Mille gruer for, at hun snart skal møde modstandere, der er født som mænd
DBU vil gennem nye anbefalinger inkludere flere kønsminoriteter i den danske breddefodbold. Det kan dog ende med at gå ud over kvinderne, mener kvindelig amatørfodboldspiller.
Mille Sørensen fra Frederiksberg har spillet fodbold, siden hun var lille.
Men nu frygter hun, at Dansk Boldspils-Union (DBU) vil udvande kvindefodbolden, som den er i dag.
- DBU møder pige- og kvindebreddefodbolden med ligegyldighed og manglende respekt, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Grunden til hendes harme skyldes de anbefalinger, som DBU's arbejdsgruppe for inklusion af transkønnede, interkønnede og non-binære i dansk fodbold er kommet med.
Arbejdsgruppen har anbefalet, at de personer selv kan vælge, hvilket køn vedkommende spiller med hos indenfor breddefodbolden.
Det vil sige, at biologiske mænd vil kunne spille på samme hold som biologiske kvinder - og omvendt.
Det står i en rapport udarbejdet af DBU.
Mange transpersoner føler sig ikke velkomne. Det er en gruppe, som er utrolig udpeget og udskammet i den verden
Hvis personen ønsker at spille på et andet kønshold end tildelt ved fødslen, skal personen i dialog med tillidspersonen i lokalunionen, der sikrer, at den inkluderende regel ikke bliver misbrugt.
Fysiologi spiller en rolle
Mille Sørensen er glad for, at DBU forsøger at inkludere alle i dansk fodbold, men det må ikke gå ud over kvindernes vilkår og lyst til at spille fodbold.
- Kvinder er ikke "bare" en dårligere udgave af mænd; vi har vores egen fysik og vilkår. Det er urimeligt, hvis kvinder skal kompensere for de fysiologiske forskelle. Det er virkelig kvindefjendsk at stille det krav, siger hun.
Hun er bekymret for, at piger og kvinder vil få mindre lyst til at spille fodbold, hvis de anbefalinger, der foreligger nu, bliver en realitet.
Hvis kvinderne begynder at sammenligne deres præstation med en biologisk mands, vil de skulle overkompensere for en fysisk urimelig udfordring, siger Mille Sørensen.
Derudover frygter hun de fysiske konsekvenser, som en nærkamp mellem en biologisk mand og kvinde kan medføre.
Den frygt maner Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark, til jorden.
Hun henviser til, at det i nyere undersøgelser anslås, at mellem en halv og to procent af befolkningen har en kønsidentitet, som er anderledes, end det køn de blev tildelt ved fødslen.
Susanne Branner Jespersen uddyber yderligere, at selve LGBT+-miljøet og især transpersoner er voldsomt underrepræsenteret i breddesporten.
Det vil derfor være meget få sportsudøvere, som vil krydse fodboldbane med en transperson.
- Mange transpersoner føler sig ikke velkomne. Det er en gruppe, som er utrolig udpeget og udskammet i den verden, siger Susanne Branner Jespersen.
Hun håber derfor, at netop disse anbefalinger vil inspirere andre sportsgrene og klubber til at være mere forstående overfor personer, der bryder normerne.
En adfærdsændring er måske vejen frem
Mille Sørensen har spillet fodbold i mange år i forskellige sammenhænge. Her har hun ikke fornemmet, at de andre kvinder og piger har haft svært ved at inkludere piger og kvinder, der er meget maskuline.
Hun mener, at problemet opstår, når det handler om, hvordan mænd forholder sig til feminine mænd og medspillere.
Den problemstilling burde ikke gå ud over kvinderne på fodboldbanen.
- Det er nok her, man i stedet burde sætte ind og hjælpe med at finde løsninger. Løsninger på, hvordan mændene kan rumme alle, også dem der ikke er som flest, siger hun.
Erik Brøgger Rasmussen, der er administrerende direktør i DBU, forstår og anerkender bekymringer og frustrationer på området.
Han understreger dog, at de nye anbefalinger kun vil påvirke en meget lille gruppe, men samtidig have en utrolig stor betydning for de få berørte. Og her spiller fællesskabet en helt speciel rolle.
- Når man først begynder til træning, er fællesskabet i fodbold så stærkt, at sådanne bekymringer nok forsvinder, siger han til TV 2 Kosmopol.
Kig til Jylland og Fyn
Mille Sørensen er holdansvarlig for kvindeholdet i Frederiksberg Fritids-Fodboldentusiaster. Det er en lille forening med et herrehold og et kvindehold, som ikke er underlagt DBU.
Hun står alene på skud for sin holdning og repræsenterer ikke foreningen.
- Hun vil bare kæmpe sagen for andre kvindelige amatørfodboldspillere i resten af Danmark, siger hun.
Mille Sørensen mener derfor, at et godt kompromis for fremtiden kunne være metoden, som bruges på den anden side af Storebælt.
DBU Jylland og DBU Fyn har fundet frem til, at biologiske kvinder kan spille med i herrerækkerne på seniorniveau, men ikke omvendt. Altså en åben række og en beskyttet række for piger og kvinder.
Dermed kan hverken ciskønnede mænd eller transkvinder spille med i kvinderækkerne.
- Her kan alle stadig spille fodbold, uden at kvinder og piger presses af mandekroppens fysik i deres række, siger Mille Sørensen.
Erik Brøgger Rasmussen understreger, at anbefalingerne lige nu kun er anbefalinger.
DBU tester hele tiden nye hold, sammensætning og mix på tværs af hele landet.
- De her anbefalinger udelukker ikke noget andet. Mange ting kan testes og kombineres.
Anbefalingerne fra arbejdsgruppen er godkendt af DBU’s bestyrelse, men skal besluttes og implementeres af lokalunionerne, før de træder i kraft.
Indtil videre er kun DBU Jylland klar til at behandle forslaget, som tidligst kan implementeres i 2025, hvis det vedtages, oplyser DBU.
De øvrige lokalunioner forventes først at tage det op i løbet af 2025, og reglerne kan derfor variere.
