Fredag er der stor fest på Roskilde Universitet. I år er det nemlig præcist 50 år siden, at universitetet blev oprettet.
Men selvom mange i dag er stolte af at kalde sig "RUC'ere", har universitetet været udskældt igennem flere år. Særligt i starten.
En af dem, der ikke er bleg for at udtrykke sin tidlige skepsis overfor RUC, er folketingspolitiker Bertel Haarder (V). Han var første gang undervisningsminister i 1982, hvor han blandt andet arbejdede på at få nedlagt RUC's humanistiske basisstudie.
- Der blev uddannet for mange gymnasielærere, så det gav mening at lukke basisstudiet på RUC, forklarer Bertel Haarder i dag og fortsætter:
- Men dengang var der også nogle rigtig forbenede marxister på RUC, hvor nogle af dem havde ledende positioner, og de troede ikke på objektiv viden. De ville dyrke deres egne holdninger i stedet for viden.
(Artiklen fortsætter efter billedet...)
Bertel Haarders forslag om at lukke det humanistiske basisstudie på RUC blev aldrig til noget, fordi han ikke kunne finde et politisk flertal.
Til gengæld medførte det store demonstrationer både foran Christiansborg og foran Bertel Haarders bolig på Østerbro i København.
- I starten var jeg dum nok til at lukke døren op, og så fik de et billede af mig i slåbrok. Det billede satte de i avisen, og så lærte jeg at lade være med at lukke op. Så gik jeg ud af bagindgangen i stedet, fortæller den tidligere minister.
(Artiklen fortsætter efter billedet...)
For Bertel Haarder var et af de store problemer ved Roskilde Universitet, at gruppearbejdet fyldte meget.
Ifølge Bertel Haarder blev der også bevidst ansat folk på universitetet, som havde erfaring med gruppearbejde, "og så var man sikker på, at det var vennerne, der fik jobbene", mener han.
- Problemet ved gruppearbejde er, at man risikerer, at man bare sidder og deler hinandens uvidenhed fremfor at få fyldt noget mere på tanken af de, der ved mest, lyder det fra den tidligere undervisningsminister.
(Artiklen fortsætter efter billedet...)
Gruppearbejde fylder stadig meget på Roskilde Universitet. Ifølge de studerende, TV 2 Lorry har talt med, fylder det cirka 50-75 procent af deres studietid. Men de er ikke enige i, at det er problematisk:
- Tværtimod synes jeg, at vi kommer med mange forskellige baggrunde uddannelsesmæssigt. Så vi spiller netop hinandens meninger, holdninger og perspektiver ud mod hinanden, og det gør os klogere, siger Julie Faartoft, der er RUC-studerende.
Det samme mener Asbjørn Joensen, der også er RUC-studerende:
- Jeg synes ikke, at man kan skille viden og holdninger ad. Holdninger skaber viden, og viden skaber holdninger, så det er naturligt, at der altid vil være begge dele på et universitet, siger han.
Meget er forandret
Udover at gruppearbejde stadig er en stor del af universitetslivet på RUC, er der meget, der har ændret sig. Alene universitetets størrelse har ændret sig markant. I 1972 var der 665 studerende. I dag er der over 7.000.
(Artiklen fortsætter efter billedet...)
De seneste år har der også været et større reformarbejde i gang på RUC, hvor man for eksempel har valgt at gribe de studerendes tværfaglighed an på en anden måde.
- De studerende har stadig brug for at arbejde problemorienteret og tværfagligt, fordi der er store udfordringer i verden, som netop kræver sådanne kompetencer, siger Hanne Leth Andersen, rektor for Roskilde Universitet:
- Men samtidig er der brug for, at uddannelserne har en tydeligere profil, og derfor er det, vi lægger kompetencerne mere i rammer for de studerende.
Selv Bertel Haarder synes også i dag, at RUC er blevet et ganske fornuftigt universitet:
- Jeg synes, at RUC i den grad har forbedret sig og sikret, at masser af unge mennesker får en uddannelse, de kan bruge. At det så kan blive endnu bedre - selvfølgelig kan det det. Men RUC står et helt andet sted i dag end i 70'erne. Det vil jeg godt bevidne, siger han.