Hvis det store projektet med diger i Jyllinge Nordmark var en brik i et spil ludo, så er det netop blevet slået tilbage til start.
Det står klart, efter klagen over digebyggeriet har fået medhold i Miljø- og Fødevareklagenævnet i en afgørelse fredag.
Med afgørelsen ophæver nævnet VVM-tilladelsen til at opføre digerne og sender hele molevitten retur til Roskilde og Egedal Kommuner.
Det er noget rent lort, for nu at sige det ligeud. Det er den værst tænkelige afgørelse, vi overhovedet kunne blive mødt med.
De to kommuner fik ellers tilladelse til at anlægge det store kystsikringsprojekt mod stormflod og oversvømmelser i september sidste år, men efter klager fra syv beboere i området blev projektets VVM tilladelse først sat på hold – og nu altså helt ophævet.
- Jeg er dybt rystet over afgørelsen, men det er jo ingenting i forhold til den afmagt, de mange i Jyllinge Nordmark må føle, siger Joy Mogensen (Soc.dem), der er borgmester i Roskilde Kommune.
Nu ser det ud til, at kystsikring i Jyllinge Nordmark ligger flere år ude i fremtiden.
- Den deprimerende nyhed er nok, at der ikke er nogen vej frem, der er hurtig. Vi bliver nødt til at gentænke det på den ene eller den anden måde. Enten kan vi gå til EU eller teknisk lægge diget anderledes, siger Joy Mogensen til TV 2 Lorry.
Beboere og digelaug: Rent lort
Hos langt størstedelen af indbyggerne i området falder nævnets afgørelse bestemt ikke i god jord.
- Jeg er skuffet, jeg har trykken for brystet, jeg er ked af det, jeg er vred. Det er alle følelser på nær de glade, der strømmer gennem kroppen lige nu, siger Mogens Hallager, der foruden at være beboer i Jyllinge Nordmark er byrådsmedlem for De Konservative i Roskilde Kommune.
Omtrent lige så bramfri er formanden for Digelauget Jyllinge Nordmark, Philip Lange Møller:
- Det er noget rent lort, for nu at sige det ligeud. Det er den værst tænkelige afgørelse, vi overhovedet kunne blive mødt med.
Syv beboere klagede over højde og regnvandsgrøft
Diget skulle strække sig gennem et område, der er naturbeskyttet og klassificeret som et såkaldt Natura 2000-område.
En af de syv beboere i området, der har klaget over projektet, er Jackie Johansen, og han har tidligere fortalt til TV 2 Lorry, at de syv beboeres klage blandt andet går på højden af diget.
- Man fik en særlig tilladelse til at planlægge det her, og der blev givet en tilladelse til et dige på 170 centimeters højde. Det har de ændret til 240 centimeter - altså 70 centimeter over det tilladte. Og bag ved diget skal der være en regnvandsgrøft, og det vil vi da ikke have. Det er hele tiden som om, de gør noget andet, end det der er aftalt. Vi savner dialog omkring det her, har Jackie Johansen udtalt til TV 2 Lorry.
Fakta om digeprojektet
Kystbeskyttelsesprojektet i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg omfatter et cirka 730 meter langt jorddige mod Roskilde Fjord, et cirka 1140 meter langt ådige langs Værebro Å samt et cirka 170 meter langt fløjdige over Værebro Ådal, hvor der samtidig etableres en slusekonstruktion og en pumpestation.
Kommunen mener ikke, at kystbeskyttelsesanlæggene vil ikke medføre væsentlige påvirkninger af habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Det er altså det, klagerne nu anfægter - og det, som nævnet har givet dem medhold i.
Roskilde Kommune har ansøgt om 47 millioner kroner til at etablere fjorddige, fløjdige, ådige samt pumpestation ved Jyllinge Nordmark og Tangbjerg. Der er bevilget 6.850.000 kroner til digeprojektet.
Sluse og pumpestation skulle være monteret og testet 17. juni 2019.
Kilde: Roskilde Kommune
Praksisændring i EU har fået betydning
I afgørelsen har man fulgt en ny praksisændring, som EU Kommissionen har lavet i 2018. Den gør det sværere at få dispensation for at bygge noget i et område som Jyllinge Nordmark, fordi området i forvejen er underlagt særlige retningslinjer af Miljøstyrelsen.
Afgørelsen kan ikke tages op af en ny myndighed i Danmark. Den beslutning har borgmester Joy Mogensen svært ved at forstå.
- Indtil videre har der i alle afgørelser også været menneskelige og samfundsøkonomiske hensyn. Alle de hensyn har man valgt at slå til side nu for at se på en meget lille del af det store Natura 2000-område, siger Joy Mogensen til TV 2 Lorry.
Klage afgørelsen har ikke betydning for den del af diget, der vender ud mod åen, da det ikke er en del af Natura 2000 området. Kommunen overvejer nu om det giver mening at fortsætte den del af byggeriet.
Nu er tidshorisonten for et dige ukendt på ubestemt tid; et dige ligger formentlig flere år ude i fremtiden. Indtil da må beboerne i fortsat forsøge at sikre sig med stormfloder ved håndkraft:
- Vi skal formentlig ud og lægge water-tubes. Siden Bodil (stormflod i 2013, red.) har det været episoder hvert år, så vi må forvente, det også kommer til næste år, siger Philip Lange Møller.