Nye bryster, en grundig fedtsugning og et opstrammet maveskind.
Det er en del af den pakkeløsning til mødre, som flere privatklinikker tilbyder under betegnelsen ’mommy makeover’, hvor de tre kosmetiske indgreb bliver udført under én længerevarende operation.
Det er en type operation, der har vundet indpas i Danmark i løbet af de seneste fem år. TV 2 Kosmopol har talt med fem klinikker i vores område, der oplever en stigende interesse for mommy makeovers.
For mens flere kvinder på de sociale medier er begyndt at hylde den naturlige efterfødselskrop med billeder af strækmærker og løst maveskind, så er der også en anden tendens med kvinder, der bestemt ikke ønsker at leve med efterfødselskilo og løs hud.
Nogle af de her klinikker kapitaliserer på de usikkerheder, som kvinder, der lige har født, kan have om deres krop
De vil træne sig tilbage til deres gamle krop – og hvis det ikke lykkes, så vil de i yderste konsekvens lægge sig under kniven.
En af dem er 32-årige Nicoline Burchhardt, mor til tre fra Allerød. Hun har forsøgt med kost og motion, men valgte efter flere års overvejelse at få lavet en mommy makeover:
- Jeg ligner en, der har født tre børn, og jeg vil ikke være foruden dem for noget i verden, men jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg vil finde tilbage til den kvinde, jeg er. En stolt og selvsikker kvinde, sagde hun til TV 2 Kosmopol før operationen på Roskilde Privathospital.
- Dem, der kan, skal omfavne den måde, de ser ud på, og alle dem, der ikke kan, skal få gjort noget ved det, så de kan leve et gladere og mere lykkeligt liv, siger hun.
Klinikker oplever stigende efterspørgsel
Mommy makeover er en fælles betegnelse for at få kosmetiske operationer af mave og bryst, men patienten kan selv sammensætte en pakkeløsning, der passer hende. Man kan eksempelvis vælge mellem at få lavet et brystløft eller at få indopereret implantater, så brysterne bliver større.
I TV 2 Kosmopols sendeområde er der 12 klinikker, der tilbyder mommy makeovers, og prisen ligger i snit på mellem 80.000 og 100.000 kroner.
Hvor mange får en mommy makeover?
TV 2 Kosmopol har spurgt de 12 privatklinikker, der tilbyder mommy makeovers, hvor mange operationer de laver om året og om de oplever en stigende interesse.
Tre er vendt tilbage med svar:
Hos Amalieklinikken har de lavet 45 mommy makeovers i 2021.
Horn & Gramkow i Roskilde svarer, at de laver 40-50 årligt.
CeriX i Hellerup har lavet 50 siden de åbnede i 2019.
Derudover har både Nygart og Roskilde Privathospital fortalt, at de oplever en stigende interesse fra kunderne for at få lavet mommy makeovers.
Antallet af operationer afhænger af størrelsen på klinikken, men de klinikker, der har svaret på vores forespørgsel, melder, at de oplever en stigende efterspørgsel på mommy makeovers.
Nygart er en af de helt store klinikker, og de har tilbudt mommy makeovers de seneste fem år. På Roskilde Privathospital har man tilbudt mommy makeovers de seneste tre år.
(Artiklen fortsætter efter animationen.)
TV 2 Kosmopol har kontaktet to professorer i plastikkirurgi for at blive klogere på, hvad de kvinder, der får lavet en mommy makeover, kan risikere i jagten på en pænere krop.
Fænomenet mommy makeovers begyndte i Sydamerika, hvor kosmetiske plastikoperationer er meget udbredt, eksempelvis Brasilien, fortæller Tine Engberg Damsgaard, der er professor i plastikkirurgi og overlæge på Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet.
- For en del år siden præsenterede de sydamerikanske plastikkirurger konceptet på en konference, og i takt med der kom mere viden og data på, at det var i orden, så bredte det sig til USA og derefter til Europa, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Begrebet er lidt kunstigt, det er opstået med henblik på markedsføring,
Hendes vurdering er, at det er tre-fire år siden, mommy makeovers for alvor begyndte at blive tilbudt i danske privatklinikker.
Udover at være overlæge og professor i plastikkirurgi er Tine Engberg Damsgaard også konsulent på et privathospital, der tilbyder mommy makeovers. Hun foretager altså både rekonstruktiv og kosmetisk kirurgi.
To typer plastikkirurgi:
Plastikkirurgi opdeles i to kategorier - kosmetisk og rekonstruktiv.
Kosmetisk plastikkirurgi, det der også kaldes skønhedsoperationer, skal man selv betale for at få lavet i det private. Det er kosmetisk, hvis der ikke er nogen sygdomsmæssig årsag til operationen, men det kun handler om at forbedre sit udseende.
Rekonstruktiv plastikkirurgi bliver i udgangspunktet betalt og udført i det offentlige, hvis der er en medicinsk årsag til operationen. Det kan være bryster, der opereres mindre, fordi patienten får rygproblemer af dem eller operationer, der forbedrer i forbindelse med ulykker eller medfødte sygdomme.
