Et motel i Albertslund bragte cheeseburgeren til Danmark - nu er den allemandseje

Journalist og madblogger Niklas Roar tager os tilbage til dengang, fast-food klassikere udefra som cheeseburgeren, bearnaisen og kebabben var nye og spændende her i Lorryland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Cheeeburgeren er sandsynligvis det stykke amerikanske madkultur, der har gået den største sejrsgang verden over. I videoen opsøger Niklas Roar den klassiske grillbar version på Skovgrillen i Hillerød og gourmetversionen hos Hungry Dane i Indre By.
Foto: Hungry Dane

Find opskriften her på Hungry Danes overdådige Triple Cheese Bacon Burger.

Vi skal tilbage til året 1955, før man kunne sætte tænderne i en saftig cheeseburger her i Hovedstadsområdet.

Det var på Wittrup Motel i Albertslund, takket være motellets amerikanske medejer, Sallie Zimmerhackel, som tilbød den dengang virkeligt originale Sallie's Original Cheese Burger i motellets i snackbar.

Alt med ost og bacon er noget, der kører. Jeg sælger vel en hundrede stykker af vores cheeseburgere om dagen.

— Frank Jensen, indehaver af Skovgrillen, Hillerød

Artiklen fortsætter under billedet 

Den helt klassiske servering på Skovgrillen, hvor en enkelt skive cheddar i årtier har gjort forskellen på en hamburger og en cheeseburger.
Foto: Bertel Henning

Retromad - De Ikoniske Steder

Her i sæson 2 sætter vi fokus på mennesker og spisesteder i Lorryland der har taget det bedste fra udlandet og gjort det til en dansk institution.

 

Bliv klogere på de nye klassiskere pizza, pommes frites, kebab, bøf bearnaise og cheeseburger.

 

Se hele serien og find opskrifterne her

I dag er det næsten umuligt at forestille sig en verden, hvor man ikke lægger ost oven på en burger, men den nu så selvfølgelige handling tilskrives den blot 16-årige Lionel Sternberger, der i 1926 arbejdede i sin fars sandwichbar i Pasadena, Californien.

Cheeseburgeren var født - og den så sig ikke tilbage.

Vi har bedt journalist og madblogger Niklas Roar om at dykke ned i cheeseburgerens succesrige forvandling til toppen af fastfood skalaen og give os sine bedste tips til den ikoniske spise.

Et møllehjul af en cheeseburger

Han begynder sin fortælling lidt uden for Hillerød:

Knap 100 år efter fødslen af cheeseburgeren står Frank Jensen i Skovgrillen i Hillerød og langer en lind strøm af dem over disken i det lille familieejede sted, han overtog efter sin far i 1996.

- Alt med ost og bacon er noget, der kører. Jeg sælger vel en hundrede stykker af vores cheeseburgere om dagen, siger Frank Jensen, indehaver af Skovgrillen.

Her er ikke så meget nonsens. Kunderne vælter ind fra nær og fjern, og beliggenheden lige ud til den trafikerede Fredensborgvej har da også fristet flere taxichauffører gennem årene til at holde ind.

Artiklen fortsætter under billedet

Den legendariske Taxaburger på Skovgrillen på ved Hillerød. Et sandt møllehjul, som de færreste kan spise op. 
Foto: Skovgrillen

En dyst udviklede sig i slut-halvfemserne mellem to taxichauffører, der begge hævdede at kunne spise mere end den anden. Det førte til Skovgrillens nu legendariske Taxaburger, den måske største cheeseburger i Lorryland.

Den vejer 3,5 kilo, indeholder masser af ost, og endnu har ingen klaret at spise den hele. De fleste vælger dog den ganske almindelige cheeseburger, som holder sig inden for rammerne af, hvad en normal mand eller kvinde kan indtage, og i øvrigt er noget mere politisk korrekt i en tid med fokus på madspild og kødforbrug.

Den raffinerede cheeseburger

Hos Hungry Dane i Indre By i København griber man sagen noget anderledes an. Her er Peter Kolos manden, som har nørdet helt ud over sin egen udgave af en cheeseburger.

Kolos er ikke typen, der sætter sit lys under en skæppe, og den driftige forretningsmand og burgerelsker har allieret sig med en tidligere Noma-kok for at skabe det, han selv mener, er den ultimative osteburger.

