Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at hjælpe sårbare unge, der for eksempel har en diagnose. Mange havner på passiv forsørgelse i stedet for at få et job eller en uddannelse. Men Roskilde er en af de kommuner, der har fat i den lange ende.
For tre år siden besluttede kommunen, at styrke indsatsen for at hjælpe de udfordrede unge, herunder det stigende antal unge med en autismediagnose.
Jeg kunne slet ikke overskue at komme ud af døren. Jeg sad bare derhjemme og prøvede på at få tiden til at gå.
Indsatsen har givet klare resultater. Imellem 70 og 80 procent af de unge, kommunen hjælper, kommer i arbejde, uddannelse eller bliver afklaret på anden vis.
- Vi kan se, at det virker, at vi har specialiseret os og målrettet indsatsen. Vi har blandt andet efteruddannet personale i autismediagnoser. Det giver rigtig gode resultater, siger Kai Halwas Hansen, som er teamleder for ungeindsatserne i Roskilde Kommune.
Nede i kulkælderen
En af dem, der bliver hjulpet, er 26-årige Katrine Stæhr Petersen. Hun flyttede til Roskilde for tre år siden, og har siden da været tilknyttet kommunens tilbud. I øjeblikket er hun i jobtræning i den lokale Kvickly.
For hende har kommunens indsats vendt en situation, der ellers så mørk ud.
- Jeg havde en del perioder, hvor jeg var helt nede i kulkælderen. Jeg har tit haft det sådan, at jeg følte, jeg var en fiasko, siger Katrine Stæhr Petersen til TV 2 Kosmopol.
Og Katrine er langt fra den eneste. En ny undersøgelse, som Landsforeningen Autisme har lavet sammen med konsulentvirksomheden HBS Economics, viser, at det på landsplan kun er 30 procent af alle borgere, der har en autismediagnose, der er i beskæftigelse. Til sammenligning er imellem 70 og 80 procent af den øvrige befolkning i job eller uddannelse.
Ifølge Landsforeningen Autisme er der for lidt ekspertise om autisme i en stor del af kommunerne.
- Mange kommuner mangler viden om autisme. For eksempel møder kommunen ofte borgere med autisme på en måde, der passer systemet og ikke borgerne. Når sagsbehandleren for eksempel indkalder til møde, skriver de måske ikke, hvem der deltager i mødet, og hvad det handler om. Det betyder, at nogle bliver usikre. Mange har haft et langt forløb, hvor de er blevet kastet rundt i systemet. Så kan det betyde, at de trækker sig og bliver væk, siger Brian Andersen, som er formand for Landsforeningen Autisme.
Katrine Stæhr Petersen bor sammen med sin kæreste. Parret har de samme drømme og mål, som mange andre unge par.
- Jeg drømmer da om at få et rigtigt arbejde. Så jeg kan spare op, og min kæreste og jeg kan få et hus eller en lejlighed. Vi vil også meget gerne have nogle hunde, siger hun.
Mentor hjælper Katrine på rette vej
TV 2 Kosmopol mødes med Katrine Stæhr Pedersen, imens hun er på arbejde i Kvickly Hyrdehøj i Roskilde, hvor hun er i jobtræning. Et af kommunens tiltag for at hjælpe Katrine er hendes personlige vejleder og mentor, Camilla Holm.
I al den tid Katrine er på arbejde i Kvickly, er Camilla Holm - som er ansat af kommunen - i butikken. Hun hjælper Katrine og de fem øvrige ansatte, som også er en del af ordningen.
- Jeg dokumenterer, hvad Katrine laver, når hun er her. Hvordan det går. For at kunne se, hvordan hun har det, siger Camilla Holm til TV 2 Kosmopol.
For Katrine Stæhr Petersen betød udfordringer under opvæksten, at hendes drømme og mål kom til at virke svære at opnå.
- Jeg havde relativt stort fravær i skolen, fordi jeg altid fik angstanfald og ondt i maven. Jeg følte ikke rigtig, at jeg passede ind, siger hun.
- Der var en lærer, der opdagede, at jeg havde nogle småting, der udfordrede mig. Hun spurgte mig, om jeg havde en diagnose, fortæller Katrine Stæhr Petersen.
Sprittede ansigtet
Kort før Katrine Stæhr Petersen blev 18 år, blev hun udredt og fik stillet diagnoserne atypisk autisme, tics, anden adfærdsforstyrrelse og OCD.
- Dengang sprittede jeg ofte fingre. Da det blev rigtig slemt, sprittede jeg også hår og ansigt, siger Katrine.
