Mads Skjerns villa solgt for stort millionbeløb

Efter at have været sat til salg ad flere omgange de seneste år, er det lykkedes at finde en køber til den berømte villa.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er ikke  småpenge, der netop er blevet betalt for en kæmpevilla beliggende ud til Furesø.

45 millioner kroner måtte køberne slippe, men så har de også sikret sig en bolig som - udover at være en af Danmarks måske mest berømte villaer - tæller 360 kvadratmeter fordelt på 15 værelser med stor grund og egen tennisbane.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Den store villa er kendt som familien Skjerns bolig i TV-serien Matador.

Villaen er blevet solgt til udbudsprisen, men salgshistorikken tyder dog på, at det ikke har været helt let at komme dertil.

I hvert fald har villaen været sat til salg flere gange hos forskellige mæglere over de seneste år til alt mellem 42,5 mio. kr. og 59,5 mio. kr. Med til den historie hører dog også, at den medfølgende grund har varieret i størrelse ved de forskellige udbud.

Har også huset "ægte" forretningsmænd

Det er dog ikke kun i tv-serien Matador, at villaen har tjent som hjem for en driftig erhvervsmand.

Siden 1950'erne har villaen nemlig været ejet af familierne Hallas-Møller og Øvlisen, der begge har besiddet prominente poster i Novo Nordisk-koncernen.

Du kan se flere billeder fra Matador-villaen på Boligas hjemmeside her.

_

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

billede 123

Til galla på slottet: Her er de 18-årige, der skal fejre prins Christian

ba3b83ec-77a8-4b8d-b909-647638b48c93

Fotogen skypumpe spottet over Øresund

20230924-155339-L-1920x1278we

F.C. København vinder over Brøndby IF

Vis mere
20230924-150951-L-1920x1278we

Politi med klar besked til fodboldfans efter derby

Remabanden sociale medier TikTok butiksmedarbejder butiksarbejde fritidsjob ungarbejder Rema 1000 Hillerød købmand

Chefen var ikke fan af idéen: Nu følger 58.000 med i drengenes sjove videoer

Vis mere