Over 400 steder kalder drikkevandsboringer på beskyttelse – kun otte steder er det sket

Ifølge en politisk aftale skulle landets kommuner med udgangen af 2022 sikre, at områder i nærheden af drikkevandsboringer med risiko for pesticidforurening beskyttes. Det er dog ikke sket, påpeger DN.

Hovedstadsregionens 34 kommuner rummer 404 områder, hvor drikkevandsboringer er i særlig risiko for forurening og derfor kræver beskyttelse.

Men kun i otte tilfælde er der blevet gjort noget ved det.

Det til trods for, at en politisk aftale fra 2019 dikterede, at der inden udgangen af 2022 netop skulle være taget hånd om dette ved hjælp af lokale og frivillige aftaler med lodsejere, der sikrer, at der ikke bruges pesticider i områderne.

Men den mission er i høj grad ikke blevet gennemført, og kun i to procent af de såkaldt beskyttelseskrævende drikkevandsområder er der blevet gennemført indsatser.

Det viser en opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) står bag, og som lægger sig i slipstrømmen af en lignende evaluering fra Miljøstyrelsen, som Politiken har skrevet om.

Foreningen bruger opgørelsen som anledning til at rette kritik af frivillige aftaler som løsning på forureningsproblematikken.

- Det viser med al tydelighed, at idéen om frivillige aftaler har spillet fallit, og der bør derfor omgående, som der også er aftalt, indføres et forbud. Det er jo ikke hvad som helst, vi taler om. Det er danskernes rene drikkevand. Det kan vi ikke gamble med og lade være op til frivillighed, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

404 indsatser krævet – otte realiseret

Dykker man ned i tallene, står det klart, at problematikken især centreres omkring  kommuner i hovedstadsområdet med højere grad af landbrug.

Lejre, Frederikssund, Køge og Stevns er således de kommuner med flest sårbare boringsnære drikkevandsområder - altså steder, hvor kommunerne selv har vurderet, at særlig beskyttelse af drikkevandet er nødvendig. Langt over halvdelen af de identificerede områder, hvor beskyttelsen af drikkevandet kræver en særlig indsats, findes i de fire kommuner.

Køge Kommune har selv udpeget 92 områder, hvor beskyttelse af grundvandet er vurderet som nødvendigt. Men ifølge den seneste opgørelse er der endnu ikke indgået aftaler med de pågældende lodsejere om at stoppe brugen af pesticider. Rettelig skal det dog påpeges, at kommunen er i dialog med 85 af de 92 lodsejere med udpegede områder om en mulig aftale.

På tværs af kommunerne er billedet det samme: Kun meget få aftaler er indgået, selv om et stort antal områder af kommunerne selv er blevet udpeget som indsatskrævende.

De i alt otte gennemførte indsatser, som fordeler sig på fire kommuner – Halsnæs med fire, Lejre med to samt Roskilde og Solrød med en hver – ud af 404 identificerede områder svarer til to procent. 

Kommuner erkender, at aftale ikke har virket

Hovedstadsområdet er samtidig med til at trække ned på landsplan, hvor kommunerne ifølge Danmarks Naturfredningsforenings optælling har gennemført en beskyttelsesindsats i 6,6 procent af de områder, som vurderes at kræve beskyttelse.

Ifølge Birgit Stenbak Hansen (S), der er borgmester i Frederikshavn Kommune og formand for Klima- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), har kommunerne ellers ”lagt sig i selen” for at få opgaven klaret.

– Men det er altså vandværkerne og lodsejerne, der har skullet indgå de frivillige aftaler, og det er virkelig ærgerligt at se, at det kun er lykkedes få steder, udtaler Birgit Stenbak Hansen i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Vi har længe udtrykt bekymring for, at vi ikke ville nå i mål, fordi viljen ikke var der fra alle parter. Det må vi konstatere har været berettiget. Nu er det afgørende, at Folketinget hurtigst muligt finder ud af, hvordan vi kommer videre. I kommunerne er vi selvfølgelig klar til at bidrage konstruktivt, men det er også vigtigt, at lodsejerne og vandværkerne bliver forpligtet på den fælles opgave.

DN: Tid til et forbud

Af aftalen fra 2019 fremgik det, at et generelt forbud mod sprøjtemidler tæt på vandboringer skal indføres af Folketinget, hvis ikke de ved udgangen af 2022 var lykkedes kommunerne at få frivillige aftaler i hus.

Derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at det nu er tid til at tage forbudsværktøjet i brug.

– Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand nu, så skal vi en anden vej, udtaler DN-præsident Maria Reumert Gjerding.

Ifølge de nyeste tal fra De Nationale Geologiske Undersøgelser (GEUS) er mere end halvdelen af alle danske drikkevandsboringer forurenede med pesticider.

Du kan finde din kommune og se, hvordan det ser ud i forhold til indsatsen ved at følge linket her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik