Kører du shawarma-bilen? Hvorfor kan I ikke opføre jer ordentligt? Og hvordan har du overhovedet fået en læreplads her?
Den slags nedladende kommentarer var hverdagskost i det første firma, hvor Umar Iqbal blev tilbudt en plads som elektrikerlærling.
- Nu er jeg ikke typen, der ligger i fosterstilling og græder over tingene, men det er ikke okay at snakke sådan til hinanden, når man er ny på en arbejdsplads, siger Umar Iqbal til TV 2 Kosmopol.
Han fortæller, at han, som den eneste, skulle i fire ugers prøvepraktik, før uddannelsesaftalen kom på plads, og han fik ikke lov til at køre på opgaver alene – selvom han siden opdagede, at det ikke gjaldt for andre lærlinge, der var på samme niveau som ham.
- Jeg følte mig som en andenrangs-medarbejder.
Han endte med at sige sin læreplads op. Det blev for meget for ham.
Umar Iqbal er ikke i tvivl om, at hans oplevelser skyldtes, at han har en anden etnisk baggrund end dansk.
I dag er han i lære i en virksomhed, hvor han oplever, at han bliver værdsat for sin faglighed.
- På mit nye arbejde bliver der ikke lagt vægt på min etnicitet, eller på at jeg hedder Umar, der bliver lagt vægt på, at jeg er en kollega, der leverer, siger han.
Afslag på læreplads for ikke at være ”etnisk dansk”
Tirsdag valgte Umar Iqbal at dele sine oplevelser med diskrimination i en debat på de sociale medier. På LinkedIn blev der delt et opslag, hvor det blev beskrevet, at en anden elektrikerlærling havde fået afslag på en læreplads, fordi arbejdsgiveren hellere ville have en ”etnisk dansk”.
Hvis vi har to med samme karakterer, så vil det altid være danskeren, der får lærlingeplads først
For Umar Iqbal var den historie meget genkendelig. Han var selv blevet mødt af en masse afslag, da han søgte praktik. Han sendte en masse ansøgninger, mødte op og trykte hånd med arbejdsgiverne – men fik ikke noget svar.
Og ifølge Umar Iqbal var der en sammenhæng mellem hvem af hans medstuderende, der fik læreplads, og hvem, der ikke gjorde.
- Da jeg oplevede, at vi var syv ud af 23 elever med anden etnisk baggrund, og at det kun var os syv, der var tilbage uden en læreplads, tænkte jeg: Det var tankevækkende.
Spiser du svinekød? Og kommer du i moskeen?
Ali H. El Mohamad oplevede også, at få mærkelige kommentarer om sin ikke-danske baggrund, da han søgte læreplads som glarmester for få år tilbage.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Han er også en af dem, der har kommenteret opslaget om elektrikerlærlingen, der fik afslag på grund af sin baggrund, for at fortælle sin historie om diskrimination på arbejdsmarkedet.
- Jeg blev spurgt, om jeg gik i moske, og om jeg spiste svinekød, da jeg kom til samtale i en virksomhed, fortæller han til TV 2 Kosmopol.
- Det er jo lidt underligt at blive spurgt om, og man bliver lidt smårystet. Det virker ikke særlig relevant, hvad jeg laver i min fritid.
Han blev ikke tilbudt lærepladsen. Men det lykkedes Ali H. El Mohamed at få en anden læreplads, og han er i dag uddannet glarmester, og har blandt andet vundet DM i Skills.
Man bliver lidt smårystet
Han delte sin historie i kommentarfeltet, fordi han ville indgyde håb til andre, der oplever lignende problemer med diskrimination:
- Jeg ønsker blot at belyse problemet og dele en oplevelse, der endte med at blive en motivationsfaktor for mig. Og det handler jo ikke om, hvorvidt arbejdsgiveren, der afviste mig, var et “dårligt” menneske, siger han og fortsætter:
- Jeg ser situationen oppe fra, og for mig er det et større problem, vi har ude i samfundet, siger han.
Etniske danskere kommer først
På to af Københavns store erhvervsuddannelser er der ikke tvivl om, at elever med anden etnisk baggrund har sværere ved at få læreplads.
- Det er der et helt tydeligt billede af, fortæller direktør på NEXT, Ole Heinager, til TV 2 Kosmopol:
- Hvis vi har to med samme karakterer, så vil det altid være danskeren, der får lærlingeplads først, og selvom en med anden etnisk baggrund har bedre karakterer, så får de senere lærepladser end de danske.
Han understreger, at der er store forskelle fra branche til branche, men siger, at problemet er generelt på uddannelserne.
Ifølge en undersøgelse fra 2016 foretaget af Institut for Menneskerettigheder oplyste 29 procent af erhvervsskolernes praktikkonsulenter, at de i kontakt med virksomhederne om praktikpladser ofte eller af og til blev mødt med ønsker eller krav til elevens etniske baggrund.
Det billede genkender Ole Heinager:
- Det er ikke altid noget, der bliver skrevet sort på hvidt, men der kan blive spurgt ind til, hvor eleven kommer fra, og om han kan tale godt dansk.
Hvad gør I, når I opdager, at en virksomhed gør det?
- Vi siger fra over for det, og vores konsulenter vil aldrig gå ind i en samtale om vores elevers baggrund. De skal fremhæve de faglige kvaliteter.
Skolepraktikken giver et praj
På TEC, hvor man blandt andet kan uddannes til elektriker, oplever man også problematikken.
- Der er et problem, som vi hører fra vores elever, når de taler med virksomhederne. De elever (med anden etnisk baggrund, red.) har sværere ved at finde en praktikplads, siger TECs direktør, Morten Emborg.
Det kan blandt andet ses i antallet af elever med anden etnisk baggrund, der går på skoleoplæringshold. Skoleoplæring eller skolepraktik er en uddannelsesgaranti for de elever, der ikke har fået en læreplads i en virksomhed.
Her er der en overvægt af elever med anden etnisk baggrund.
- Der er en skæv fordeling i skoleoplæringscentret. Men også her er der stor forskel på brancher, siger Morten Emborg.
Hverken direktøren på TEC eller NEXT er dog meget for at pege på, hvilke brancher der er hårdest ramt.
Skolepraktik eller læreplads?
Kigger man på elektrikerfaget, så bekræfter seneste lærepladsstatistik fra Børne- og Undervisningsministeriet i december 2022, at fordelingen af lærepladser i virksomheder er skævt fordelt.
Tallene viser, at blandt lærlinge med en igangværende lærlingeaftale som elektriker havde 88 procent dansk baggrund, mens de resterende 12 procent havde baggrund som indvandrer eller efterkommer.
Derimod var der kun 54 procent i gruppen med igangværende skoleoplæring, som havde dansk baggrund. Her udgjorde andelen med baggrund som indvandrer/efterkommer dermed 46 procent.
