Oversigt

Seneste nyt

Pia Kjærsgaard i tårer på scenen

Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, har netop forladt talerstolen på partiets årsmøde i Næstved. Hun holdt en tale, som mindede om en afsked.

Det var en følelsesladet Kjærsgaard, der talte til medlemmerne efter, at hun 13. september meddelte, at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Stemmen knækkede, da Pia Kjærsgaard fortalte en anekdote fra valgkampen, hvor hun havde overnattet hjemme ved nogle vælgere på kampagnesporet.

Da hun afsluttede sin tale, kunne hun ikke holde tårerne tilbage.

- "Der er så meget, vi skal passe på." Det er et godt slogan, for der er så meget, vi skal passe på, sagde hun og fortsatte:

- Pas på hinanden. Pas på Dansk Folkeparti, og pas på det Danmark, vi elsker.