Efter to år med aflysninger er den første Roskilde Festival siden 2019 lørdag blevet skudt i gang.
Klokken 10.00 åbnede de første dele af campingområdet, og glade festivalgængerne stormede de tomme græsarealer.
Knap fem timer senere besøgte TV 2 Lorry campingområdet "Vest” for at se og høre, hvordan festivalgængerne tog hul på festivallivet efter tre år med aflysningerne.
Sådan så det ud:
Øl-blowling er en nærmest naturlig del af festivallivet – og allerede få timer inde i årets Roskilde Festival var turneringerne i de mange camps da også i fuld gang.
Foto: Malou Bennedbæk
Også i en camp, hvor vennerne Emma, Lasse, Malthe og Helena har slået sig ned, var der allerede gang i den med festivalen. De ser frem til festival med fest, frihed og minimalt med søvn.
Foto: Malou Bennedbæk
Emma Pedersen holder i øjeblikket sabbatår og arbejder i Lagkagehuset. Sammen med vennerne har hun slået lejer i campingområdet Vest. Særligt stemningen og prisen er afgørende for, at de har slået sig ned her, fortæller hun.
Foto: Malou Bennedbæk
Inspireret af Filmen ”Rejsen til Saturn” havde vennegruppen bestående af Magnus Schou, Emili Christiansen og Jonas Volder besluttet at holde Astronaut-tema i deres camp. Foruden rumdragterne, har de gennemført deres tema ved at bygge en raket, der fungerer som højtaler og ved hjælp af en solcelle kan lade deres telefoner op.
Foto: Malou Bennedbæk
Signe Ellen Neegaard Andersen har sammen med en del af sine klassekammerater fra Frederikssund Gymnasium slået lejr på årets festival, som er hendes første: ”’Jeg har glæder mig meget til at opleve festival-livet”
Foto: Malou Bennedbæk
Gymnasieklassen fra Frederikssund ser frem til festivalen, som for flere af dem er den første.
Foto: Malou Bennedbæk