Vagtcentral væltet af egern-entusiaster: "Det er uhensigtsmæssigt"

Der har de seneste dage været ekstra travlt på vagtcentralen hos Dyrenes Beskyttelse. 

Men det skyldes hverken efterladte eller sårede dyr. 

Tværtimod. 

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral er nemlig med egne ord blevet "væltet" af entusiastiske borgere, der ønsker at melde sig som plejefamilier til egernunger.

Og selvom det kan lyde som en god nyhed, så er det ikke alene tilfældet.

- De mange henvendelser har i perioder skabt kø hos vagtcentralen, hvilket er uhensigtsmæssigt, siger biolog Peter Gravlund Nielsen, der er ansvarlig for vildtplejestationerne hos Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral agerer nemlig central, hvis du eksempelvis finder et dyr, der er kommet til skade eller mistænke, om vanrøgt af dyr. Og derfor er det altså kritisk, at håbefulde plejefamilier har optaget linjen. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvor mange opkald, der er tale om, har Dyrenes Beskyttelse ikke et samlet overblik over. 

Men overfor TV 2 Kosmopol uddyber organisationen, at de mange opkald tager lang tid, fordi folk gerne vil have forklaret, hvorfor organisationen ikke har brug for hjælp. 

Som TV 2 Kosmopol kunne fortælle forleden, så er det i øjeblikket sæson for forladte egernunger.

De bliver indleveret til vildtplejestationer rundt om i landet og derfor efterspurgte en vildtplejestation i Veksø frivillige egernungeplejerede, som kunne stå for at opflaske og pleje de små egern på dyrenes præmisser.

Men det fik altså skabt en sand telefonstorm hos Dyrenes Beskyttelse, som nu - få dage senere - kan berette, at man ikke længere har brug for flere plejefamilier. 

- Vi elsker frivillige, men der er altså ikke generelt brug for plejefamilier til egernunger. Det er helt ekstraordinært, at der er brugt almindelige borgere til at opflaske forladte egernunger på den lokale vildtplejestation.

- Det klares normalt af vores uddannede vildtplejere på vores 22 vildtplejestationer fordelt over hele landet, siger Peter Gravlund Nielsen.

Han uddyber videre, at det er et krævende job at pleje egernunge, da det blandt andet er både tidskrævende og forudsætter, at man har et godt kendskab til dyrene.

Du kan stadig hjælpe

Men selvom du ikke længere har mulighed for at søge om at blive plejefamilie for et egern, så kan du forsat hjælpe, de nytilkomne egernunger forklarer Dyrenes Beskyttelse. 

Ungerne fødes ofte i reder højt oppe i træerne, hvor de typisk befinder sig i ti uger.

Derfor kan have haveejere med fordel undgå at fælde træer i perioden fra marts til oktober. Det er nemlig i den periode egern har brug for træerne til deres reder.

Opdager du en egernunge på jorden, skal du ikke samle den op. Der er nemlig god mulighed for, at egernmoren kommer ungen til undsætning.