Arbejdsmiljøet i folkekirken er højt på listen over væsentlige arbejdsopgaver for en kommende biskop i Roskilde Stift.
Det mener i hvert fald de fire kandidater til bispevalget i Roskilde Stift, der tirsdag blev blev godkendt af valgbestyrelsen til at kæmpe om bispeembedet ved det kommende valg.
Den klare udmelding kommer, efter at TV 2 Lorry har afdækket, hvordan flere folkekirker i sendeområdet har været martret af dårligt arbejdsmiljø igennem flere år.
Præsterne i en kirke i Roskilde Stift blev eksempelvis i 2013 udsat for mobning. De blev talt ned til med udtalelser som “du hører ikke efter,” “sådan er det” og “nu må du lige holde dig vågen.”
I en anden kirke under stiftet har et menighedsråd og en kirkes medarbejdere massive samarbejdsproblemer.
Og i en tredje kirke oplever en ansat at blive talt grimt og nedladende til, får tilsendt ‘grimme’ mails og bliver beskyldt for ikke at udføre sit arbejde godt nok.
Sagerne er et mindre udpluk af mange, der har fundet sted i Roskilde Stift de sidste 10 år.
Da TV 2 Lorry søgte aktindsigt i, hvor mange påbud og vejledninger, Arbejdstilsynet har givet til arbejdspladser under den del af stiftet, der ligger i TV 2 Lorrys sendeområde, viste det sig, at det gjaldt det, der svarer til hvert femte sogn og lidt mindre end hver femte kirke i Roskilde Stift.
Og lige før nytår skrev 49 præster fra hele landet under på en hensigtserklæring kaldet "Bryd tavsheden" om det dårlige arbejdsmiljø. Listen over underskrifter voksede sig senere hen til at bære mere end 200 navne.
Afgørende at anerkende problemerne
TV 2 Lorry har spurgt de fire kandidater til bispeposten, hvordan de forholder sig til problemerne med arbejdsmiljøet, og hvad de vil gøre ved problemerne.
For at komme problemerne det konfliktfyldte arbejdsmiljøer i folkekirken til livs, er det afgørende, at man anerkender, at det finder sted, siger Rasmus Nøjgaard, der er sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke på Østerbro i København og kandidat til bispevalget.
- Det er afgørende væsentligt, at den kommende biskop anerkender, at der er arbejdsmiljøproblemer i folkekirken. Over 10 procent af landets præster har skrevet under på "Bryd tavsheden". Jeg vil gerne stille mig i spidsen for, at vi anderkender problemerne, siger han til TV 2 Lorry.
Det er afgørende væsentligt, at den kommende biskop anerkender, at der er arbejdsmiljøproblemer i folkekirken
Ifølge Rasmus Nøjgaard er der langt fra blevet gjort nok for at komme problemerne til livs.
- Vi har talt om arbejdsmiljøproblemerne i folkekirken siden 90’erne, og det kommer ikke bag på mig, at der stadig er problemer, men jeg må også erkende, at der er ikke for alvor er gjort tiltag, der flytter noget omkring arbejdsmiljøet, siger Rasmus Nøjgaard.
Det mener han på trods af, at kirkeminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), i kølvandet på TV 2 Lorrys dækning, offentliggjorde, at et særligt rådgivningstilbud, kaldet Folkekirkens Arbejdsmiljørådgivning (FAR), specifikt målrettet folkekirken, var blevet gjort permanent.
- Der har været en række tiltag blandt andet med FAR, der nu er fast, og det er fint, men de forskellige tiltag er i virkeligheden kun egnet til at slukke de ildebrande, der allerede er, og de tager ikke højde for at forebygge kommende arbejdsmiljøsager, siger Rasmus Nøjgaard.
Det gode kan forsvinde i bureaukrati
Problemerne med arbejdsmiljøet i folkekirken er faktisk netop en af årsagerne til, at Ulla Thorbjørn Hansen, der er provst i Slagelse Provsti og sognepræst i Sct. Peders-Havrebjerg Pastorat, stiller op til bispevalget.
- Arbejdsmiljøet er ikke optimalt, og det vil jeg være med til at gøre bedre. Som sognepræst, tillidsrepræsentant og nu provst har jeg set og oplevet, hvor skoen trykker, og jeg vil gerne være med til at finde løsninger, siger hun til TV 2 Lorry.
