Se de vilde billeder: Sådan så det ud, da sprængt vandrør oversvømmede højhus

Et sprængt vandrør blæste vand ned fra loftet på 16. etage og vandskadede store dele af Domus Vista søndag.

TV 2 Lorry kunne tirsdag fortælle, hvordan omkring 75 lejligheder fordelt på 14 etager i højhuset Domus Vista på Frederiksberg er blevet ramt af vandskader, efter et stort varmtvandsrør sprang på 16. etage.

Siden har flere beboere kontaktet os for at vise, hvordan de oplevede den kaotiske søndag morgen, hvor flere etager i højhuset blev oversvømmet.

Tidligt søndag morgen vågnede Anne Bentzen og hendes kæreste i deres lejlighed til en lyd, der kunne minde om den ringen, en dørklokke giver, når, den har sat sig fast.

Da de stod ud af sengen, opdagede de, at gulvet i lejligheden var vådt – rigtig vådt.

Og den ringende lyd, som de troede var dørklokken? Det var i stedet hylet fra det 10 gange 10 centimeter store varmtvandsrør, der blæste vand gennem loftet lige uden for Anne og hendes kærestes dør på 16. etage i Domus Vista.

quote Vi stod i vand til anklerne

Anne Bentzen, beboer på 16. etage

- Jeg begyndte at løbe rundt efter håndklæder og viskestykker, men kunne hurtigt se, at det ikke var nødvendigt. Vi stod i vand til anklerne, fortæller Anne Bentzen til TV 2 Lorry.

- Oven i det var det ekstremt varmt vand, og vi kunne ikke bevæge os ud i gangen fra vores lejlighed, da røret var sprunget lige ude foran hoveddøren, tilføjer hun.

Anne Bentzen endte med at ringe 112 for at få hjælp ved nødsituationen, og det med rette.

Hendes billeder og video fra søndag morgen viser, hvordan vandet i bogstavelig forstand fossede ned fra loftet og oversvømmede både gangen og lejligheden.

På videoen her har beredskabet sat en dør i spænd for at førsøge at drive vandet ud mod svalegangen på bygningen som en midlertidig løsning.

Stod foran flytning

For at gøre ondt endnu værre var det planen, at Anne Bentzen og hendes kæreste netop denne søndag morgen skulle fraflytte lejligheden i Domus Vista.

Den plan blev dog forpurret af elevatorerne, der var gået i stå, og våde flyttekasser.

- Vi stod i den situation, at vi klokken 10 den dag havde aftalt, at vi skulle flytte med hjælp fra familien, så det var ret kaotisk med flyttekasser over det hele.

- Vi prøvede at sætte det, vi kunne, op på møbler og borde og resten ud på svalegangen.

Artiklen fortsætter under billederne

Skaderne var store, efter Hovedstadens Beredskab fik slukket for vandet omkring en til halvanden time efter nødopkaldet.
Skaderne var store, efter Hovedstadens Beredskab fik slukket for vandet omkring en til halvanden time efter nødopkaldet.
Foto: Anne Bentzen / Privatfoto
Her ses hullet, der har skabt al balladen. Et brud på vandrøret har indtil videre medført vandskade i 75 ud af ejendommens 476 lejemål.
Her ses hullet, der har skabt al balladen. Et brud på vandrøret har indtil videre medført vandskade i 75 ud af ejendommens 476 lejemål.
Foto: Anne Bentzen / Privatfoto
Vand på gulvet i Anne Bentzens lejlighed på 16. etage.
Vand på gulvet i Anne Bentzens lejlighed på 16. etage.
Foto: Anne Bentzen / Privatfoto

Parret afventer nu, hvad næste skridt bliver, før de kan forlade lejligheden, som stod i mellem tre og fem centimeter vand.

- Det var en rigtig kaotisk morgen og en ubehagelig måde at vågne på, der stadig sidder i os desværre.

- Det lød som om, der var skybrud lige ude foran vores hoveddør. Og det stoppede først omkring en til halvanden time senere, siger Anne Bentzen.

Og på den tid havde de store mængder vand allerede trængt gennem etagerne og ned i elevatorskakten.

Vandet løber ned ad væggene i Malou Paaske-Møllers lejlighed i på 15. sal i Domus Vista.
Vandet løber ned ad væggene i Malou Paaske-Møllers lejlighed i på 15. sal i Domus Vista.
Foto: Malou Paaske-Møller / Privatfoto

"Vandet løb ned ad væggene"

På 15. etage bor Malou Elgaard Paaske-Møller.

Hun har sendt billeder fra sit køkken søndag morgen, hvor det løb ned ad væggene med vand. Hun beskriver også en slags lomme bagved tapetet, som var fyldt med vand.

- Jeg vågnede ved, at jeg hørte dryppelyde på mit soveværelse. Min kæreste og jeg havde overnattende gæster, og jeg kunne høre, at de andre også var vågne. Da jeg kom ud, kunne jeg se, at løb med vand ned ad væggene i køkkenet, siger hun til TV 2 Lorry.

- Vi forsøgte alt, hvad vi kunne, at tørre det op, men håndklæderne kunne overhovedet ikke suge det.

En lomme under tapetet blev ved med at fyldes med vand i Malou Paaske-Møllers lejlighed på 15. etage. Hun vågnede op til lyden af dryp i soveværelset.
En lomme under tapetet blev ved med at fyldes med vand i Malou Paaske-Møllers lejlighed på 15. etage. Hun vågnede op til lyden af dryp i soveværelset.
Foto: Malou Paaske-Møller / Privatfoto

Hun fortæller - ligesom beboerformanden og beboeren Jytte Kristensen - at der ingen informationer var fra udlejeren.

- Ingen vidste rigtig, hvad der skete, eller hvad vi skulle gøre. Først sidst på eftermiddagen fik jeg en affugter, som skulle køre i døgndrift. Men strømmen var også gået, og den kom først igen klokken lidt over 23 om aftenen.

quote Ingen vidste rigtig, hvad der skete, eller hvad vi skulle gøre

Malou Paaske-Møller, beboer på 15. etage

På videoen kan man se, hvordan de i lejligheden forsøger at dæmme op for vandet med skåle og fade – desværre uden held.

Du kan se videoen herunder:

Læg mærke til, hvordan vandet fortsætter med at løbe ned ad væggen

Det piblede ned gennem loftet

Esben Lind bor også på 15. etage.

Han gik ud på gangen tidligt søndag morgen for at se, hvor grelt, det stod til.

Her kan man både høre og se vandet løbe ned gennem loftet på de allerede våde gulve.

Se videoen her:

Esben Lind filmede sekvensen her på gangen klokken 06.10 om morgenen søndag den 2. maj. Hør videon med lyd og læg mærke til det løbende vand.

Det vides endnu ikke præcis hvor mange beboere, der er blevet ramt af vandskaden, som Akelius, der ejer og driver bygningen, selv kalder for ”ret omfattende”.

Bygningen gennemgås nu for at sikre, at samme skade ikke sker et andet sted i højhuset. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik