I samme øjeblik Henry træder over dørtrinnet ind til dansesalen, begynder en energiudladning af de helt store.
Denne eftermiddag er både hans mor og far med, og de fortæller, at hans helt store interesse i øjeblikket er det at spille klovn med høj hat og rød næse.
Han er lynende intelligent, men han er bare bagud på nogle andre punkter som sprog og den slags. Så han har svært ved at konsekvensberegne.
Syvårige Henry har en autisme-diagnose, og ifølge sin far masser af ord, mens det samtidig er nærmest umuligt for ham at udtrykke sig i form af tale.
- Han er lynende intelligent, men han er bare bagud på nogle andre punkter som sprog og den slags. Så han har svært ved at konsekvensberegne, siger Henrys far, Michael Druedal Larsen.
Hver torsdag er han Henrys faste makker, når sønnen og en række andre børn med særlige behov udgør specialholdet på danseskolen i Roskilde.
Og det er en gave, mener Michael Druedal Larsen.
- Jeg synes, det er en fantastisk mulighed for Henry og de andre til at connecte. Man mødes på et fælles niveau uden nogen forventninger til, at du skal opføre dig på en bestemt måde, eller skal følge takten, eller skal følge et bestemt program til punkt og prikke. Man kommer som den, man er, og det er fuldstændig accepteret.
De får en oplevelse af at være ligesom alle andre, samtidig med, at konceptet er tilpasset dem. Så de kan lidt sige, at de går til dans
Specialholdet er for børn og unge med diagnoser som eksempelvis ADHD, autisme og angst, ligesom der nogle gange også er børn med Down's syndrom.
Det er alle børn og uden fysiske symptomer, som kan bevæge sig, siger holdets instruktør, Kristina Nielsen, som understreger, at konceptet med specialholdet handler om flere ting.
Man mødes på et fælles niveau uden nogen forventninger til, at du skal opføre dig på en bestemt måde.
- Det handler om at styrke deres motorik ved at lære dem noget rytme og lave nogle lege med dem. Og så handler det om, at de kommer et helt almindeligt sted, som et dansestudie er, og hvor der kommer alle mulige mennesker. Så de får en oplevelse af at være ligesom alle andre, samtidig med, at konceptet er tilpasset dem. Så de kan lidt sige, at de går til dans, siger hun.
Ifølge Henrys forældre er sessionen og frirummet på danseskolen ugens absolutte højdepunkt for sønnen.
- Vi kan jo både føle og mærke på ham, at han glæder sig enormt meget til at komme til dans her, siger Michael Druedal Larsen.