Det skriver Landbrugsavisen baseret på årets kornhøstprognose, som laves, når to tredjedele af høsten er i hus.
Årsagen til den dårlige høst kan findes helt tilbage i sidste efterår, fortæller Per Skodborg Nielsen, der er planterådgiver ved landbrugsrådgivningsvirksomheden Sagro.
- Hveden blev allerede dengang sået i meget fugtig jord på grund af store mængder nedbør. Det blev efterfulgt af en meget våd vinter og et vådt forår. Det betyder, at jorden ikke har udviklet sig optimalt.
Det er desuden vigtigt for høsten, at der er nok sol. Men der har været for få solskinstimer det seneste år, påpeger han.
- Det kedelige vejr har givet kornet små kerner og færre skud. Derfor oplever mange landmænd, at de høster mellem 15 og 20 procent mindre end normalt, siger Per Skodborg Nielsen.