Nu må du købe krudt: Dette fyrværkeri er det farligste

Der findes adskillige former for fyrværkeri, som ifølge Sikkerhedsstyrelsen er forbudt at sælge i butikkerne. Det er derfor særligt farligt.

Salget af fyrværkeri starter fredag den 15. december og kan købes frem til d. 31 december. Men der findes en del batterier, raketter og romerlys, som slet ikke må forhandles i butikkerne.

Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over de fyrværkeriartikler, som enten er helt ulovlige eller indeholder produktionsserier, der er trukket tilbage fra markedet og ikke bør anvendes.

På listen finder man blandt andet romerlyset Løve Brag. Her skriver Sikkerhedsstyrelsen: 

- Der er risiko for høreskade, da lydtryksniveauet er for højt. Forbrugeren kan ligeledes blive ramt af artiklen eller uafskudte bombetter, da artiklen har for lang luntebrændtid og ikke fuld funktion. Der er fare for, at de kan få en øjen- eller forbrændingsskade.

Se hele listen her.

Jumping Jack også på listen

Listen over det forbudte fyrværkeri er lang, og her  finder man, måske overraskende for mange, de små jordsole Jumping Jack. 

Her skriver Sikkerhedsstyrelsen blandt andet: 

 
 
Foto: Sikkerhedsstyrelsen

- Der er risiko for, at batteriet af jordsole eksploderer under brug. Du kan blive ramt af artiklen med risiko for forbrændingsskader og i værste fald øjenskader.

Det er det vigtigt at nævne, at det kun er 'Jumping Jack' med CE registreringsnr. 0200-F2-0167, artikel nr. 9.0420 med batch nr. 301799-14 og 100305-14, som ikke må sælges og skal trækkes tilbage fra markedet.

Lovligt fyrværkeri skal være CE-mærket. Mærket viser, at producenten har sikret sig, at fyrværkeriet overholder alle sikkerhedskrav. 

Frem til den 31. december må der sælges fyrværkeri - og så er det tilladt at fyre det af fra den 27. december - til og med 1. januar.

Fem råd til at undgå fyrværkeriulykker:

  1. Brug altid beskyttelsesbriller
  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
  4. Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
  5. Gå aldrig tilbage til en fuser 
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har startet en ny kampagne for at undgå fyrværkeri-ulykker. Se med her:

Sikkerhedsstyrelsens årlige kampagne retter sig mod de typiske ofre for fyrværkeriskader: De unge mænd

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik