Udslippet har med stor sandsynlighed spredt sig til et moseområde ved Pilegårdsparken i Birkerød, lyder meldingen - ifølge kommunen - fra Nordsjællands Brandvæsen, der sammen med repræsentanter fra Rudersdal Kommune, Novafos og Dansk Miljørådgivning arbejdede på stedet onsdag eftermiddag.
- I øjeblikket ses en del skum på mosen, og det formodes, at kemikalieudslippet fra virksomheden har spredt sig til mosen via kloaksystemet, skriver kommunen torsdag.
Myndighederne er i gang med at undersøge forholdet nærmere for at kunne be- eller afkræfte sammenhængen.
Borgere kan indtil videre færdes i moseområdet som normalt, men bør ikke komme i kontakt med vandet i mosen.