Oversigt

Seneste nyt

Pia Kjærsgaard-video hitter på Instagram

Den snart forhenværende folketingspolitiker og stifter af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, står bag et noget nær viralt hit på partiets Instagram.

I en video filmes den tidligere partileder i en række situationer på Christiansborg, hvor hun anvender en række engelsksprogede udtryk, der er populære blandt den yngre del af internettets brugere.

Eksempelvis peger hun på et portræt af den tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), og siger: ”Hun har i hvert fald no rizz”, hvilket er slang for mangel på karisma, mens et portræt af hende selv påduttes begrebet ”main charachter energy”, hvilket er slang for dette modsatte af no rizz.

Videoen har aktuelt registreret mere end 660.000 afspilninger via Instagram, hvilket gør Pia Kjærsgaard-reelet til partiets mest sete video. Den tidligere højdespringer var et reel med titlen ”Træt af homoer?”, der har været afspillet 293.000 gange.

Pia Kjærsgaard-videoen har dog fortsat et stykke vej op til en video fra Liberal Alliance på samme platform, hvor omkring 875.000 har afspillet et reel, hvor partilederen Alex Vanopslagh agerer DJ ved Folkemødet.