Redning af Køge Bugt vil skade klimaet: Etablering af naturnationalpark risikerer at øge CO2-udledning
Miljøministeren vil redde havmiljøet i Køge Bugt. Men redningen vil også betyde, at sand og grus til byggeri i hovedstaden skal hentes længere væk. Den transport vil øge CO2-udledningen.
Foto: Marius Godballe/TV 2 Kosmopol
Normalt går klima og natur hånd i hånd. Men ved etableringen af den marine naturnationalpark i Øresund, kan naturfremme ende med at betyde en markant forøget CO2-udledning.
Miljøminister Magnus Heunickes ambition for naturnationalparken er nemlig at friholde området for sandsugning, så naturen får de bedste muligheder for at udvikle sig.
Men i nogle få kvadratkilometer af den kommende marine naturnationalpark i det sydøstlige Køge Bugt, ligger råstofområderne 548-AA og 548-BA, hvorfra NCC årligt henter omkring en million kubikmeter grus af særlig god kvalitet.
- Det her grus er altså af virkelig høj kvalitet, og det er nærmest uundværligt i byggebranchen, og det er ikke noget man kan finde ret mange steder, siger Søren Evald Jensen, der er direktør for NCC Råstoffer, der indvinder gruset fra Køge Bugt, og så er han formand for brancheforeningen Danske Råstoffer.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol
Gruset i de to sandsugningsområder er grovere end sandet i resten af bugten, og kan derfor bruges til mange flere ting i byggeriet. Eksempelvis har det en meget stærkere bæreevne, og så har det også nogle varmeledende effekter, der er godt til at vikle om store el- og fjernvarmekabler.
- Hvis ikke vi må hente den her ressource i Køge Bugt, så skal vi nok helt til Kattegat for at finde noget lignende, og så er transporten over tre gange så lang, og dermed kommer vi til at udlede over tre gange så meget CO2, siger Søren Evald Jensen.
Ekspert giver råstofbranchen ret
Efter flere års intens kortlægning, udkom GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland) tidligere på året med det første egentlige overblik over den samlede mængde råstoffer i Danmark. Seniorrådgiver Jørgen Overgaard Leth stod i spidsen for kortlægningen, og han mener, at råstofbranchen har en valid pointe, når de siger, at man bør indvinde gruset i Køge Bugt.
- Ud fra en geologisk betragtning vil man nok vælge at indvinde gruset fra Køge Bugt, for der findes ikke ret mange alternative steder at hente det. Vi kan finde massere sand andre steder, men det er ikke sand, vi snakker om her. Vi snakker om noget, der er mere grovkornet og meget mere sjældent, siger Jørgen Overgaard Leth.
- Der er ikke mange ressourcer af den kvalitet tilbage. Det er en unik ressource, der nationalt set er under pres, og som faktisk har en geologisk historie, for gruset blev skabt i slutningen af istiden, så vi kan kun finde den de steder, hvor der dengang var de rette betingelser, siger seniorrådgiveren.
Han ser tre mulige alternativer til at hente gruset i Køge Bugt. Man kan enten hente grus i Kattegat, man kan hente det i grusgrave i Midt- og vestsjælland, eller man kan importere knust granit fra Norge. Men alle alternativer vil øge CO2-udledningen i forhold til at indvinde det i Køge Bugt
- Det er en ret unik ressource, der er i det sydlige Køge Bugt. Men det er selvfølgelig en politisk beslutning, om man vælger at bruge den ressource, eller om man vælger at tage området ind som en del af en marin naturnationalpark, siger Jørgen Overgaard Leth.
Miljøminister vil ikke forholde sig konkret til problematikken.
At sandsugningen formentlig skal stoppe i Køge Bugt kom som et chok for Søren Evald Jensen.
Jeg sad med en kop kaffe, og jeg var simpelthen ved at tabe kaffen, da jeg hørte det, siger Søren Evald Jensen.
Han fik beskeden, da han på TV 2 Kosmopol så miljøminister Magnus Heunicke sige, at den kommende marine naturnationalpark i Øresund skal inkludere de tre mest kystnære sømil af Køge Bugt, og at ambitionen her er at skåne naturen mest muligt.
- Indenfor det vi afgrænser som marin naturnationalpark, der skal vi sikre, at de aktiviteter, som er presfaktorer for naturen, og det både klapning og sandsugning, det er vi nødt til at sige, at det kan ikke ske de steder, hvor vi har en beskyttet natur, sagde miljøminister Magnus Heunicke til TV 2 Kosmopol i oktober.
Naturen er allerede tabt i de områder
Vi har igennem en uge forsøgt at få et nyt interview med Magnus Heunicke, hvor han forholder sig til den øgede klimabelastning ved at skåne Køge Bugt for sandsugning, men han har afvist at stille op til interview. I stedet sender han en mail, hvor han ikke forholder sig konkret til problematikken.
- Jeg forhandler i øjeblikket afgrænsning og rammer for de to første marine naturnationalparker i Danmark med Folketingets partier. Det er mit mål, at en del af de reduktioner af råstofzonerne, som vi har aftalt med havplanen, skal ligge inden for den marine naturnationalpark i Øresund, skriver Magnus Heunicke i et mailsvar.
I brancheforeningen Danske Råstoffer forstår man ikke, hvorfor områderne i Køge Bugt nu skal beskyttes mod sandsugning. For der er i forvejen suget så meget sand i netop det område, at området reelt er tabt som natur, forklarer brancheforeningens formand.
- Det døde hul på havbunden, som man frygter, det er der jo allerede. Man har suget sand i de her områder i 80 år, så der er ikke noget natur, vi kan påvirke. Naturen er allerede tabt i de områder. Men nu kan vi til gengæld risikere, at vi skal ud og påvirke noget mere jomfruelig havbund, siger Søren Evald Jensen.