Klik på videoen her og se, hvordan Peter Kolos fra Hungry Dane laver sin overdådige Triple Cheese Burger og find opskriften her Artiklen fortsætter under videoen

 

Oksekødet er confiteret i andefedt, en af ostene i hans Triple Cheese Bacon-burger har han selv hentet hjem i Georgien, og han går meget op i, at burgerbollen smøres helt til kanten, og at burgeren spises fra den ene side for at give kunden den fulde smagsoplevelse i den rigtige rækkefølge.

Du får en oste-oplevelse i din cheeseburger i stedet for bare at få en masse ost, der løber ud af den.

— Peter Kolos, Indehaver af Hungry Dane

- Du får en oste-oplevelse i din cheeseburger i stedet for bare at få en masse ost, der løber ud af den, siger Peter Kolos, indehaver af Hungry Dane.

Artiklen fortsætter under billedet

McDonald's fortæller, at cheeseburgeren i mange, mange år har været deres absolut bedst sælgende burger. Den sælger mange, mange gange mere end deres hamburger. Det her er nu Triple Cheese Burgeren fra Hungry Dane i Indre by.
Foto: Hungry Dane

En Cheese Hamburger

Der er med andre ord løbet en del ost i ovnen, siden unge Sternberger smækkede en skive på kødet på The Rite Spot i Pasadena.

I begyndelsen blev nyskabelsen slet og ret kaldt for en ’Cheese Hamburger’. Første gang vi stødte på ordet ’Cheeseburger’ var i 1928 på restaurant O'Dell's i Los Angeles.

Flere forsøgte at tage patent på navnet undervejs, men det lykkedes først i 1935 for Louis Ballast, der ejede Humpty Dumpty Drive-In i Denver, Colorado.

Bugerkæderne ændrede vores vaner

Det var dog den ekspansive vækst hos de store amerikanske burgerkæder, der for alvor sendte cheeseburgeren i fastfoodhimlen.

McDonald’s-brødrene Richard og Maurice satte cheeseburgere på menuen i deres ombyggede burgerbar i 1948. Det første år bestod den kun af hamburgere, cheeseburgere, pommes frites og en pie. Året efter kunne man også vælge en milkshake.

De fleste burgere, der sælges hos verdens største burgerkæde, er ikke overraskende med ost.

Retromad - De ikoniske steder

I sæson 1 opsøger Niklas Roar nogle af Lorrylands bedste grillbarer og klassikerne hotdog, bøfsandwich, fiskefilet, forårsruller og cowboytoast.

 

Se serien og find opskrifterne her.

 

Serien er lavet i samarbejde med Svada Film.

Den allermest populære er den ikoniske cheeseburger. Ifølge McDonald’s har deres cheeseburger "i mange, mange år været vores absolut bedst sælgende burger. Den sælger eksempelvis mange, mange gange mere end vores hamburger".

Det er heller ikke tilfældigt, at den lille cheeseburger blev inviteret med indenfor, da børnene fik deres helt eget Happy Meal i 1979.

Cheeseburgeren er overalt

I dag kan man få en cheeseburger på så at sige hver eneste grillbar i landet og hver eneste cafe. Man kan få den på tankstationen og hos gourmetburgerkæden.

De bliver samlet derhjemme i stuerne, og man kan købe den i discountsupermarkedet og selv smide den i mikroovnen. Du kan få den med køderstatning og vegansk ost, og du kan gufle den på festivalen eller til grillfesten.

Cheeseburgeren er umulig at komme uden om. Og heldigvis for det.

Find opskriften på den overdådige Triple Cheese Burger her

Niklas Roar: Hemmeligheden bag den gode Cheeseburger

Husk at en cheeseburger i al sin enkelthed består af tre dele: Bøf, ost og bolle. De tre ting skal der ikke gås på kompromis med.

 

Sørg derfor for at bruge det bedst mulige kød. Du kan enten selv hakke det eller få din slagter til at hakke højreb for dig, hvilket giver en ganske anden smagsoplevelse end det sædvandlige hakkede kød fra vakuumpakkerne i supermarkedets kølediske.