Som sognepræst, tillidsrepræsentant og nu provst har jeg set og oplevet, hvor skoen trykker
Ulla Thorbjørn Hansen er medlem af Landsforeningen for Menighedsråds bestyrelse, og netop menighedsrådene, der ellers har været udsat for temmelig kras kritik, ligger kandidaten på sinde.
- Det er godt, at der er fokus på, at det skal være godt at være ansat i folkekirken. Vi må hjælpe hinanden med at gøre det bedre. Jeg oplever et stort engagement fra menighedsrådene. Folk vil gerne gøre det godt, men det kan forsvinde i bureaukrati, og det skal der hjælp til, siger hun.
Kandidat: "Som gode kristne skal vi praktisere det, vi prædiker"
Omfanget af problemerne med arbejdsmiljøet i folkekirken er kommet bag på Anna Helleberg Kluge, der er provst i Næstved Provsti, præst i Sankt Mortens Kirke og kandidat til bispevalget.
- Mit perspektiv har været mit provsti, så jeg blev ked af at læse om omfanget af problemerne. I starten tænkte jeg "bryd tavsheden"? Vi har da rig mulighed for at sige, hvad vi er kede af, men efterhånden som jeg tænkte over det, kunne jeg godt se, at vi har en kultur, hvor vi fortæller mange ting i fortrolighed, selvom vi bør tale åbent og ærligt, siger hun.
Som gode kristne skal vi praktisere det, vi prædiker
Anna Helleberg Kluge mener, at det er kulturen, der skal tages fat på, hvis man skal problemerne til livs - ikke folkekirkens måde at organisere sig på, som ellers har været genstand for kritik.
De skyldes, at folkekirkens ledelse er tostrenget, og menighedsrådet bestemmer over den ene personalegruppe, mens provsten leder præsterne.
- Hvis vi først skal snakke strukturen i folkekirken, så går der 10 år, før vi kommer i gang. Jeg tror ikke, det er strukturen, der er problemet. Jeg tror, det er, fordi vi mister fokus på den fælles opgave, siger hun.
- Det er ikke en god sag for folkekirken. Som gode kristne skal vi praktisere det, vi prædiker.
Præsten som daglig leder
For Per Vibskov, der er provst i Nørrebro Provsti og sognepræst i Simeon-Sankt Johannes Pastorat, har arbejdsmiljøet i folkekirken været øverst på dagsordenen de sidste 10 år.
Som sognepræst har han også haft rollen som kontaktperson, der bærer arbejdsgiveransvaret for ansatte i kirken, og det er en model, han gerne vil arbejde mere med. Det er nemlig oftest et frivilligt medlem af menighedsrådet, der bestrider rollen.
- En kontaktperson kan ikke altid være til stede i dagligdagen, og så kan medarbejderne savne en nærværende ledelse. Jeg vil gerne tale det op, at man kan være kontaktperson som præst, fordi præsten er den, som ofte er i kirken i det daglige, siger Per Vibskov.
Jeg vil jeg være ked af det, hvis man med en uigennemtænkt strukturændring får smadret de steder, hvor det fungerer
Gennem TV 2 Lorrys dækning af arbejdsmiljøet har menighedsrådsmedlemmer såvel som præster og kirkefunktionærer peget på, at det er den tostrengede ledelse, der er roden til problemerne med arbejdsmiljøet.
Og det kan Per Vibskov på sin vis nikke genkendende til. Der er dog et men:
- Jeg er enig, i at der er problemer med den tostrengede ledelsesmodel, men jeg mener også, at der er fordele ved det. Jeg er godt klar over, at der er nogen, der nærmest er revolutionære omkring, at man skal ændre det hele, men så længe der ikke er alternativer, så kommer vi ingen vegne.
Og så understreger bispekandidaten, at selvom der er meget fokus på arbejdsmiljøet i folkekirken, så er der mange steder, hvor det fungerer godt.
- Der er jo rigtig mange steder i folkekirken, hvor det fungerer godt, og der er også nogen steder, hvor det ikke gør, og det skal vi sætte fuldt fokus på, men jeg vil jeg være ked af det, hvis man med en uigennemtænkt strukturændring får smadret de steder, hvor det fungerer.