Racisme og diskrimination opleves ikke kun som enkeltstående hændelser i form af racistiske kommentarer, forskelsbehandling eller hadforbrydelser.
Mange små oplevelser i hverdagen kan nemlig slå rod i de udsattes psyke og vokse sig større.
- Jeg er hele tiden opmærksom på, at verdenen ser mig som en brun kvinde, og hvad det så indebærer af stigma og stereotyper.
Sådan siger Sade Yde Johnson til TV 2 Lorry.
Hun er dansker, mor, psykologi-studerende og bosiddende i København. Men oprindeligt er hun fra Jamaica.
Hun har gennem livet oplevet, hvad det vil sige at have minoritetsstress. En tilstand, der kan sammenlignes med den almenkendte stress-reaktion, men også PTSD.
Minoritetsstress kommer ofte som resultat af et utal af små hændelser og omstændigheder i hverdagen.
For Sade Yde Johnson er det alt fra at modtage racistiske kommentarer på gaden, til den manglende racismepolitik i sit barns skole, til bekymringer om at blive fravalgt på arbejdsmarkedet. Listen er lang
Jeg prøver aktivt at ændre på mig selv, så jeg kan opnå ting
- Jeg oplever det som en opmærksomhed. En bestemt måde at navigere i verdenen på, og som en underliggende konstant påmindelse om, at verden er ikke til for mig. Verden er ikke åben for mig på samme måde. Jeg er hele tiden på vagt, og jeg er opmærksom på, hvordan jeg begår mig i verden for at passe på mig selv. For at sikre mig, at jeg ikke træder ind i noget utrygt, siger Sade Yde Johnson. Hun fortsætter:
- Derudover er jeg bevidst om ikke at spænde ben for mig selv. Jeg prøver aktivt at ændre på mig selv, så jeg kan opnå ting.
Særlige belastninger
Iram Khawaja er psykologi-lektor og medstifter af Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination, og hun kan nikke genkendende til Sade Yde Johnsons beskrivelse.
- Minoritetsstress betegner de særlige belastninger, der gør sig gældende, når man lever som minoritet i et samfund. Det kan være belastninger i form af ikke at kunne sproget, der er også særlige belastninger i form af den diskrimination, man oplever. En oplevelse af at man ikke er velkommen, at man føler sig udenfor, eller at man konstant bliver set som en, der ikke hører til, forklarer Iram Khawaja.
Minoritetsstress kommer ofte til udtryk ved, at personen har et forhøjet alarmberedskab, føler angst, har søvnbesvær, hjertebanken og forhøjet blodtryk. Personen kan også være depressiv og udvise undvigelsesadfærd, hvilket betyder at personen undgår bestemte steder og situationer.
For mig er minoritetsstress også en konstant påmindelse om, hvor nedprioriteret og objektiviseret sorte mennesker er.
Men Sade Yde Johnson har oplevet, at minoritetsstress kan være mere og andet end de symptomer.
- For mig er minoritetsstress også en konstant påmindelse om, hvor nedprioriteret og objektiviseret sorte mennesker er. Jeg bliver jo konstant mindet om, hvordan sorte kroppe bliver udsat for vold, når jeg åbner mine sociale medier. Så den her stress er bundet op på en følelse af utilstrækkelighed, usikkerhed og frygt. Man går med følelsen af, at der i dag kan ske noget slemt, så alting ændrer sig for mig eller mine nærmeste, forklarer hun.
Omfanget er uvist
Man ved ikke, hvor mange der har minoritetsstress, men Iram Khawaja er overbevist om, at tallet er højt.
- Udbredelsen har vi ikke tal på, men som minoritetsperson har man oplevet minoritetsstress. Det er min påstand, fordi minoritetsstress ikke kun er forbundet med den enkelte person. Det er forbundet med det samfund, vi lever i.
- I vores psykologfaglige netværk får vi rigtig mange henvendelser, som går på en øget oplevelse af at være udsat, være særlig stresset, være sårbar på grund af mange forskellige oplevelser, og så er de nået et punkt, hvor de ikke kan mere, forklarer Iram Khawaja.
Derfor arbejdes der nu på at skærpe opmærksomheden på problemet. Organisationen Mino Danmark kører nemlig en kampagne om emnet til oktober.
- Desværre er det således, at mental sundhed er et emne, som vi ikke snakker om. Et emne som vi helst skal gemme væk. Så vi vil gerne give en platform til minoritetsetniske danskere, så man kan snakke om, hvordan det opleves at have minoritetsstress, og at vi på den måde kan fremme den her samtale i forskellige hjem og hos forskellige mennesker, fortæller Mary Consolata Namagambe, der er udviklings- og kampagneansvarlig hos Mino Danmark.
Et strukturelt problem
Selvom øget fokus på emnet er positivt, så er der desværre ingen nemme løsninger. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om racistiske kommentarer og hadforbrydelser. Problemet er meget større.
- Når vi taler om minoritetsstress, og hvordan vi skal komme det til livs eller arbejde med det, så bliver vi nødt til at arbejde med det på forskellige niveauer. Fordi det er ikke bare mit ansvar, at komme over minoritetsstress. Det er jo en reaktion på nogle strukturelle forhold i samfundet, fortæller Iram Khawaja.
Der er en frygt for, at det bliver misforstået.
Men det kan være svært at starte samtalen om minoritetsstress.
- Der er en frygt for, at det bliver misforstået. At det ikke bliver taget seriøst, og at man bliver sat ind i et bestemt narrativ som en oversensitiv, dramatisk, udadreagerende sort kvinde, der ikke kan styre sine følelser, siger Sade Yde Johnson.
Men det er vigtigt at huske på, at ens minoritetsstress skyldes samfundet, mener hun.
- Der ligger en frigørelse i at acceptere, at det her er de samfundsmæssige strukturelle vilkår, som vi lever under, og det forsvinder ikke. Idéen om at jeg ville kunne slippe minoritetsstress er utopi, men jeg kan gå på opdagelse i det og lære mig selv bedre at kende, afslutter Sade Yde Johnson.
TV 2 Lorry sætter i denne uge fokus på racisme i hverdagen. Fylder racisme meget i dit liv, så send os gerne din historie til os på adressen racisme@tv2lorry.dk.
_