 

Sørg for at finde en god ost. Den mest oplagte er irsk Cheddar, der med sin fedme, farve, smag og gode smelteevne virkelig klæder en cheeseburger. Men forsøg dig frem.

 

Bollen skal på bedste amerikanske vis være blød og omslutte sig indholdet, så den ikke knaser i stykker, når du klemmer den. Briocheboller, der er bagt med smør, er klart at foretrække.

 

Tænk på, at der meget gerne må være noget salt, syltet, sprødt og blødt i burgeren – det komplementerer umamismagen i kødet og giver en fuld smagsoplevelse.

 

Kødet bliver kun bedre af at blive grillet og således få noget stegeskorpe.

 

Undgå at fylde den op med alt for store mængder salat, da det både ryger ud af bollen, men også tager fokus fra den oprindelige treenighed af kød, ost og bolle. Spis hellere en salat ved siden af.

Link kopieret!

Seneste nyt

FCK-profil håber at være tilbage efter jul

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En knæskade har holdt FC Københavns Rasmus Falk ude af spillet et godt stykke tid nu.

Men, torsdag siger han til blandt andre Bold.dk, at han satser på at vende tilbage, når FC København begynder opstarten til forårssæsonen. 

- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at være klar så hurtigt som muligt. Jeg savner det helt vildt, fortæller Rasmus Falk.

FCK har fire kampe tilbage i år. To gange skal FCK møde Kolding i Oddset Pokalen, mens holdet tørner sammen med Hearts og SK Rapid i Conference League. 

Link kopieret!

Forbund vil gøre cykler gratis i letbane

Med mindre end et år til åbningen af Hovedstadens Letbane opfordrer Cyklistforbundet til, at cykler kan tages gratis med i letbanen. Det vil ikke alene gavne cyklister, men også fremme brugen af kollektiv transport i Hovedstadsområdet, skriver Cyklistforbundet i en pressemeddelelse.

- Med gratis cykelmedtagning kan letbanen blive en nøgleaktør i at skabe en grøn og sammenhængende transportinfrastruktur i Hovedstadsområdet, siger direktør i Cyklistforbund Kenneth Øhrberg Krag.

Link kopieret!

Arla tilbagekalder dessert efter fund af mug

Arla Foods tilbagekalder nu et parti ”Protino syrnet mælkedessert” med smagene rabarber/vanilje og æble/kanel. Der er nemlig fundet mug i pakkerne, lyder det i en pressemeddelelse.

Der er tale om desserter produceret på Hobro Mejeri 8. november 2024 og har ”bedst før”-dato 23. december 2024. Desserterne skal enten kasseres eller leveres tilbage, hvor de er købt.

Link kopieret!

Ekstremt sjældne og dyre dråber kommer under hammeren

Vin på auktion
Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

Det er nok de færreste, der har 300.000-400.000 kroner på budgettet til vin, selvom man elsker et glas i ny og næ.

Men store vinelskere og samlere kan i dag få mulighed for at sikre sig ikke bare én men hele otte flasker af den ekstremt sjældne bordeauxvin, Château Cheval Blanc 1947, som kommer på Bruun Rasmussens Onlineauktion.

- Château Cheval Blanc 1947 er eksemplet på en vin, der har opnået nærmest kultstatus blandt samlere. Den indkapsler en helt særlig periode i Bordeaux’ vinhistorie og er håndværksmæssigt umulig at reproducere. Fordi årgangen blev fremstillet for over 70 år siden, er der meget få flasker tilbage, hvilket gør den ekstremt sjælden, fortæller specialist og afdelingsleder for vin hos Bruun Rasmussen, Thomas Rosendahl Andersen i en pressemedelelse.

Link kopieret!

Kig op på himlen på mandag

Du kan nok ikke undgå at høre, når svenske og danske kampfly går sammen om at passere Danmark i en juletræsflyvning på mandag.

Det er Bleking Flyflåde, der sammen med danske F-16 fly deltager i formationen, som altså mandag den 9. december kan ses på himlen, når de passerer det sydøstlige Sjælland og København med kurs over Nordsjælland.

Starten går klokken 13.30, og det gælder om at holde sig til i god tid, for det går stærkt, når flyene kommer forbi i juletræsformation. "W" på kortet markerer steder, hvor formationen vil være synlig.

