fra teaterbranchen skabte et ubehageligt arbejdsmiljø med trusler, magtmisbrug og grænseoverskridende adfærd i sin tid på teatret.

Sagerne berører Stephensen, der kom i Folketinget for første gang efter valget i november 2022.

- Men selvfølgelig er jeg berørt, og jeg kigger indad. Jeg vil rigtig gerne stå på mål for mit politiske virke nu og her. Jeg ved ikke, om man på den måde kan myrde en politiker på grund af dens private fortid, siger han.

Gjort det så godt han kunne

Han fastholder, at han har gjort det så godt, han kunne, men har også tænkt over, om han kunne have gjort noget anderledes.

- Det er ikke noget med, at jeg hyler og gør mig selv til offer. Det er fair nok, siger Jon Stephensen.

Politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) har sagt til Jon Stephensen, at han skal passe sit folketingsarbejde og forsøge at genopbygge tilliden.

- Det gør man grundlæggende ved at adressere sin fortid. Det har han gjort ved at give undskyldninger, og så gør han det ved at passe sit arbejde.

- Han skal passe sit arbejde, og så skal han håndtere sin fortid. Det mener jeg, han gør, når han giver en uforbeholden undskyldning til de mennesker, han har haft et direkte personaleansvar for, sagde Løkke til Ritzau forud for årsmødet.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Claus Helmer

Claus fik hjertestop under Royal Run: Nu leder han efter dem, der var med til at redde hans liv

Pris til forskningsprojekt om abort

Hvorfor dør mit foster? Henriettes banebrydende forskning forklarer spontane aborter

Rutsjebane eksperter

Rutsjebane-eksperter tester Tivoli: ''Der er noget over parkerne i Danmark''

Vis mere
20120521-154905-5-6144x4096ma

Risiko for metalstykker i spinatpasta

20220702-024522-L-6240x4160ma

Jada aflyser koncerter - Erstatning er fundet til Fredagsrock

Vis mere