Mobilepay bliver grænseoverskridende
Det skriver selskabet Vipps MobilePay, der står bag betalingsappen, i en pressemeddelelse.
- Vores vision er at tilbyde den mest enkle og brugervenlige løsning til at sende penge i Norden, siger Anette Bøje, landechef for Vipps MobilePay i Danmark, i meddelelsen.
- Og den nye funktion er en god nyhed for alle, der besøger vores nordiske nabolande eller har familie der.
I Finland bruger man også MobilePay, mens søster-appen Vipps bliver brugt af nordmændene.
Det bliver dog ikke helt gratis at benytte sig af den nye funktion.
Man vil blive afkrævet et gebyr på fire procent af det samlede beløb, der skal sendes over en landegrænse.
Til gengæld vil det ikke koste noget at modtage penge.
Senere på året kommer Sverige også med i puljen.