Oversigt

Seneste nyt

Peter Belli er død - 79 år gammel

Den landskendte sanger og entertainer er afgået ved døden..

"Har du nogensinde set København fra en DC-9

Har du nogensinde set det - uh det' et smukt syn"

Sådan lød ordene i en af de mange sange, der er blevet kendt med Peter Bellis karakteristiske stemme i front. Nu er stemmen forstummet - Peter Belli er død i en alder af 79 år.

Det oplyser pladeselskabet Target Records ifølge Ritzau.

Peter Belli blev født i Tyskland - på et toilet - i 1943. Hans mor drog efterfødsel hjem til Danmark, hvor han voksede op i Holte. Det nu kendte efternavn fik han fra sin stedfar.

Allerede som ung slog han igennem i dansk musik med bandet Les Rivals.  Siden har han med både rockmusik og dansktopmusik været en del af danskernes bevidsthed, og i 2002 modtog han IFPIs ærespris ved Danish Music Award. Ud over sang var han også aktiv i både cirkus- og tivolibranchen.

Ifølge Target Records sov Peter Belli efter længere tids sygdom stille ind 8. juni med sine nærmeste omkring sig.