Først føltes diagnoserne som et stempel.
- Jeg havde det lidt sådan: Hvorfor er jeg egentlig blevet født, når jeg bare er født til at have så mange problemer? Jeg kunne slet ikke overskue at komme ud af døren. Jeg sad bare derhjemme og prøvede på at få tiden til at gå, siger hun.
Der er et stort potentiale i at få borgere med en autismediagnose ud på arbejdsmarkedet.
Nye tal fra Autismeforeningen viser, at af antallet borgere der får en autismediagnose, indenfor de seneste 30 år er steget fra nogle få hundrede til 45.000.
Ifølge Danmarksdemokraternes beskæftigelsesordfører, Charlotte Munch, vil det være en stor gevinst både for samfundet og borgerne at få flere i beskæftigelse.
- Det er jo lige så vigtigt for disse borgere som for alle andre at komme ud på et arbejde og føle, at man er en del af et fællesskab. Det giver enormt meget selvværd, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Ifølge Nye Borgerliges beskæftigelsesordfører, Kim Edberg Andersen, er det ofte kommunernes jobcentre, der spænder ben for en effektiv indsats.
- Det, der ødelægger det, er ofte når jobcenteret kommer ind i billedet. Så kommer der meget bureaukrati. Så skal der udfyldes en masse skemaer, og der bliver spildt en masse energi på en masse andet end det primære, altså at hjælpe borgeren, siger han.
Lærer at forstå sig selv
I Roskilde startede indsatsen altså for tre år siden. Ligesom Katrine får mange af deltagerne en personlig vejleder – en slags mentor. De går også på et autismehold, hvor de lærer om deres diagnose. For eksempel at mange med en autismediagnose er sensitive overfor sanseindtryk som lys og lyd.
TV 2 Kosmopol følger en undervisningstime og interviewer en af deltagerne, Sarah Christensen.
- Den hjælper mig med at lære at forstå mig selv. Jeg lærer at se tegnene på, at jeg er overbelastet, siger Sarah Christensen.
Sarahs historie minder meget om Katrines.
- Jeg blev diagnostiseret for to år siden. Jeg havde gået hjemme i et år, og flyttede hjem til min mor, som tog mig med til lægen. Lægen sendte mig videre til udredning. En udfordring er, at jeg får ikke ryddet op derhjemme. Jeg har også svært ved at kommunikere, siger Sarah Christensen.
De sårbare unge i Roskilde bliver typisk også tilknyttet et ungehold, hvor de møder op tre dage om ugen. Det giver dem et netværk blandt andre, der forstår deres situation.
- Vi forstår hinanden, for vi har alle sammen nogle udfordringer.
Har du fået venner her?
- Ja, det har jeg. Det har i det hele taget hjulpet mig til at være meget mere åben, siger Sarah Christensen.
Gode resultater
Planen er, at Sarah snarest skal begynde i praktik som revisorassistent. Kommunen har i det hele taget særdeles gode resultater. 70 til 80 procent af dem, der kommer i forløbet, kommer i job, uddannelse eller anden afklaring. Til sammenligning viser autismeforeningens nye undersøgelse, at kun 30 procent kommer i beskæftigelse på landsplan.
Netop kommunernes svingende resultater, er en af grundene til, at den nye regering vil lukke jobcentrene. Nu skal beskæftigelsesindsatsen styrkes, og der skal skabes et mere fleksibelt arbejdsmarked, lyder det blandt andet fra Venstre.
- Vi har jo sagt, at vi vil starte jobcentrene forfra. Målet er færre krav, regler og bureaukrati i forhold til dem, der egentlig kan klare sig selv. Så vi har mulighed for i højere grad at bruge ressourcerne på dem, der har brug for hjælp, siger Venstres beskæftigelsesordfører, Christoffer Aagaard Melson til TV 2 Kosmopol.
Alternativets beskæftigelsesordfører er enig:
- Jeg synes, at Venstre er inde på det rigtige spor i forhold til jobcentrene. Hvordan kan vi skabe en mere direkte kontakt imellem borgerne og arbejdspladsen? Hvor vi også involverer dem, der ved noget om, hvad der skal til for at lykkes. Blandt andet borgeren selv. Men også folk der har den nødvendige ekspertviden for eksempel om forskellige diagnoser, siger Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører hos Alternativet.
Efteruddannelse gav bonus
Ifølge Roskildes teamleder for ungeindsatserne, Kai Halwas Hansen, skyldes kommunens succes i høj grad, at man har prioriteret området. Flere medarbejdere har for eksempel været på efteruddannelse i, hvordan man bedst kan hjælpe folk med forskellige diagnoser.
