Region mangler 19 ansatte til at forberede udskældt it-system

Allerede i marts måned skal it-systemet Sundhedsplatformen indføres på Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital. Men der mangler ansatte, der kan forberede systemet.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter planen skal det udskældte it-system Sundhedsplatformen indføres på Nordsjællands Hospital, Amager og Hvidovre Hospital samt Bornholms Hospital i marts måned.

Men Region Hovedstaden mangler medarbejdere, der kan forberede systemet til de fire hospitaler, fremgår det af en redegørelse fra regionen midt i januar, skriver DR P4 København.

Ifølge Programdirektør for Sundhedsplatformen Gitte Fangel, så mangler man omkring 19 medarbejdere.

- Vi mangler nogle kernemedarbejdere som både har noget viden om Sundhedsplatformen og det eksakte område, som skal forbedres, siger hun til DR P4 København. 

I gang med tilpasning

Det er primært folk, der kan kode og registrere data, som Sundhedsplatformen har brug for. De skal blandt andet sikre, at hospitalernes afregningssystem og fødejournaler fungerer.

Men det er 'detaljer', siger vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospital, Peder Mogensen.

- Med sådan et stort it-system kan der være nogle ting, der bliver samlet op på et senere tidspunkt. Det gør mig ikke utryg, siger han.

Behovet for flere medarbejdere skyldes blandt andet, at Sundhedsplatformen stadig er under tilpasning og justering på Herlev og Gentofte Hospital samt Rigshospitalet, hvor det blev taget i brug sidste år . 

 

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol





Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

billede 123

Til galla på slottet: Her er de 18-årige, der skal fejre prins Christian

ba3b83ec-77a8-4b8d-b909-647638b48c93

Fotogen skypumpe spottet over Øresund

20230924-155339-L-1920x1278we

F.C. København vinder over Brøndby IF

Vis mere
20230924-150951-L-1920x1278we

Politi med klar besked til fodboldfans efter derby

Remabanden sociale medier TikTok butiksmedarbejder butiksarbejde fritidsjob ungarbejder Rema 1000 Hillerød købmand

Chefen var ikke fan af idéen: Nu følger 58.000 med i drengenes sjove videoer

Vis mere