Sådan foregår det, hvis kriseramt kommune erstatter vikarer med onlineundervisning

Skoleelever i Rødovre Kommune har indtil videre ikke fået onlineundervisning som erstatning for de dyrere vikar.


Elever i 7-9. klasse i Rødovre Kommune kan af sparehensyn risikere at skulle onlineundervises for at undgå brugen af vikarer.

Ordningen er dog ikke blevet sat i værk i de to uger, hvor skolelederne har haft mulighed for at benytte den, oplyser Rødovre Kommune til TV 2 Kosmopol.

“Onlineundervisninger er ikke blevet brugt på skolerne endnu, og det handler om, at det er sidste løsning, hvis andet ikke kan lade sig gøre. Nogle steder har det været beskrevet som noget, som er indført og vil blive brugt frem til nytår. Det er ikke tilfældet,” skriver kommunen i en mail til TV 2 Kosmopol.

Den 31. august kunne TV 2 Kosmopol fortælle, at økonomien i Rødovre Kommune for tiden er så presset økonomisk, at politikerne har vedtaget en drastisk spareplan for resten af året. 

En del af planen indebærer, at eleverne i 7.-9. klasse frem til nytår kan risikere at blive onlineundervist i stedet for at blive undervist af en vikar.

Det var en del af et såkaldt vikar- og ansættelsesstop.

Forældre misforstod

Men den melding er blevet misforstået, mener Rødovre Kommune.

Kommunen oplyser således, at “nogle forældre har troet, at eleverne ville blive sendt hjem” - eksempelvis til fjernundervisning, som det var tilfældet under coronaepidemien.

“Men det har ikke været inde i billedet,” lyder det fra kommunen.

“Hvis der gøres brug af muligheden for onlineundervisning for at undgå brug af vikarer betyder det konkret, at eleverne i 7.-9. klasse sidder i en klasse med konkrete opgaver, og at en lærer har tilsyn med dem,” oplyser Rødovre Kommune til TV 2 Kosmopol.

Ordningen er lovlig, “og ikke anderledes end det, man har haft mulighed for at gøre tidligere,” lyder det videre.

Myndighed reagerede

Rødovre Kommunens plan for vikar- og ansættelsesstop - og ikke mindst den omtale, som det fik i flere medier - fik siden centraladministrationen til at reagere, oplyser Rødovre Kommune videre til TV 2 Kosmopol.

”Kommunen har talt med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Styrelsen henvendte sig netop fordi de via medierne fik den opfattelse, at kommunen sender eleverne hjem som en del af onlineundervisningen. Kommunen har oplyst STUK om sagens rette sammenhæng.”

TV 2 Kosmopol har torsdag spurgt STUK, om man her kan bekræfte korrespondancen med Rødovre Kommune, men her behandler man TV 2 Kosmopols henvendelse som en aktindsigtsanmodning, og derfor kan der gå flere dage, før styrelsen svarer.

quote Onlineundervisninger er bedre end ingenting, men en lærer vil være det bedste

Bo Birk Nielsen, psykolog og lektor ved læreruddannelsen UCN

Hvis Rødovre Kommune frem mod nytår kommer til at benytte sig af onlineundervisning i 7-9. klasse kan det få konsekvenser for eleverne. 

Det har Bo Birk Nielsen, der er psykolog og lektor ved læreruddannelsen UCN, og som har speciale i børn og unges trivsel i skolen, tidligere sagt til TV 2 Kosmopol:

- Onlineundervisninger er bedre end ingenting, men en lærer vil være det bedste, sagde han.

Budget med store besparelser

Vikar- og ansættelsesstoppet gælder også for 0.-6. klasse i Rødovre Kommune. 

Her betyder det helt konkret, at skolerne ved fravær dækker klasserne med eget personale, oplyser Rødovre Kommune til TV 2 Kosmopol.

Hvis alle andre muligheder er udtømt, er der mulighed for at søge om dispensation fra vikarstoppet, oplyser kommunen videre.

En enig kommunalbestyrelse i Rødovre Kommune præsenterede i sidste weekend et budgetforlig med historisk store besparelser.

150 millioner kroner endte besparelserne på, mens der oprindeligt var lagt op til, at der skulle spares 172 millioner kroner på budgettet for 2024.

Der var oprindeligt lagt op til, at der næste år skulle spares tre procent på alle kommunens institutioner - det tal er nu sat ned til 1,5 procent.

Kommunens borgmester, Britt Jensen (S), mener at der i aftalen er “lagt en dæmper på de værste besparelser."

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_


Vis mere
Giant Billiard, Kuku og Stamsteder-1930 Still

Sean fra Nørrebro er europamester i street food med iransk ramen-ret

Tunnel_under_havnen_Kred._HOFOR

Sjælden adgang: Hemmelig tunnel i København åbnes snart for offentligheden

Vis mere