Kan du godt udtale dig som professor og overlæge, uden at der er en interessekonflikt?
- Ja, jeg udtaler mig på baggrund af min faglighed, som er den samme, uanset hvor patienten bliver behandlet.
Kan risikere livsfarlig blodprop
I Danmark er operationstiden på en mommy makeover typisk tre-fem timer. Den mest alvorlige komplikation er derfor en blodprop i lunge eller ben, fordi patienten har ligget stille på operationsbordet i længere tid, forklarer Tine Engberg Damsgaard:
- Er man uheldig at få en blodprop i lungen, så kan man risikere at dø, siger hun og understreger, at man altid giver patienterne blodfortyndede medicin før operationen for at forebygge det.
Hvad er det mest risikable ved at få lavet en mommy makeover?
- Hvis patienterne er sunde og raske, er indgrebet som sådan ikke meget risikabelt. Det er ikke de enkelte indgreb hver for sig, men det, at man kombinerer dem, der gør det til en mere alvorlig operation. Det giver længere tid med kirurgi og længere tid i narkose, og dermed udsættes kroppen også for det anæstesiologiske og kirurgiske stressrespons i længere tid.
Hvis operationen bliver udført i Danmark, er privatklinikken underlagt love om og tilsyn af kosmetisk kirurgi fra de danske myndigheder, der sikrer en vis standard.
Infektioner der spredes fra mave til bryst
Udover blodpropper risikerer kvinder, der får lavet mommy makeovers, også infektioner, som kan gøre det svært for sårene at hele korrekt og som kan sprede sig fra mave til bryst. De kan også få komplikationer med bryst-implantater, der sidder forkert eller bliver afstødt af kroppen.
Når der opstår komplikationer, bliver det oftest om-opereret og behandlet på den privatklinik, hvor patienten har betalt for operationen, fortæller Tine Engberg Damsgaard.
Man har sår og ar, måske føleforstyrrelser, og det er ting, man skal slås med resten af sit liv.
Derfor ser hun stort set ingen patienter med komplikationer fra kosmetiske operationer foretaget i Danmark. Til gengæld oplever hun, at der cirka en gang om måneden kommer en patient, der er blevet opereret i udlandet, der kommer ind med alvorlige komplikationer.
Det kan dog se anderledes ud på andre offentlige hospitaler, dels på grund af det geografiske optageområde, altså hvilke patienter der hører til på det enkelte hospital, men også fordi Rigshospitalets afdeling har de mest specialiserede kirurger, og derfor får tildelt de værste tilfælde af komplikationer.
Rekonstruktiv plastikkirurg: Ikke tilhænger af mommy makeovers
En der bestemt ikke bryder sig om navnet eller fænomenet mommy makeover, er professor i plastikkirurgi og læge på Herlev og Gentofte Hospital, Lisbeth Rosenkrantz Hölmich.
Hun er rekonstruktiv plastikkirurg, hvilket betyder, at hun kun laver operationer af medicinske årsager.
- Jeg kan ikke rigtig have betegnelsen 'makeover', som om man bare lige skal til frisøren eller kosmetologen, siger hun til TV 2 Kosmopol og uddyber:
- Det skal man ikke sammenligne med kirurgi. Det kan aldrig laves om igen, men du kan altid farve håret på en anden måde. Man har sår og ar, måske føleforstyrrelser, og det er ting, man skal slås med resten af sit liv.
Derudover mener, hun også, at der er noget forkert i den kønnede betegnelse, der normaliserer det, at kvinder, der har født, skal opereres.
- Det er et frit land, og folk må bruge deres penge på det, de har lyst til, og det er godt, der er et tilbud til dem, der er kede af deres krop, starter hun:
- Men jeg synes ikke nødvendigvis, man skal opereres, fordi ens krop har forandret sig, fordi man har fået børn. Det er jo en naturlig del af livet.
(Artiklen fortsætter efter grafikken.)
Modsat Tine Engberg Damsgaard fra Rigshospitalet, så oplever hun på Herlev Hospital, at der kommer patienter ind med akutte komplikationer efter kosmetisk kirurgi foretaget i Danmark såvel som i udlandet.
- Det er ikke, fordi vi ser et stort antal i det offentlige sygehusvæsen (efter operationer i Danmark, red.), men de kommer en gang imellem. Og det er en direkte sammenhæng mellem jo større operationen er, jo større er risikoen for komplikationer.
Hun er dog enig i, at størstedelen af de komplikationer, der behandles i det offentlige, er fra kosmetiske operationer foretaget i udlandet:
- De kommer hjem med nogle komplikationer, som vi så ser i det offentlige sundhedsvæsen, fordi de ikke har andre steder at henvende sig, siger hun og tilføjer:
- Man har heller ikke ret til erstatning via det danske patienterstatningssystem, og det tænker man måske ikke over, hvis man er ung og rask.
Ikke uproblematisk markedsføring
Jens Jørgen Elberg er formand for Dansk Plastikkirurgisk Selskab (DPKS), og medejer af Amalieklinikken, der tilbyder mommy makeovers.