Foto:
Link kopieret!

Robert Hansen er blevet varetægtsfængslet

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skuespiller Robert Hansen varetægtsfængsles indtil 13. december for en sigtelse om grov vold mod en kvinde, har Retten på Frederiksberg afgjort torsdag formiddag.

Robert Hansen er sigtet for tre tilfælde af vold eller grov vold:

Første forhold skal være sket 26. november, hvor han er sigtet for et "legemesangreb af særlig rå eller farlig karakter".

Sigtelsen lyder på, at han skal have slået en kvinde i hovedet og på ballen, snittet hende med en kniv i ballen samt banket hendes hoved ned i gulvet – med skader til følge.

Andet forhold skal være sket 2. december på et ukendt tidspunkt, hvor Robert Hansen er sigtet for at have taget fat i samme kvindes hår, kastet hende ned på jorden og sparket hende på hoften med skader til følge.

Det tredje forhold, som Robert Hansen er sigtet for, skal være sket i går onsdag 4. december.

Her er Robert Hansen sigtet for at have taget fat om samme kvindes hoved og have rusket det i cirka et minut samt have spyttet hende i hovedet.

Det vides ikke, om Robert Hansen ønsker at kære kendelsen.

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre. Varetægtsfængslingen er derfor sket in absentia, da Robert Hansen er indlagt på hospitalet. Det betyder, at når Robert Hansen udskrives, så skal han igen fremstilles i grundlovsforhør.

Link kopieret!

Kommune forsøger for tredje gang: Hvem vil sejle vores færge?

Foto: Morten Bisgaard / TV 2 Kosmopol

Måske er tredje gang lykkens gang for færgen Columbus, der sejler mellem Kulhuse i Hornsherred og Sølager i Halsnæs.

Columbus har kommunal finansiering til at fortsætte de kommende år, men kan ikke tiltrække en ny skipper.

Selvom fristen for at søge jobbet udløb den 28. oktober, har plan- og teknikudvalget i Frederikssund Kommune onsdag aften valgt at forny udbuddet vedrørende skipper og besætning for tredje gang.

Det skriver medlem af kommunalbestyrelsen, Jørgen Bech (V), på Facebook. Der er afsat penge til dette udbud, skriver han.

TV 2 Kosmopol kunne i mandags fortælle, at en tidligere TV-vært gik med tanker om at blive ny skipper på færgen.

Link kopieret!

Metro slår passagerrekord - men når ikke mål

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

For tredje måned i træk har rekordmange passagerer rejst med metroens fire linjer M1, M2, M3 og M4. Senest i november måned satte Metroen ny rekord med 11,8 millioner passagerer, mens oktober og september også bød på rekorder, skriver Metroselskabet i en pressemeddelelse.

I andet halvår af 2024 har der indtil videre været círka 7 procent flere passagerer i Metroen end i de tilsvarende måneder af 2023. På trods af væksten forventer Metroselskabet dog ikke at nå de samlede passagerforventninger i 2024 fuldt ud

- Det skyldes blandt andet, at vi lukkede helt ned for M3/M4-linjerne i 16 dage i første halvdel af 2024 for at forberede åbningen af de fem nye stationer på M4-linjen til Sydhavn og Valby. Selvom passagererne efterfølgende strømmede til de nye stationer, så var lukningen ikke populær hos vores passagerer, og nogle var længe om at vende tilbage, siger direktør i Metroselskabet, Hanne Tærsbøl Schmidt.

Link kopieret!

Socialdemokratiet peger på ny borgmesterkandidat

Foto: Rune Øe/Ritzau Scanpix

Efter at Thomas Gyldal Petersen (S) onsdag annoncerede, at han trækker sig som borgmester i Herlev ved årsskiftet, har kommunalbestyrelsen skulle finde en afløser, og vedkommende har partiet fundet nu.

Socialdemokratiet og den samlede konstitueringsgruppe peger på 39-årige Marco Damgaard, der har siddet i Herlev Kommunalbestyrelse siden 2018.

Marco Damgaard er i indeværende valgperiode formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, og han er i følge pressemeddelelsen fra Socialdemokratiet i Herlev klar til at kunne tiltræde som borgmester den 2. januar 2025.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google