Sårbare internatdyr risikerer stress af store lastbiler

Det risikerer at gå hårdt ud over de sårbare dyr på Dyrenes beskyttelses internat i Roskilde, hvis kommunen beslutter at anlægge en ny vej, hvor op mod 100 tunge lastbiler kører lige op ad dyrenes boliger.

Alle de dyr, som ender på Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde, har brug for fred og ro. 

Men den fred er truet.

quote Vores allerstørste frygt er, at vi ikke kan drive et internat, hvor vi har høj dyrevelfærd

Rikke Agner Jørgensen, leder af Roskilde Internat

Kommunen overvejer at anlægge en vej med tung trafik lige op og ned af dyrenes boliger.

- Vores allerstørste frygt er, at vi ikke kan drive et internat, hvor vi har høj dyrevelfærd og tage ordentlig hånd om dyrene under så stressende rammer, siger Rikke Agner Jørgensen, der er internatleder, til TV 2 Lorry.

Der skal etableres en grusgrav bag internatet, og Roskilde Kommune har til opgave at finde ud af, hvordan de op mod 100 lastbiler i døgnet skal komme til og fra grusgraven de næste ti år. 

Rikke Agner Jørgensen frygter, at dyrene bliver stressede, hvis der anlægges en vej lige ved siden af internatet.
Rikke Agner Jørgensen frygter, at dyrene bliver stressede, hvis der anlægges en vej lige ved siden af internatet.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

En af mulighederne er at etablere en vej rundt om internatet. Men med den løsning frygter internatlederen, at larm, støv og vibrationer fra lastbilerne vil påvirke de i forvejen skrøbelige internatdyr.


quote Når vilde dyr bliver påvirket af larmen, så kan de vælge at flytte sig. Det kan internatdyrene ikke.

Rikke Agner Jørgensen, leder af Roskilde Internat


- Når vilde dyr bliver påvirket af larmen, så kan de vælge at flytte sig. Det kan internatdyrene ikke. Det er i forvejen dyr, som kommer her med sygdomme, skader og som kommer fra et meget dårligt psykisk miljø, så det er faktisk dyr, som i den grad har ekstra brug for ro, oplyser Rikke Agner Jørgensen.

De tre muligheder

Bekymringerne om både dyrenes og personalets trivsel er blevet præsenteret på et dialogmøde med kommunen, men det har ikke givet Rikke Agner Jørgensen ro i sindet.

quote Fugle er nogle meget følsomme dyr. De kan finde på at stoppe med at spise, de kan begynde at plukke alle fjerene af sig selv eller hinanden.

Rikke Agner Jørgensen, leder af Roskilde Internat

Roskilde Kommune overvejer lige nu de forskellige veje, lastbilerne kan køre. Vejen kan anlægges på kommunens egen mark ved siden af internatet. Vejen kan også føres syd til Kamstrupvej eller nordpå. 

Vejen kan enten anlægges mod vest, syd eller nord.
Vejen kan enten anlægges mod vest, syd eller nord.
Foto: Amanda Goth Dissing - TV 2 Lorry

Det er dog ikke særlig sandsynligt, at vejen anlægges mod syd, ifølge Jens Børsting, der er socialdemokratisk formand for kommunens Plan- og Teknikudvalg.

- Hvis lastbilerne kører mod syd, skal de igennem to små landsbyer med meget smalle veje, og der kan være skoleveje, som skal undgås, så der er mange ting, der påvirker det her, siger han til TV 2 Lorry.

Udfordringen med nordvejen er, at en privat lodsejer skal give tilladelse til, at lastbilerne kan køre den vej. Den er alligevel den vej, internatet krydser fingre for.

Jens Børsting forsikrer om, at de i kommunen lytter til alle argumenterne.

- Vi tager alting alvorligt. Det er derfor, vi spørger alle de mennesker, beboere, landsbyerne og lokalrådet. Vi spørger simpelthen ind til alle, der er i nærheden, hvad deres kommentarer er til det her. Det er jo det, hele sagen går ud på. Det er at finde ud af, hvilket sted der vil give færrest gener, og det er der, vi vælger, siger Jens Børsting.

Jens Børsting er socialdemokratisk formand for Roskilde Kommunes Plan- og Teknikudvalg. Han forklarer, at intet er besluttet i sagen endnu.
Jens Børsting er socialdemokratisk formand for Roskilde Kommunes Plan- og Teknikudvalg. Han forklarer, at intet er besluttet i sagen endnu.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Larm og vibrationer giver dyrene stress

Forskningen viser, at mange dyregrupper bliver stressede af larm, men også af de vibrationer, som larmen medfører.

- Nogle hunde går ind i sig selv og bliver helt apatiske, mens andre bliver udadreagerende. Fugle er også nogle meget følsomme dyr. De kan finde på at stoppe med at spise, de kan begynde at plukke alle fjerene af sig selv eller hinanden, så summa summarum er, at stress over længere tid på ingen måde er sundt for nogen dyr, oplyser Rikke Agner Jørgensen.

Larm giver dyrene stress

Jens Børsting forklarer, at han ikke ved, om kommunen forholder sig til studierne af larms indflydelse på dyr, men at han er lydhør overfor internatets bekymringer.

- Vi er nu blevet endnu mere opmærksomme på, at Dyrenes Beskyttelse har en interesse i sagen, og den vil indgå og blive vejet nøjagtig ligesom alle de andre argumenter, der kommer, afslutter Jens Børstning.

quote Vi er nu blevet endnu mere opmærksomme på, at Dyrenes Beskyttelse har en interesse i sagen.

Jens Børsting (A), Formand for Plan- og Teknikudvalget, Roskilde Kommune

Til det svarer internatleder, Rikke Agner Jørgensen:

- Vi er utrolig glade for, at vi har fået kommunen i tale, og så ved vi jo også godt, at der ikke er noget, som er besluttet endnu, men det er jo også derfor, vi er så hurtig ude. Det er for, at vi kan gøre opmærksom på det her problem, så tidligt i processen så der kan komme alternativer på banen.

Kommunen forventer, at der træffes afgørelse om vejens placering senere på året.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik