Oversigt

Seneste nyt

Flere ambulancer rykkede ud til fyrværkeriskader dette nytår i Region Hovedstaden

Selvom der har været flere fyrværkeri-udrykninger dette nytår har akutberedskabet i de to regioner på Sjælland haft mindre travlt.

Desværre har der været flere fyrværkeri-relaterede udrykninger i Region Hovedstaden i forbindelse med nytåret.

Således kørte ambulancer denne gang ud til 22 ulykker, hvor fyrværkeri var indblandet, mens de ved forrige nytår kørte ud til 13.

- Døgnet har generelt været mindre travlt end det foregående år, men vi har desværre set flere fyrværkeriskader i år end sidste år. Det vil vi jo gerne undgå ved nytår. De er blevet indbragt til hospitalerne, hvor vi er i gang med at vurdere patienterne, siger Thomas Reimann, vicedirektør i Akutberedskabet ved Region Hovedstaden.

- Men ambulancerne har stadig skulle knokle for at sikre borgerne, så det har alligevel været et travlt år.

For Region Sjælland har der også været færre udrykninger - og heldigvis også færre fyrværkeri-relaterede skader.

Hos beredskaberne lyder det også, at man har haft færre udrykninger i forbindelse med dette nytår.