Danmark har slået en kedelig rekord.
2022 var året, hvor der blev anmeldt flest tilfælde af vold i Danmark, siden Danmarks Statistik begyndte at offentliggøre tallene i 1990.
31.374 tilfælde i alt.
Samme udvikling ses i Region Hovedstaden. Her blev der i 2022 anmeldt 10.440 voldsforbrydelser, hvilket også er det højeste antal, Danmarks Statistik har målt for regionen.
En del af forklaringen findes i den nye paragraf om stalking, der trådte i kraft i januar 2022.
Stalking hører under psykisk vold, og anmeldelserne af stalking i løbet af 2022 udgjorde 40 procent af den samlede stigning af anmeldte voldsforbrydelser.
Langt de fleste stalking-sager stammer fra to kommuner - Gladsaxe og Aalborg - og er anmeldt i samme kvartal.
Københavns Vestegns Politi oplyser til TV 2 Kosmopol, at de 429 anmeldelser i Gladsaxe Kommune stort set alle stammer fra samme forhold.
Stalking-paragraffen
I december 2021 vedtog Folketinget en ny lov, der selvstændigt kriminaliserer stalking.
Paragraffen - § 242 - trådte i kraft 1. januar 2022 og gjorde stalking strafbart.
I paragraffen står der, at "den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år".
Kilde: Retsinformation.dk
I april 2022 blev en 37-årig mand fra Gladsaxe idømt fem måneders fængsel for omfattende stalking af sin ekskone.
Han blev dømt for at have sms'et, indtalt eller telefoneret over 400 forskellige hånende og nedværdigende beskeder om sin ekskone - både til ekskonen selv og til deres fælles børn og venner.
Manden havde også sendt flere truende beskeder til sin ekskone:
Det kommer til at ramme dig.
Jeg vil hævne mig.
Du er advaret.
Der kommer hævn.
Jeg får min hævn.
Det siger bang, og så er det farvel.
Langt fra alle anmelder stalking
Stalking er en særlig type af uønsket adfærd og aktiviteter, der er rettet mod en anden person. Ifølge Dansk Stalking Center er det op mod 100.000 mennesker i Danmark, der årligt bliver udsat for stalking.
Omkring hver tredje stalkingoffer har haft en nær relation til stalkeren, 40 procent bliver stalket af en ven eller bekendt, mens den sidste tredjedel bliver stalket af en person, de ikke kender.
Selvom stalking sidste år blev ulovligt, er det altså langt fra alle, der anmelder.
- Når man anmelder stalking, er det typisk, når det ikke længere virker at ignorere eller blokere, og man ikke kan magte situationen selv, fortæller psykolog og behandler ved Dansk Stalking Center, Laurids Møller.
Men det er ikke uden frygt, at stalking-ofre henvender sig til politiet:
- Der kan være en frygt for, at det eskalerer situationen. Altså, at hvis politiet inddrages, så går det først rigtigt galt, siger Laurids Møller.
Stalking i tal
Kvinder er mere udsatte for stalking end mænd.
En større andel blandt stalkingofre har en lav indkomst end resten af befolkningen.
Hvert tredje offer er blevet stalket i mere end et år.
I gennemsnit bliver 21 personer omkring et stalkingoffer påvirket af forløbet.
43 procent af stalkingofre må ændre deres hverdagsrutiner på grund af stalkingen.
75 procent af stalkerne er mænd.
47 procent af stalkerne ønsker at genetablere en kontakt eller et tidligere forhold.
Kilder: Justitsministeriet og Dansk Stalking Center
Ifølge en undersøgelse, som Justitsministeriet har foretaget i 2018, har knap en fjerdedel af personer udsat for stalking været i kontakt med politiet. Den hyppigste årsag til ikke at kontakte politiet i forbindelse med stalking er, at offeret ikke mener, at sagen er alvorlig nok.
Og det kan være svært for ofrene at vurdere, hvor alvorlig situationen er, lyder det fra Laurids Møller fra Dansk Stalking Center.
- Det tager tid at blive klar over, at man bliver stalket. Når uønskede relationer vil forbi til en snak eller ringer flere gange, er det så stalking?
- Det er svært at mærke, hvor grænsen for socialt acceptabel adfærd går, og hvornår det bliver til socialt uacceptabelt adfærd.
De personer han møder i Dansk Stalking Center er dog ikke i tvivl om stalkingens alvor: Det er personer, hvis liv i alvorlig grad er påvirket af den psykiske chikane.
- Vi ser at mange af dem, der kommer hos os, har symptomer på PTSD, og så ser vi et uforholdsmæssigt stort antal personer med angst og depression.
Ifølge Laurids Møller er det særlige ved stalking, at ofrene aldrig ”har fri” og dermed aldrig føler sig i sikkerhed for deres stalker:
- Personer, der bliver stalket, er konstant på vagt og i alarmberedskab. De går på gaden og kan ikke se nogen, men det kan godt være, at det menneske, der vil skade dem, er lige i nærheden alligevel.
Corona spiller også en rolle
Jonas Mannov er analytiker hos Det Kriminalpræventive Råd, og han nævner også stalking-paragraffen som forklaring på, hvorfor antallet af anmeldte voldsforbrydelser er steget så markant.
Men det er ikke den eneste forklaring, fortæller han. For antallet af anmeldelser af fysisk vold - alt fra knyttede næver til knivstik - er også steget.
- En del af det skal ses i lyset af, at det er blevet hverdag igen efter de omfattende corona-nedlukninger i 2020 og 2021, som gjorde at nattelivet i lange perioder var lukket ned, siger han til TV 2 Kosmopol:
- I 2022 er vi tilbage til et mere normalt natteliv. Udover en masse sjove og dejlige oplevelser, medfører det også nogle problematiske ting, såsom vold.
Den mere overordnede stigning i voldsanmeldelser kan ifølge Jonas Mannov skyldes, at flere tager skridtet og anmelder.
- Det kan handle om, at det vi som borgere definerer som vold, har været under forandring over de senere år. Vi har i hvert fald ikke kunnet se den samme stigning, når vi kigger på, hvor mange der er mødt op på skadestuerne med en voldsskade, siger han.
