Ny aktindsigt: Lange ventetider plager fortsat 1813

Ny aktindsigt viser igen problemer med at leve op til svartiderne på akuttelefonen 1813. Ifølge beredskabsdirektøren skyldes det dårligt arbejdsmiljø og personalemangel.

Svartiderne på den omdiskuterede akuttelefon 1813 er fortsat alt for høje.

Det viser en aktindsigt i svartiderne for første kvartal i 2022, som TV 2 Lorry er i besiddelse af.

Her står det klart, at akuttelefonen langt fra lever op til Region Hovedstadens målsætning om, at 90 procent af alle opkald skal besvares inden for tre minutter, mens alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter.

I årets første tre måneder blev blot 35,1 procent af alle opkald besvaret indenfor tre minutter, mens kun 57,8 procent af borgerne, som ringede 1813, kom igennem telefonkøen indenfor 10 minutter.

Særligt i påskeferien i uge 15 var svartiderne på akuttelefonen voldsomme. Her lød den gennemsnitlige svartid, før opkaldet blev taget, på hele 20 minutter og otte sekunder.

Sundhedsudvalgsformand: ”Det er simpelthen ikke godt nok”

Og selvom ventetiden i 1. kvartal 2022 er lavere end i både 3. og 4. kvartal i 2021, er det er langt fra godt nok, lyder det fra Christoffer Buster Reinhardt (K).

Han er formand for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg, som er den politiske organisation, der står bag 1813 og de målsætninger, som akuttelefonen skal efterleve.

- Det er desværre en gentagelse af det, jeg har talt med mange journalister om igennem mange år efterhånden. Og jeg er også dybt frustreret. Vi har talt meget om det her – og der er ikke sket noget på området.

- Jeg stiller mig gerne op i koret af frustrerede borgere. Jeg har også hængt i røret på 1813 i halvanden time, før jeg fik svar – og det er simpelthen ikke godt nok, siger han.

Risiko for farlige situationer, mener patientorganisation

Samme kritik kommer fra paraplyorganisationen Danske Patienter, som forklarer, at organisationen har rettet henvendelse til Region Hovedstadens Akutberedskab flere gange om problemet.

- Vi har gentagne gange påpeget over for regionen, at svartiderne er uacceptable. Netop med begrundelsen at det er en akut telefon, og patienterne skal være trygge ved, at de kan få en hurtig afklaring, siger Morten Freil, der er direktør for Danske Patienter, til TV 2 Lorry.

Direktøren understreger samtidig, at det er Danske Patienters indtryk, at problemerne med akuttelefonen 1813 er større end problemerne med andre akuttelefoner i de øvrige regioner.

- Det er en alvorlig situation, for det er jo en akuttelefon. Og når man bliver akut syg i det danske sundhedsvæsen, så skal man i kontakt med en fagperson for at vurdere, om det er farligt.

- Når der er så lang kø, risikerer man, at det bliver meget farligt. Det kan være, at man har et barn med meget høj feber, hvor man ikke ved, om det kræver akut handling, eller akutte smerter i bryst eller hoved, siger Morten Freil.

1813-direktør undskylder

Hos Region Hovedstadens Akutberedskab erkender direktøren, at man ikke kan leve op til målsætningerne og beklager.

- Først og fremmest vil jeg sige undskyld. Det er ikke i orden, og det er ikke meningen, at man, når man ringer og beder om akut hjælp, skal sidde i kø i måske 10, 15, 20, 30 minutter eller måske helt op til timer, som det er nogle gange på de allertravleste tidspunkter, siger direktør Jonas Egebart til TV 2 Lorry.

Han har været direktør for Akutberedskabet i knap tre måneder, efter politikerne i Region Hovedstaden indsatte en ny ledelse, som skulle rette op på problemerne med 1813.

