Oversigt

Seneste nyt

TV 2 Vejret varsler skybrud og torden i store dele af landet

TV 2 Vejret udsender et varsel for skybrud og torden i det meste af landet.

For dele af Sønderjylland og øerne øst for Lillebælt gælder varslet fra fredag klokken 20 til lørdag klokken 12. Det skriver TV 2 Vejret.

Uvejret kommer efter en fredag, der ligeledes startede med et skybrud.

Det meste af fredagen har budt på tørvejr og sommerlige temperaturer efter morgenens kraftige byger.

I København er der endda målt over 25 grader, hvorved fredagen er endt som en meteorologisk sommerdag.

Men nye kraftige byger står på lur, da der allerede fra i aften er udsigt til regn og torden.