Som svært overvægtig er det ikke kun ekstra kilo, man bærer rundt på. Det er også andres hårde ord, bebrejdende stirren og fordomme.
- Jeg oplever, at folk kalder mig fed og klam. De siger, at jeg fylder for meget, at man ikke kan komme udenom mig. Der er nogle både bekendte og fremmede, der synes, at det er okay at sige noget om min vægt.
Jeg har haft svært ved at håndtere de her meget meget fordømmende blikke og de her grimme bemærkninger.
Sådan fortæller Tina Høst Jørgensen til TV 2 Lorry om det at være overvægtig.
Hun bor på Østerbro i København, og hun kan skrive under på, at andre har meget travlt med, hvordan hun ser ud.
- Jeg har haft svært ved at håndtere de her meget meget fordømmende blikke og de her grimme bemærkninger. Det har været rigtig svært for mig, og det har ikke hjulpet min situation, siger Tina Høst Jørgensen og fortsætter:
- Der er nogle, som tror, at de hjælper mig ved at sige, "du er da godt nok tyk" og "skulle du ikke lige til at tage dig sammen" og "jeg har den her kur, du kan prøve". De tror, at de motiverer mig til at gøre noget ved det, men faktisk har det den modsatte effekt. Man kommer bare til at føle sig helt forkert.
Ny undersøgelse: Vi ser ned på overvægtige
En ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Novo Nordisk viser, at Region Sjælland og Region Hovedstaden er de to regioner, hvor flest mener, at vi i Danmark ser ned på svært overvægtige. Henholdsvis 71 og 68 procent giver udtryk for den opfattelse.
Mange betragter jo overvægt som selvforskyldt. Det gør jo, at man ofte har en negativ attitude overfor dem.
De tal kommer ikke bag på professor og overlæge på Hvidovre Hospital, Sten Madsbad.
- Mange betragter jo overvægt som selvforskyldt. Det gør jo, at man ofte har en negativ attitude overfor dem. Mange går jo og siger "prøv nu at tage dig sammen". "Spis noget sundere og dyrk noget motion". Det er lidt af en opgave at ændre holdningen til overvægt. Det må man se i øjnene, siger han til TV 2 Lorry.
Halvdelen af alle danskere er ud fra BMI-skalaen overvægtige, og knap hver femte er svært overvægtig. Overvægten kan skyldes alt fra livsstil til gener, medicinering og sygdom. Alligevel har mange en misforstået opfattelse af overvægt og vægttab, ifølge Sten Madsbad.
- Det er klart, at vægttab har noget med viljestyrke at gøre, men den der gense opfattelse af, at man er et stykke blødt wienerbrød, og man bare skal tage sig sammen, den passer ikke, forklarer han og uddyber:
- Hvis man f.eks. taber ti kilo i vægt, så registrerer kroppen det, og så siger den "hov hov, nu har du tabt i vægt, så sætter vi energiomsætningen ned for at undgå, at du taber i vægt". Kroppen modvirker altså vægttabet, og samtidig sker der noget med de appetitregulerende hormoner, når vi taber os. Deres signal op til hjernen bliver svagere, og det betyder, at man skal spise mere og i længere tid for at blive mæt. De ting gør, at mange ikke kan gennemføre et vægttab, og det er også derfor, vi ser, at efter et år så har de fleste taget kiloene på igen, forklarer Sten Madsbad.
"Tag dig sammen"
Noget tyder på, at mange ikke er vidende om vægttabets komplekse størrelse, for ifølge undersøgelsen fra YouGov støtter 48 procent af de adspurgte borgere i Region Hovedstaden op om udsagnet "Svært overvægtige burde gøre mere for at tabe sig" , og 46 procent er enige i udsagnet "At tabe sig handler hovedsageligt om viljestyrke".
Og Tina Høst Jørgensen har mærket den udbredte holdning på egen krop.
- Det er ikke så simpelt, at man bare skal tage sig sammen. Det er jeg jo et levende eksempel på. Jeg har været på stort set alle slankekure, men jo flere gange jeg fik af vide, at jeg bare skulle tage mig sammen, og det handler om kalorier ind og kalorier ud, og jeg så ikke fik det til at virke for mig, så følte jeg, at det var et nederlag. Hvad er det, der gør, at jeg bare ikke kan finde ud af det her, og jo flere nederlag jeg fik, jo sværere blev det, og hver gang tog jeg lige lidt mere på, siger Tina Høst Jørgensen.
Der er virkelig ikke nogen, der sidder og planlægger at nu tror jeg lige, at jeg tager 30 kilo på, for det synes jeg kunne være rigtig sjovt.
Den oplevelse står Tina ikke alene med.
I den tidligere nævnte undersøgelse støtter 60 procent af de svært overvægtige i Region Hovedstaden op om udsagnet "Andre forstår ikke, hvorfor det kan være svært at tabe sig, og at det ikke kun er et spørgsmål om viljestyrke".
29 procent er enige i udsagnet "Jeg kan føle mig udskammet pga. min vægt".
Er der en løsning?
Spørgsmålet er, hvordan man kan mindske stigmatiseringen af folk med overvægt.
Ifølge Sten Madsbad kan løsningen måske findes i, hvordan vi klassificerer overvægt.
- En af de ting, man diskuterer, er, om man skal kalde overvægt en sygdom. Der er ingen tvivl om, at hos 70-80 procent af de overvægtige er der en sygdomsproces i gang døgnet rundt i kroppen, og det taler for, at man skal kalde det en sygdom, men det har man ikke været så interesseret i, fordi behandlingstilbuddene ikke har været specielt gode, men det vil de blive i fremtiden, siger han.
Tina er i dag et sted, hvor hun accepterer sit udseende, men det har været en lang rejse, og hun sidder tilbage med et håb om, at viden og respekt vinder mere indpas i samfundet.
- Der er virkelig ikke nogen, der sidder og planlægger at nu tror jeg lige, at jeg tager 30 kilo på, for det synes jeg kunne være rigtig sjovt. Så jeg håber, at flere mennesker vil se på dem, de ikke helt forstår med mere forståelse, og så måske prøve at overveje lidt mere, hvad man kan gøre for at gøre en situation bedre, i stedet for lige at overveje, hvordan man kan få hakket nogle ned, afslutter Tina Høst Jørgensen.
