Der bliver grinet og hygget i det lille kontor hos Ørskov Begravelsesforretning. Sammen med sin chef og et par kolleger spiser Rikke Borre Skyt morgenbrød og snakker den seneste tids travlhed igennem.
Ikke fordi begravelserne og bisættelserne i sig selv giver anledning til højt humør, men stemningen blandt kollegerne er alt andet end begravelses-agtig her til morgen.
- Sådan er stemningen altid, fortæller Rikke Borre Skyt.
Det er synd for dem, der er i sorg og ikke føler, at de kan tale om det med venner og bekendte
Men dagens opgave er alvorlig nok. Kort efter er Rikke Borre Skyt på vej til den lagerhal, hvor to af forretningens rustvogne står opmagasineret sammen med en del kister.
I dag er der nemlig bisættelse på programmet i Grevinge Kirke, så hun skal hente afdøde i den kiste, som står opmagasineret i et kølerum i forbindelse med et kapel kort derfra.
- Alt skal klappe, alt skal være rigtigt og perfekt. Så for mig er en dag som i dag altid en slags eksamen, siger hun, inden hun nænsomt læsser kisten ombord i rustvognen for at køre den til kirken.
Et stort sceneskift
Selv om stemningen på kontoret er god, er det på mange måder en helt anden verden, hun bevæger sig rundt i nu. For få år siden tog hun nemlig et stort skifte i tilværelsen efter at have arbejdet mange år i mediebranchen.
- Det har været masser af spændende opgaver, jeg har lavet. Masser af spændende programmer. Jeg har været i udlandet. Og generelt er det en branche, hvor der er sjov og ballade og gang i den, fortæller hun.
Men selv om hun havde det sjovt, mødte de kendte og fik store oplevelser, så var der også en bagside ved mediebranchen: De løse ansættelser.
- Indimellem havde jeg arbejde i fem uger, i to måneder og i tre måneder. I længden blev det en belastning, fortæller hun.
Svært at fortælle til vennerne
Derfor besluttede hun at stoppe, og efter nogen tid fik hun mulighed for at komme i praktik som bedemand – og takkede ja.
- Jeg havde det rigtig, rigtig svært med at skulle fortælle andre, at jeg havde været i praktik hos en bedemand. Og jeg havde selv nogle kæmpe fordomme omkring, hvad en bedemand var for en, men jeg måtte lægge de fine fornemmelser fra mig, siger hun.
Og faktisk blev hendes fine fornemmelser også gjort til skamme. Rikke Borre Skyt blev selv overrasket over, hvor alsidigt jobbet som bedemand egentlig er.
- Mine egne fordomme, da jeg gik ind i branchen, er blevet gjort fuldstændigt til skamme. Jeg kører jo både rustvogn og holder samtaler med pårørende, og jeg arrangerer bisættelser og begravelser. Jeg har en kæmpestor berøringsflade med mine kunder – de pårørende ,siger hun.
Et job med mening
Det vigtigste for hende er dog, at hun finder så meget mening i jobbet som bedemand.
- Det er en kæmpe glæde for mig at kunne være med til at hjælpe nogle mennesker, der er i sorg. Og som ikke ved, hvad de skal gøre.
I kirken har Rikke gjort kisten klar sammen med blomsterleverandøren. Hun kigger den efter flere gange, børster den af med hånden og sørger omhyggeligt for at alt er pænt og rent, så de pårørende kan koncentrere sig om at få sagt et ordentligt farvel til bisættelsen.
Imens den foregår inde i kirken, pudser Rikke rustvognen en ekstra gang udenfor, og nogen tid efter går dørene op, og de pårørende bærer kisten hen mod Rikke Borre Skyt og den ventende vogn.
- Når jeg står og kan se, at de kommer, der er de tit rigtig kede af det, og de ved, at nu er det sidste farvel, så mander jeg mig op og hjælper, så godt jeg kan, og prøver at være så nærværende som overhovedet muligt, fortæller Rikke.
Tal om døden
Netop det med at mande sig op i forhold til døden, det er en ting, som Rikke Borre Skyt mener, at flere af os burde gøre.
- Jeg synes, at der er et kæmpe tabu om døden helt generelt i Danmark. Og jeg vil rigtig gerne være med til at tale om død og tale om sorg, Det er synd for dem, der er i sorg og ikke føler, at de kan tale om det med venner og bekendte.
Samtidig vil det være en stor hjælp for vores pårørende, hvis vi på forhånd tager stilling til døden.
- Jeg synes, at man helt konkret bør tænke over, hvad skal der ske med mig, når jeg dør. Også selv om man er ung og frisk. Det er den bedste gave, man kan give sine pårørende, hvis det nu skulle ske, at man døde for tidligt, siger hun.
Selv har hun fået et helt andet syn på døden og på jobbet som bedemand – et job, hun kan forestille sig at blive gammel i, modsat jobbet i mediebranchen.
- Jeg kan godt lide at fortælle, at jeg er bedemand. Jeg har ingen problemer med det nu, og jeg synes nærmest, at det er lidt sejt at sige, siger hun.
