I fremtiden kan det være slut med at hive torsk, skrubber, sild og rødspætter i land, hvis man kaster snøren ud i Østersøen.
Så klart lyder det fra en af de førende eksperter i farvande rundt omkring København og den sjællandske østkyst, akvariechef ved Øresundsakvariet, Jens Peder Jeppesen.
Som TV 2 Kosmopol kunne fortælle onsdag, så anbefaler en politisk vedtaget ekspertgruppe, at man genovervejer størrelsen på Lynetteholm, fordi den nuværende udformning kan få store konsekvenser for Østersøen, som vi kender den i dag.
Hvis ikke Østersøen får tilført salt via Øresund, så kan det ende med, at Østersøen rent faktisk ender som en sø
Forklaringen skal findes i, at Østersøen er afhængig af salt fra Øresund, som den får tilført via tre dybe render på havbunden.
- Østersøen er verdens største brakvandshav, der er en blanding af salt og ferskvand. Østersøen taber hele tiden salt, fordi der strømmer en masse brakvand ud i eksempelvis Øresund,
- Hvis ikke Østersøen får tilført salt via Øresund, så kan det ende med, at Østersøen rent faktisk ender som en sø, siger marinebiolog Jens Peder Jeppesen til TV 2 Kosmopol.
Fakta om Øresund og Østersøen
Øresund er et gennemstrømningsfarvand, hvor vand fra Nordsøen blandes med vand fra Østersøen.
Det salte vand fra Nordsøen strømmer via Kattegat sydpå og møder det brakke vand (en mellemting mellem salt- og ferskvand red.) fra Østersøen, der strømmer nordpå.
Mødet mellem det salte og det brakke vand betyder, at der opstår en kraftig lagdeling af vandet i Øresund. Det salte vand fra Nordsøen ligger i bunden, og det brakke vand med lavere saltindhold fra Østersøen ligger øverst.
Kilde: Miljøstyrelsen
Anlægningen af Lynetteholm sker oven på en af de dybe render - Kongedybet. Men det er der en løsning på, lyder det fra en politisk vedtaget ekspertgruppe.
- Vi gør opmærksom på, at det er den yderste tredjedel af Lynetteholm, der skaber alle problemerne med salt og vand til Østersøen.
- Og så synes vi jo, at det er oplagt, at man genovervejer, om man skal lave Lynetteholm helt så stor som planlagt, eller om man skal gøre den cirka en tredjedel mindre og ligesom holde sig på kanten af Kongedybet. For så ville der ikke være den her problemstilling, har Stiig Markager, der er del af ekspertgruppen, tidligere fortalt til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter kortet.)
Hvis ikke planerne for størrelsen af Lynetteholm justeres, så vil Østersøen på sigt blive tømt for salt, og det får konsekvenser for 'Nordens Middelhav', som vi kender det i dag.
- Vi vil gerne have rigtig meget salt ind i Østersøen, fordi livet i vandet er afhængigt af saltvandet, der buldrer ind i bunden.
- Det er vigtigt, fordi de fisk, der lever i den vestlige og sydlige Østersø ved Bornholm, er saltvandskrævende dyr som torsk, skrubber, sild og rødspætter. De kan ikke reproducere sig selv, hvis der ikke salt i vandet, siger Jens Peder Jeppesen.
Fakta om ekspertgruppens anbefaling
Det er politisk besluttet at etablere en referencegruppe af uafhængige eksperter, der skal komme med input til, hvilke forhold der skal belyses i en supplerende miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm.
Den supplerende miljøkonsekvensrapport skal laves, fordi der ikke længere dumpes slam i Køge Bugt fra anlægsarbejdet ved Lynetteholm. Det skal i stedet indbygges i selve halvøen.
I anbefalingerne fra ekspertgruppen lyder det:
"Effekterne af en blokering af Kongedybet på vandudvekslingen er ikke direkte en del af den supplerende rapport. Man bør dog være opmærksom på disse effekter, og at der eventuelt kan komme behov for kompenserende udgravning. Disse blokerende effekter er grænseoverskridende og kan potentielt påvirke hele Østersøen. En overvejelse kan være at ændre projekts udformning, så den yderste del ikke omfatter Kongedybet."
Fiskene er afhængige af saltvand
Torsken har nærmest mirakuløst formået at tilpasse sig et lavere saltvandsindhold, men grænsen er nået, forklarer akvariechefen.
Jeg kender ingen ferskvandsarter, der kan udfolde sig i Østersøen
For ligesom det høje saltindhold i Dødehavet gør, at man flyder oven på vandet, så sikrer saltindholdet i Østersøen, at torskens æg "driver" i stedet for at gå til bunds. En smart overlevelsesmanøvre, der gør,, at der i et torskekuld på fem til 15 millioner æg er god chance for at 10-15 æg rent faktisk bliver til torsk.
- Hvis saltindholdet bliver for lavt, så kan eksempelvis torsken ikke smide sine æg ordentligt. Når torsken gyder sine æg, skal der være et vist antal saltpromiller, for at ægget kan flyde i vandet. Hvis ikke det sker, synker ægget til bunds og bliver spist af de organismer, der lever der. Deres reproduktion afhænger derfor af saltet i vandet.
- Og hvis ikke arterne kan reproducere sig selv, så ender de med at uddø, siger akvariechefen.
Udviklingen kan vendes til mere liv
Jens Peder Jeppesen er ikke videre fortrøstningsfuld, når samtalen falder på, hvilke typer af ferskvandsfisk der kunne tænkes at finde vej til Østersøen i fremtiden.
- Jeg kender ingen ferskvandsarter, der kan udfolde sig i Østersøen. Det skulle måske lige være ørreder eller laks, men laks fra Østersøen er ikke så gode at fange, fordi de indeholder for store mængder dioxin og derfor bør indtages i begrænset omfang.
Og at fange laks i Østersøen er en forholdsvis kedelig beskæftigelse, hvis man er lysfisker. Siden 2022 har Fiskeristyrelsen sat en begrænsning på hjemtagelse af laks fanget i Østersøen, der har fået fedtfinnen klippet ved udsætning, til én per dag per person.
hvis der kom en endnu større kløft, så ville det strømme med liv inden de næste 50 år
Men inden det kommer så vidt for Østersøen, så håber Jens Peder Jeppesen ligesom ekspertgruppen, at der bliver rettet op på de potentielle skader.
- Hvis man graver Kongedybet, eller graver en af de andre render endnu dybere, så ville det strømme med liv indenfor de næste 50 år.
- Men hvis saltindholdet falder, så bliver forholdene endnu værre, og så er der ikke noget håb for Østersøen, lyder advarslen fra akvariechefen.
Du kan se indslaget om ekspertgruppens anbefalinger i indslaget øverst i artiklen.
