Oversigt

Seneste nyt

Stopper i Kongehuset efter 16 år

Kongehuset skal have ny kommunikationschef. Lene Balleby har nemlig besluttet sig for at stoppe med virkning fra 1. februar næste år.

- Arbejdet med at finde en afløser pågår, skriver kongehuset på sin hjemmeside.

67-årige Lene Balleby tiltrådte i 2008 og har siden været ansvarlig for kongehusets presse- og kommunikationsarbejde.

Hun er tidligere kommunikationschef hos Egmont og har også arbejdet på den danske ambassade i Washington.