Oversigt

Seneste nyt

Danmarks første el-ambulance henter sin første patient

Danmarks første el-ambulance henter sin første patient tirsdag.

Det oplyser Falck i en pressemeddelelse.

Det er en del af et forsøg mellem Falck og Region Hovedstaden, hvor håbet er, at de første el-ambulancer indsættes i normal drift om tre til fire år.

El-ambulancen ligner en almindelig dansk ambulance, men den er dog en smule mindre i størrelsen.

Det skyldes, at el-ambulancer er tungere end almindelige dieselambulancer. Ved at reducere størrelsen en anelse opnår el-ambulancen en højere hastighed og skal ikke oplades så ofte som en større ambulance.