- Efter vi er begyndt at specialisere os, kan vi se, at der er brug for en nuanceret indsats. Den viden vi har fået om de forskellige diagnoser, betyder, at vi kan målrette indsatsen meget bedre. Vi er blevet bedre til at se den enkeltes behov. I forhold til det sociale og i forhold til at kunne komme på arbejdsmarkedet, siger han til TV 2 Kosmopol.
Ifølge Mille Beha Siedler, som er konsulent i kommunen og underviser på autismeholdet, har det givet meget mere tilfredshed med arbejdet, at området er blevet løftet.
- Det er så meningsfuldt, at kunne være med til at hjælpe nogle unge, der har siddet derhjemme dybt ensomme og udenfor arbejdsmarkedet. At se dem komme ud og få venner og job. Det synes jeg, er fantastisk, siger hun til TV 2 Lorry.
Netop at få skabt den nødvendige viden om forskellige diagnoser, er noget socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), er meget optaget af.
- Et af de største problemer for borgere med handicap - uanset om det er fysiske eller psykiske - er at området er blevet fuldstændig afspecialiseret. Borgerne møder et system, hvor de personer de støder på, meget sjældent har en specialiseret viden om det, som er deres specifikke problem. Det ville vi aldrig acceptere på sundhedsområdet. Det skal være de rigtige fagpersoner, der hjælper med de rigtige ting, siger hun til TV 2 Kosmopol.
Kvickly får noget igen
Folk med diagnoser arbejder ofte på nedsat tid. Derfor bliver deres løn typisk suppleret med en kommunal ydelse. Deres arbejdstempo bliver målt, så arbejdsgiverne kun betaler for den arbejdskraft de får.
Ifølge Nicklas Lundberg, som er souschef i Kvickly-butikken, lærer han og de øvrige ansatte også noget af at have kolleger med andre behov end de fleste. For eksempel at tydelighed i kommunikationen er til gavn for alle.
- Kort efter projektet startede, opdagede jeg, at mine servicemedarbejdere ofte også havde problemer med at forstå mig. Nu er jeg er begyndt at bruge nogle af de samme forklaringer til de øvrige ansatte, som jeg bruger til dem, der er en del af ordningen. Jeg er blevet meget bevidst om, at det hjælper alle, hvis jeg er skarp i min kommunikation, siger han til TV 2 Kosmopol.
Katrine Stæhr Petersen er ikke i tvivl om at kommunens indsats har gjort en stor forskel for hende. Da TV 2 Kosmopol sidder sammen med Katrine og Camilla, forklarer de to sammen, hvad der skal til, for at Katrines hverdag fungerer.
Hvilken forskel gøre det for dig, at have en mentor som Camilla?
Katrine: - Det betyder en hel del. I øjeblikket hjælper hun mig med at holde øje med, hvornår jeg skal holde pause, og hvornår jeg skal holde fri. Jeg har slet ikke nogen tidsfornemmelse.
Camilla: - Hele formålet er, at du også skal have et godt liv, når du har fri. Det er det, vi skal finde ud af. Vi skal prøve at kigge efter mønstre.
Katrine: - Nu skal jeg jo snart op i tid. Forhåbentlig kan jeg holde til det. Men hvis jeg ikke kan, risikerer jeg at blive så træt, at jeg ikke engang kan komme ud af døren.
Camilla: - Det er netop det, vi skal holde øje med: Hvad der sker, hvis vi ændrer noget? Hvordan påvirker det dig så derhjemme?
Katrine: - Det er det der med at finde en balance.
Er blevet tilbudt job
Katrine Stæhr Petersen er stadig i gang med sit afprøvningsforløb - men kun lidt endnu.
- Katrine er blevet lovet ansættelse her, når hun er færdig, siger Camilla.
Når Katrine lander jobbet, slipper kommunen hende.
- Jeg har jo altid håbet på, at jeg kunne gøre det godt nok til, at de ville ansætte mig, siger hun.
Den pige, der frygtede, at der ikke var en plads til hende i samfundet, tog fejl.
- Jeg har tit haft den der med, at jeg var en fiasko, fordi jeg ikke kunne holde til et arbejde eller en uddannelse. Derfor betyder det en hel del for mig, at jeg kan føle, at jeg er en del af samfundet nu. Jeg er ikke en fiasko, slutter Katrine Stæhr Petersen.