Ansatte siger op på grund af dårligt arbejdsmiljø

Allerede nu er arbejdet med at forbedre akuttelefonen i gang, men processen tager tid, lyder det fra direktøren.

- Der er en række faktorer der spiller ind. Arbejdsmiljøet har været påvirket, sygefraværet højt, personaleomsætningen ligeså og sygeplejersker er en mangelvare siger Jonas Egebart om de lange svartider og tilføjer:

- Vi ansætter mange nye – heriblandt mange læger. Det er godt, men alle nye skal læres op, og det tager noget tid, inden man er klar til at tage en vagt selv.

Men er det tilfredsstillende?

- Nej, det er det ikke. Det er det, vi prøver at arbejde på. Så vi er på det, men ingen af de her ting er ”quick fixes”. Til gengæld er det tanken, at tiltagene skal holde længere tid. De skal være bæredygtige, siger Jonas Egebart.

I påskeferien i uge 15 havde akuttelefonen ”45-50” medarbejdere på arbejde, men alligevel var den gennemsnitlige svartid på telefonlinjen svimlende 20 minutter.

I ved jo, at der bliver travlt i påsken – kunne I ikke blive bedre til at planlægge det?

- Vi ved det godt i forvejen. Og mange uger i forvejen arbejder vi at få øget vores fremmøde. Lørdag og søndag havde vi helt op til 45-50 mand til at sidde på arbejde for at tage borgernes opkald. Men opkaldsvolumen var alligevel større, end at vi kunne nå det inden for vores ventetid.

Men så er det vel lige meget, om der sidder 4 eller 50, hvis der stadigvæk er så lang ventetid. Det hjælper jo ikke noget, hvis ikke det er nok?

- Vi havde bestemt også ønsket at få flere til, men det er begrænset, hvor mange, som vi kunne få til det med timelønnede, ekstraarbejde, vikarer og alt, vi kunne gøre. Det var så mange, som vi kunne få til at gøre det, siger Jonas Egebart.

Han håber nu, at øget fleksibilitet i form af de 100 hjemmearbejdspladser, som akuttelefonen har oprettet, vil bidrage til, at det i fremtiden bliver lettere at få personale hurtigt på arbejde, når der er et behov.

- Når først der kommer et peak, hvor rigtig mange ringer eksempelvis klokken otte, så vil det tage tid at afvikle køen, og det kan gøre, at der skabes en kø resten af dagen.

- Så hvis nogen kan logge ind hjemmefra og hjælpe os et par timer, hvor det er et problem, kan det hjælpe hurtigere. Det er noget, vi tror rigtig meget på, og det er også noget, som er meget nemmere for vores ansatte. Især hvis det er en helligdag, kan man måske nemmere overskue det, frem for at sidde og have den lange vagt herinde, siger Jonas Egebart.

- Hjemmearbejdspladser og fleksibilitet kan øge hvor mange vi er på 1813, men står jo ikke alene. Vi skal stadig også se på om flere kan få hjælp på anden vis, for eksempel gennem 1813.dk - og vi skal se om nogle af opkaldene kan tage kortere tid, så vi kan få flere igennem, tilføjer han.

Akuttelefon med de lange svartider er langt fra nyt

Siden 1813 blev indviet i 2014 har akuttelefonen, som skulle afløse lægevagtordningen og bringe sundhedsvæsenet ind i fremtiden, været plaget af skandaler.

Der var chikanen fra læger, som chikanerede den nye telefonlinje ved at ringe op og lægge røret på flere hundrede gange, lange ventetider fra start og sågar et dødsfald, som blev sat i forbindelse med telefonlinjen.

Siden har de lange ventetider holdt ved, og det er endnu ikke lykkes for 1813 at leve op til politikernes målsætninger på trods af talrige forsøg.

Det har dog været tæt på undervejs. Som i første kvartal i 2021, hvor 86,9 procent og 97,3 procent af alle opkald blev besvaret inden for henholdsvis tre og ti minutter.