I flere år end mange får på jorden, har Lise Nørgaard beriget det danske kulturliv og samfundsdebatten.
De fleste af os tænker nok på Matador, når vi hører navnet Lise Nørgaard, men også som journalist, forfatter og kvindesagsforkæmper har hun sat et aftryk.
På den første dag i det nye år, 1. januar 2023, sov Lise Nørgaard stille ind, 105 år gammel.
Til tonerne af Bent Fabricius Bjerres klaverspil sendes mange af os nok nostalgiske tilbage til Korsbæk for vores indre blik. Lise Nørgaard skrev manuskriptet til den ikoniske TV-serie, der for første gang løb over de danske skærme i 1978.
En af skuespillerinderne i serien ser tilbage på Lise Nørgaard med stor varme.
Artiklen fortsætter under billedet…
Ghita Nørby spillede Ingeborg Skjern i den folkekære TV-serie, og hun mindes et godt samarbejde med manuskriptforfatteren.
- Jeg har altid beundret hende. Hun var et stort forbillede, siger Ghita Nørby til TV 2 Lorry.
- Jeg kendte hende ikke så godt privat, men jeg har arbejdet meget sammen med hende, fortsætter hun.
Hun mindes især nogle stærke egenskaber, som hun oplevede, at Lise Nørgaard havde.
- Hun var åben, og hun havde en god forstand. Hun har lært os at rejse panden, holde hovedet højt og være levende, fortæller Ghita Nørby.
Familien oplyser, at Lise Nørgaard bliver bisat fra Sankt Pauls Kirke lørdag d. 14. januar.
- Jeg skal ikke selv med til begravelsen, jeg vil ikke optage plads fra hendes venner og familie. Men jeg vil tænke på hende på så kærligt, som jeg kan, siger Ghita Nørby
- Stor betydning for en lille pige
Med 105 års levet liv har Lise Nørgaard lavet meget andet end at skabe Matador.
- Hun var et journalistisk forbillede, og jeg mener, at hun skal huskes for mere end Matador. Hun har bedrevet journalistik meget længe, siger Signe Wenneberg, der også selv er journalist.
- Det er helt særligt for mig, hvordan hun gjorde den ildesete ”damejournalistik” til noget acceptabelt. Hun skrev om socialpolitik, mennesker, kvinder og socialt udsatte. Hun gav dem en stemme, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet…
Signe Wenneberg kendte ikke Lise Nørgaard personligt, men Lise Nørgaard var en af årsagerne til, at hun selv ville være journalist.
- Som barn var jeg stor avislæser. Der var hun stadig aktiv, og jeg læste min mors blade og tænkte ”WOW, de der damer er seje, tænk, hvis man kunne blive sådan en”. Der har jeg været 10 år, siger Signe Wenneberg til TV 2 Lorry.
Signe Wenneberg mener, at Lise Nørgaard var og er et stort forbillede. Sammen med eksempelvis andre kvindelige journalister som Eva Bendix og Anne Wolden-Ræthinge, også kaldet Ninka, banede hun vejen.
- De formede os og viste os, at kvinder godt kunne drømme om at være journalister. Kvinder kunne også være frække og skrive op mod magthaverne. Det havde stor betydning for en lille pige med en journalist gemt i maven, siger Signe Wenneberg.
Journalistik på skivemaskinen
Som journalist skrev Lise Nørgaard sine allerførste linjer hos Roskilde Dagblad.
- Der er mange, der forbinder bladet med Lise Nørgaard, så hun har haft en betydning, siger Lars Ahn Pedersen, der er redaktør for Dagbladet Roskilde og Roskilde Avis til TV 2 Lorry.
- Hun er en af de mest kendte, der har arbejdet på bladet, fortsætter han.
Lise Nørgaard begyndte i lære på den lokale avis og blev hængende i 14 år, inden hendes journalistiske karriere fortsatte på blandt andet Politiken, Ugebladet Hjemmet og Berlingske.
Artiklen fortsætter under billedet…
I 2015 besøgte Lise Nørgaard igen Roskilde Dagblad. Denne gang for at markere, at det var hele 80 år siden, hun var begyndt på avisen.
- Vi har en gammel skrivemaskine stående. Den kunne Lise Nørgaard genkende fra sin tid som journalist på lokalavisen, fortæller redaktøren.
I 1992 og 1993 udgav Lise Nørgaard selvbiografierne ’Kun en pige’ og ’De sendte en dame’.
I bøgerne beskrev hun blandt andet sin barndom i Roskilde, hvor hun er født 14. juni 1917, og om sin læretid som journalist på Roskilde Dagblad.
Artiklen fortsætter under billedet...
Til kamp for kvinderne
Kampen for kvinders rettigheder er noget, som allerede tidligt lå Lise Nørgaards hjerte nært.
Som 17-årig meldte hun sig ind i Dansk Kvindesamfund, og gennem flere årtier kæmpede hun for sagen.
- Lise Nørgaard har insisteret på at gå sine egne veje som kvinde. Hun har haft integritet og gennemslagskraft, og det har haft meget stor betydning. Derfor skal vi hylde hende, siger Maria Søndergaard, der er forkvinde og direktør for Dansk Kvindesamfunds krisecentre.
- Hun har været enormt betydningsfuld gennem tiden. Både i forhold til hendes position i samfundet, hvor hun kunne præge. Men også kulturelt og litterært, hvor hun har fået sneget en del ting ind. Høj som lav har kunne genkende sig selv i hendes fortællinger. Blandt andet nævnes Dansk Kvindesamfund i Matador, og på den måde formår hun at vise hele Danmark, hvordan kvindesag er væsentligt i en særlig tid, fortsætter hun.
Artiklen fortsætter under videoen...
En af de sager, som lå Lise Nørgaard allermest nært, var indførelsen af aborten og retten til p-piller. Hun så nemlig, hvor stor en frygt en graviditet kunne være for en kvinde.
- Hun kæmpede også for kvinders ret til selvforsørgelse. For hende handlede det at være kvinde ikke kun om at være mor. Der skulle også være mulighed for at arbejde og at udfolde sig selv. Hun var med til at lære os, at mulighedsrummet for kvinder sagtens kan udvides, siger Maria Søndergaard til TV 2 Lorry.
- Hun troede meget på det grundlæggende om, at køn ikke skal være definerende for ens muligheder i livet. Hun havde et fokus på strukturelle rettigheder. Derfor kæmpede hun også mod lukkeloven, som hun mente var ulighedsskabende, da den tvang kvinder til at skynde sig tidligt hjem for at købe ind og sørge for maden, fortsætter hun.
Historien lyder på, at Lise Nørgaard meldte sig ind i Dansk Kvindesamfund som en protest mod, at hende mor meldte hende og søsteren ind i Konservativ Ungdom.
Men noget tyder på, at hun mente det alvorligt, da hun blev hængende i organisationen i årtier.
