Oversigt

Seneste nyt

Stor sushikæde lukker efter 20 år

Sushikæden Letz Sushi lukker efter knap 20 år som følge af manglende evne til at skabe overskud.

Efter mere end 20 år på markedet er det ikke lykkedes at skabe en rentabel forretning, og derfor er det besluttet at lukke kæden.

Det skriver Lars Larsen Group i en pressemeddelelse.

Virksomheden meddeler samtidig, at 223 ansatte fyres, og man vil i løbet af de næste måneder finde ud af, hvordan opsigelserne skal ske.

Bestyrelsesformanden for Letz Sushi, Lars Bo Jeppesen, er ærgerlig over, at det ikke er lykkedes at få gjort kæden rentabel.

- Men for at sige det som det er, har vi ikke været i stand til at skabe fortjeneste, selv om der er gjort mange ihærdige forsøg, siger han.

Letz Sushi driver i dag 21 restauranter. 17 af dem ligger fordelt rundt i hovedstadsområdet, mens de øvrige ligger i Aarhus.