Han synes ikke betegnelsen mommy makeover er særlig godt:
- Begrebet er lidt kunstigt, det er opstået med henblik på markedsføring, siger han til TV 2 Kosmopol og uddyber:
- Ja, man kan kombinere et brystløft med en maveskindsoperation og kalde det en mommy makeover. Men jeg synes jeg jo, patienten skal have lavet det, der er behov for, og det kan man kan gøre under en operation eller hver for sig, der er fordele og ulemper ved begge dele, siger han.
Men det er ikke helt uproblematisk at markedsføre en række kosmetiske operationer som en mommy makeover, lyder det fra kønsforsker:
- Det lyder som om, nogle af de her klinikker kapitaliserer på de usikkerheder, som kvinder, der lige har født, kan have om deres krop. De sælger fantasien om, at man kan købe sit gamle jeg tilbage. Derfor er det et delvist problematisk udtryk, siger Louise Yung Nielsen, der forsker i kroppe og digitale medier på Roskilde Universitet, til TV 2 Kosmopol.
- Men der er også en mere positiv analyse, for mommy makeovers kan også være med til at bidrage til en accept af, at man kan modificere sin krop, hvis man er utilfreds. Det er jo noget vi også gør via kost og motion, tilføjer hun.
Plastikkirurgiens historie – kort fortalt
Plastikkirurgiens historie kan spores tusinde år tilbage til blandt andet Egypten, men blev for alvor udviklet under 1. verdenskrig, hvor mange soldater fik brug for hudtransplantationer.
I 1962 blev det første silikoneimplantat opereret ind i en kvinde med succes. Den første kvinde med silikonebryster blev den 30-årige amerikaner og mor til seks Timmie Jean Lindsey.
Generelt i 1960’erne bliver flere operationstyper som vi kender i dag udviklet, såsom næseoperationer og ansigtsløft. Opfindelserne bliver udviklet af den rekonstruktive kirurgi, men bliver hurtigt også populær i den kosmetiske.
I 1974 blev fedtsugningen opfundet af et italiensk-amerikansk kirurg-team.
1990’erne sker der et boom i plastikoperationer – først i USA og dernæst også i Danmark.
I 2002 bliver botox, der egentlig er et giftstof, godkendt af de amerikanske myndigheder til behandling af rynker.
Kilder: lægerformidler, CNN, TV2
Det er ikke noget nyt, at samfundet har forventninger til kvinders kroppe. Men i takt med at samfundet - og kvindens rolle i samfundet - har ændret sig, så er de forventninger også anderledes i dag:
- Historisk set er forventningerne til kvindens krop dalet gevaldigt, efter hun er blevet mor, for så har hun udspillet sin rolle i livet, siger Louise Yung Nielsen og fortsætter:
- Men det forholder sig ikke sådan længere. Vores krop og vores ’jeg’ bliver ved med at være en del af et vedligeholdelsesprojekt gennem hele livet. Og her bruges kroppen til at signalere, at man har styr på sit liv, siger hun og fremhæver også et udtryk som MILF (Mom I would like to fuck, red.) som eksempel på, hvordan man også ser på mødre i vores samfund i dag.
Overordnet ser hun skønhedsoperationer - og dermed også mommy makeovers - som et billede på, at man i højere grad end tidligere orienterer sig mod ungdommen:
- Vi vil også gerne blive ved med at udleve vores drømme gennem hobbyer og vores måde at leve på. Hvis vi tænker kroppen ind i det, så er skønhedsoperationer en måde at sige: Det her er ikke slut, jeg vil gerne mere i livet, siger hun.
Kan indebære problemer
En af dem, der udfører mommy makeovers i Danmark, er kirurg Marie Louise von Sperling fra Roskilde Privathospital, der blandt andet har stået bag Nicoline Burchhardts mommy makeover.
Hun oplever, at flere danske kvinder viser interesse for mommy makeovers:
- Flere kvinder vil gerne tilbage til den krop, de havde før, eller have en krop der er mere harmonisk end efter en graviditet af et eller flere børn. Når man føder, så sker der naturligt mange forandringer i kroppen, og det er klart, at mange kvinder ikke har lyst til at leve med de forandringer, nu hvor de kan gøre noget ved det, siger Marie Louise von Sperling.
Marie Louise von Sperling gør dog meget ud af at understrege, at operationerne langt fra er en hurtig løsning.
- En mommy makeover er bestemt ikke et quickfix, for det er en operation med et efterforløb, og der er indbygget risici for komplikationer ved alt kirurgi. Så det er vigtigt forstå, at man ikke bare kan trylle en krop frem. Det kan indebære problemer for kvinden at blive opereret, fortæller plastikkirurg Marie Louise von Sperling.
Er udtrykket mommy makeover problematisk?
- Det er et poppet udtryk, det vil jeg gerne medgive. Men det er en betegnelse, der gør, at mange ved, at så handler det om bryster og mave efter en graviditet. Mange tænker ikke over ordet. Det er bare blevet en klassifikation af flere operationer, siger hun.
