To mænd bortvist fra privatfest: Nu søger politiet vidner i sagen

En ubuden gæst endte med at overfalde en ung mand på 17, da han ikke var velkommen til privatfest på en adresse i Solrød. Midt- og Vestsjællands Politi beder om hjælp i sagen.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En privatfest i Solrød gik natten til lørdag over gevind, da to mænd forsøgte at komme ind, selvom de ikke havde en invitation.

De to ubudne gæster blev afvist, og to festdeltagere løb efter dem for at jage dem væk.

Det endte med, at en af festdeltagerne - en 17-årig mand - blev overfaldet bagfra med skub, så han måtte i asfalten. Her fik han gentagende spark i hovedet. 

Faktisk så mange, at han kortvarigt mistede bevidstheden. Volden fortsatte, indtil den 17-åriges kammerat kom ham til undsætning.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

"Efterfølgende blev den 17-årige undersøgt på skadestuen og blevet indlagt til observation. Han havde fået diverse tandskader og kvæstelser i hovedet som følge af volden, som den ene af de to uønskede gæster mistænkes for", skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport. 

Signalementer 

Den 17-årige, som måtte forbi skadestuen, var ellers stoppet op undervejs i jagten på at drive de to ubudne gæster væk, da han blev skubbet i jorden bagfra.

Nu beder Midt- og Vestsjællands Politi offentligheden om hjælp til at identificere de to personer, hvoraf den ene er mistænkt.

Signalement af de uvelkomne gæster

  • Den ene af de to ubudne gæster bliver beskrevet som mand, almindelig af bygning, 17-19 år, 180-185 centimeter høj, kort brunt hår og iført hvide hørbukser og hvid trøje.


  • Den anden er ligeledes mand, almindelig af bygning, 17-19 år, 180-185 centimeter høj, etnisk dansk af udseende, krøllet lyst hår, iført hvide hørbukser og hvid trøje. 


Overfaldet fandt sted natten til lørdag den 6. august mellem klokken 00:45-01:00. Politiet vil gerne i kontakt med personer, der måtte have set de to unge mænd i området, eller som måske har bemærket overfaldet. 

Kontakt politiet på telefonnummer 114 med oplysninger i sagen. 

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

20210421-165003-2-1920x1280we

Minister forsvarer ny ballade – helt fair med skattelettelse til boligmillionærer i hovedstaden

brønshøj

21-årig mand dør efter overfald i Brønshøj

20220331-192014-4-1920x1280we

Borgmester sygemelder sig efter overbelastning

Vis mere
oppefra

Se billederne: Kendispar sætter liebhaverbolig til salg for svimlende beløb

politi ved riget

Politi og sortklædte grupper talstærkt til stede ved Rigshospitalet

Vis mere