Nationalparker skal spare millioner – må droppe vigtig udvidelse

Det er ved lov bestemt, at Danmarks fem nationalparker skal "styrke naturens kvalitet og mangfoldighed", "skabe og sikre større sammenhængende naturområder" og "bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet".

Men de flotte ord bliver snart svære at omsætte til praksis, for regeringen vil skære over 20 procent af nationalparkernes budget, og det, advarer nationalparkerne, kommer til at gøre ondt.

- Besparelserne kommer til at ramme naturen direkte. Vi kommer til at bremse op i alt det, vi gør, og vi vil lave mindre naturgenopretning, mindre naturbevarelse og vi kommer til at tilbyde færre oplevelser i naturen, siger Per Kølster, der er formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

- Vi kan jo ikke gøre de samme ting som hidtil, eller gøre det vi havde planlagt, hvis vi har væsentligt færre midler. Det giver sig selv, at vi må drosle ned, og at det vil ramme naturen, siger Torben Flinch, der er formand for Nationalpark Skjoldungernes Land.

Begge sjællandske nationalparker går ifølge regeringens finanslovsudspil fra et årligt tilskud på 9,3 millioner kroner til 7,3 millioner kroner.

Planer om et nyt stenrev er droppet

De seneste år har Nationalpark Skjoldungernes Land genskabt tre stenrev i Roskilde Fjord. Stenrevene skal give yngle- og levesteder for en masse småfisk og være grobund for havplanter, og generelt gavne både biodiversitet og havnatur.

På grund af de mange positive effekter havde nationalparken planer om snart at udvide med endnu et stenrev, men de planer blev droppet, så snart spareplanerne blev lanceret.

- Vi vil gerne kunne etablere et stenrev, der særligt skulle fremme og give gode vilkår for smolt (unge lakse- og ørredfisk, der migrerer fra ferskvand til saltvand, red.). Men vi er blevet tvunget til at prioritere benhårdt, og så kan vi desværre ikke finde penge til sådan et naturgenopretningsprojekt, siger Torben Flinch.

Nationalparken har også måtte droppe den årlige monitorering af udviklingen i de allerede etablerede stenrev. Normalt vil naturforvalterne gerne følge løbende med i, hvordan naturgenopretningsprojekter udvikler sig, men på grund af spareplanerne regner nationalparken ikke med at se til stenrevene før tidligst i år 2027.

- Det er ærgerligt, men det er et af de steder, vi lettest kan spare. Vi ønsker jo med de mange indsatser, vi gør at følge med i udviklingen, så vi kan se, om vi gør det rigtige. Men den overvågning, og den læring den giver, må vi nu skære ned på.

Selvom besparelserne endnu ikke er endeligt vedtaget, så har Skjoldungernes Land allerede afskediget tre medarbejdere, for hvis ikke de handler hurtigt, så vil manglende beslutninger tynge næste års budget.

Stort besøgscenter nedskaleres og udskydes

I Nationalpark Kongernes Nordsjælland peger formanden først og fremmest på parkens kommende besøgscenter, når han skal pege på, hvad der bliver påvirket af besparelserne.

- Vi har jo en gårdlænge klar, som skal bygges om. Planerne er ret konkrete, men dem skal vi jo så ind og revidere nu. Selvom vi også får fondsmidler ind til projektet, så er det klart, at vi nu må skrue ned for vores ambitioner både i forhold til størrelse, men også i forhold til, hvor hurtigt vi kan have et besøgscenter klar, siger nationalparkformand Per Kølster.

- Målet med besøgscenteret er, at det er her, vi skal formidle på en mere spændende og kompleks måde, hvad Nationalparken er for en størrelse. Så hvad enten du er rytter, cyklist, lystfisker, fuglenørd, eller hvad pokker man nu går op i, så skal man kunne komme i besøgscenteret og blive inspireret til nye måder at nyde naturen og Nationalparken på. Så det er ærgerligt, at vi nu må sænke ambitionerne, fortsætter Per Kølster.

Besparelser på natur trods løfter om det modsatte

Det er politisk besluttet, at naturen i Danmark skal have bedre kår. Blandt andet skal der plantes meget mere skov, og meget af den skov, vi har skal, gøres vildere og mere divers.

Derfor står nationalparkformændene fortvivlede tilbage. For naturgenopretning og naturforbedring er nogle af de ting, som de har særligt fokus på.

- Det er for mig fuldstændig paradoksalt, at vi sidder med en regering, som har lagt navn til trepartsaftalen, som handler om natur, biodiversitet, klima og rent vand, og så skærer de samtidig ned på os. For det er jo nøjagtigt det, vi arbejder med i Nationalparkerne, siger Per Kølster, og bliver bakket op af Torben Flinch.

- Jeg synes, det er en forkert prioritering på nuværende tidspunkt. Som samfund er vi lige nu så fokuseret på, at der skal skabes bedre biodiversitet, og at der skal laves en indsats for vandmiljøet. Og det er jo netop nogle af den slags projekter, vi nu er nødt til at enten udskyde eller droppe, siger Torben Flinch.

På Christiansborg møder spareplanerne da også modstand blandt et bredt spektre af partier udenom regeringen.

- Besparelserne er en dårlig idé. Nationalparkerne gør et vigtigt stykke arbejde, der gavner vores natur, og vi har brug for meget mere naturgenopretning, så besparelserne skal droppes, siger politisk ordfører for Konservative, Frederik Bloch Münster.

- Det er jo hovedløst, når regeringen med åbne øjne går ind og hæmmer og blokerer for projekter, der handler om at genoprette den natur, som vi jo alle godt ved er i dyb krise, siger Enhedslistens miljøordfører, Leila Stockmarr.

Står det til regeringen, så skal landets fem nationalparker fra næste års budgetter samlet set spare ti  millioner kroner om året, fordelt på to millioner for hver nationalpark. 

Besparelserne er en del af regeringens ambition om at fjerne 1000 administrative stillinger på de statslige arbejdspladser. De skal formelt vedtages i finansloven, og det er altså i regeringens finanslovsudspil, at beløbet på to millioner kroner mindre til hver nationalpark er blevet konkretiseret.

- Jeg kan ikke forstå, at man kalder det her for administrative stillinger. Det er jo mennesker, som er med til at etablere og overvåge naturgenopretning. Det er altså ikke administration, siger Torben Flinch.

Heller ikke i Kongernes Nordsjælland kan man forstå, at stillingerne kaldes administrative.

- Samlet set hænger det her overhovedet ikke sammen. Det er jo virkelig det ene der stritter mod det andet. Og det er grotesk, for de her tusind stillinger, der skulle skæres centralt, har jo slet ikke noget at gøre med en nationalpark, som ligger lokalt og regionalt, siger Per Kølster.

- Vi har ikke noget at gøre med centraladministrationen. Det, vi nu bliver nødt til at skære, er stillinger, som er beregnet på at lave projektudvikling, og hvor kerneområderne er biodiversitet og naturbeskyttelse. 

Også den del møder kritik på Christiansborgs gange.

- Det her handler jo ikke om administration. Men det betyder, at der vil være færre penge til, at biologer kan komme ud i gummistøvler og redde den natur, som er i dyb krise, siger Leila Stockmarr.

- Etablering af et stenrev er altså ikke offentlig administration. Nej, det er noget, der gavner vores fisk, og noget der gavner vores klimasikring. Det er jo noget af det, vi skal gøre meget mere af i disse år, så besparelserne her hænger slet ikke sammen, med alt det som regeringen ellers selv påstår at gå ind for, siger Det Konservative Folkepartis Frederik Bloch Münster.

Besparelserne er altså lige nu en del af regeringens finanslovsudspil. Forhandlingerne om finansloven er i gang netop nu, og både de konservative og Enhedslisten lover at tage nationalparkernes besparelser med til forhandlingsbordet for at forsøge at få dem stoppet.