Manglen på arbejdskraft er historisk høj, men hvorfor er det særligt slemt lige nu? Det har undret Bettina Riedel fra Værløse, og derfor har hun skrevet til os gennem Spørg Os:
- Kan I uddybe, hvorfor vi pludselig mangler arbejdskraft i næsten alle brancher?
Er vi begyndt at producere/forbruge meget mere? Hvornår bliver det bedre - og hvordan?, spørger hun.
Ugens vinderspørgsmål
- 12.114 stemte, da Bettina Riedels spørgsmål var til afstemning
- 45% eller 5.496 læsere afgjorde, at det var hendes spørgsmål, vi skulle finde svar på
- Se hvad vi stemmer om i denne uge på Spørg Os siden - eller i boksen under artiklen her
Det helt korte svar på første del af spørgsmålet er: Ja!
Vi er begyndt at producere og forbruge meget mere.
Den danske økonomi er kommet sig, og mere til, efter en hård periode under coronanedlukningen.
Vores eget forbrug er gået op, og eksporten er steget. Alt det kræver flere medarbejdere til at producerer og servicere det øgede behov.
Hvordan løser vi det?
Løsningen er lidt mere kompliceret.
Derfor har vi sat seniorforsker Frederik Thuesen fra VIVE i stævne for at blive klogere på fremtidsudsigterne for det danske arbejdsmarked.
VIVE er Danmarks nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Vi har et ret seriøst problem
- Vi har et ret seriøst problem, siger Frederik Thuesen til TV 2 Lorry.
Han peger især på de mange ubesatte stillinger på sundheds- og omsorgsområdet og den store mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen.
- Måske er det ikke et samfundsmæssigt problem, at folk må vente lidt længere på at få bygget et sommerhus.
Men det et samfund problem, hvis vi ikke kan få omlagt vores energiforsyning til fjernvarme. Det er et samfundsproblem i forhold til hele den grønne omstilling.
Og det er et problem, hvis danske virksomheder ikke kan rekruttere kvalificerede medarbejdere og mister konkurrencekraft i forhold til udlandet, siger Frederik Thuesen til os.
Kan ikke trække på de sædvanlige
Traditionelt set har vi løst en mangel på ledige hænder ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.
Men mange udlændinge er rejst hjem under coronakrisen og er blevet sværere at lokke tilbage, så den model er også ved at være udfordret. Specielt i industrien og i byggebranchen.
- Vi har hentet en del ufaglært og faglært arbejdskraft i de østeuropæiske lande.
Men jo bedre deres økonomi bliver, i kraft af de også har adgang til EUs indre markedet, jo mere velstand opnår de. Så efterspørger de deres egne håndværkere, og så kan vi ikke låne dem i perioder.
Så der er en lidt svær situation, vi ser ind i, konstaterer Frederik Thuesen.
Bud på en løsning
Det er et dystert billede, Frederik Thuesen tegner, så er der mon en udvej?
Det mener seniorforskeren fra VIVE heldigvis, at der er. Løsningen ligger i at engagere nogle af dem, der i dag står uden for arbejdsmarkedet.
- Vi skal gøre uddannelsessystemet mere rummeligt, sådan at de 15-20 procent af en ungdomsårgang, der i dag ikke får en uddannelse, fremover får en kort eller mellemlang uddannelse. Eller måske endnu vigtigere, får en erhvervsuddannelse.
Der er jo et potentiale blandt de her lidt udsatte grupper af unge, ligesom der er et potentiale blandt vores indvandrere.
Så hvis vi tænker kreativt er - i hvert fald dele af - løsningen lige foran os, vurderer Frederik Thuesen.
En gave for nogen
Selvom de seneste tal fra Danmarks Statistik viser en ledighed på kun 2,5 procent, er der stadig nogle grupper, der har svært ved at komme i arbejde.
For dem kan den lave ledighed, give en ny chance for at komme i job, siger Frederik Thuesen.
Seniorforskeren mener, at situationen - set fra deres perspektiv - er mere positiv end ellers.
- Arbejdsgiverne kigger bredere ud på, hvad det er for nogle medarbejdere, de har brug for, og de ansætter også bredere, siger han.
Spørgsmålet er så, om en del af løsningen på manglen på arbejdskraft ligger der?
- Ja, det vil jeg sige. Men det kræver, at flere bliver bedre til at lave det, man kalder job carving, siger Frederik Thuesen.
I job carving lader man en medarbejders kvalifikationer og fysisk formåen defineret jobbet i stedet for at have faste rammer for, hvordan stillingen er, før man finder medarbejderen.
Det kunne for eksempel være en arbejdsgiver, som ansætter en person med en fysisk eller psykisk udfordring til at holde styr på et lager nogle gange om ugen.
Seniorforskeren opfordrer arbejdsgiverne til at tænke kreativt. Måske kan nogle funktioner deles op og deles ud til mennesker, der har svært ved at udfylde et traditionelt job.
- Det kunne være, at en ansat med et fysisk handicap kunne arbejde med logistik og regnskab. Så var der nogle andre, eller måske nogle robotter, som kunne tage sig af de fysiske opgaver.
På den måde kan vi få nogle flere mennesker i beskæftigelse og hjælpe med at løse nogle af de problemer, som bliver skabt af manglen på arbejdskraft, siger Frederik Thuesen til TV 2 Lorry.
Tak til Bettina Riedel for spørgsmålet!
Se eller gense serien Kampen om de ledige hænder her