Brand i Malmø ledte til kraftig røgudvikling - slukningsarbejdet fortsætter ud på aftenen

Der er lørdag morgen udbrudt brand i et genbrugsanlæg i Malmøs nordlige havn. Branden udvikler kraftig røg.

Opdatering klokken 19.52
Artiklen er opdateret med de seneste nye oplysninger.

En brand i et genbrugsanlæg i Malmøs nordlige havn, oliehavnen, udviklede lørdag formiddag kraftig røg. 

Det skriver det svenske medie SVT.

Røgen bølgede ud over havet i retning mod Danmark.

Indsatslederen opfordrede derfor alle i området til at gå indendørs og lukke vinduer, døre og ventilationer. Denne opfordring blev afblæst omkring klokken 15.30.

- Vi har tre redningsindsatser på stedet og er ved at slukke branden. Vi har sendt en beredskabsmeddelelse ud til offentligheden.

- Føler man ubehag, skal man blive inde døre, sagde Gustaf Sandell, der er vagthavende ved redningstjeneste Syd, til SVT lørdag middag.

- Det ser ud til, at det er blandet affald, som brænder. Men i øjeblikket er der ikke brand i noget farligt affald, udtalte han til mediet.

Er der risiko for, at branden breder sig?

- Lige nu er der ingen risiko, for at branden breder sig til tilstødende bygninger. Men vi arbejder på at forhindre, at branden breder sig til andet affald, lød det Gustaf Sandell.

Hjælp skibe

Redningsmandskabet fik anmeldelsen om branden lørdag klokken 09.35 og arbejdede siden på stedet for at få branden under kontrol.

SVT skrev kort efter klokken 12.00, at meldingen er, at redningstjenesten arv tilstede med omkring 15 køretøjer og 30 brandmænd for at bekæmpe branden.

Derudover oplyste Gustaf Sandell, at man fik assistance fra kystvagten samt søredningsselskabet, der bistod med skibe og pumper til at hente vand fra havnebassinet.

SVT skriver klokken 18.30, at slukningsarbejdet forsætter i løbet af aftenen.

Ifølge SVT oplyser redningstjenesten, at ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Billeder fra stedet viste tidligere på dagen, at en sort røgsøjle bevæger sig henover Malmø Havn.

Brand i Malmøhavn
Foto: Johan Dernelius/SVT

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik