Oversigt

Seneste nyt

Minister om åbenlys salg af hashprodukter: "Lige lovlig smart"

Det er lige "lovlig smart", at kiosker og onlinebutikker sælger cannabisprodukter som duft og pynt til hjemmet.

Sådan lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Udtalelsen kommer, efter at TV 2 Kosmopol har skrevet om lovligt salg af cannabisprodukter, hvor det aktive stof, der gør folk skæve, er fjernet.

Produkterne bliver solgt og markedsført som røgelsespinde - og dermed ikke til at blive røget, spist eller indtaget.

Selv om det aktive stof er fjernet, ser man ofte, at produkterne er tilført syntetiske cannabinoider, der kan give en rus.