Camilla spørger: Hvorfor står endestation og linje ikke længere på siden af S-toget?

I snart et år har det været umuligt at se på siden af S-togene, hvor de kører hen og på hvilken linje. Vi undersøger, hvad status er.

Svaret Kort

  • Destinationsskiltene er dækket til, fordi det gamle system var gammelt og fuldt af fejl

  • Nye skilte skal være 'lige på trapperne'

  • Rådet lyder: Brug rejse-apps og skiltene på perronen til at finde destinationen på toget

I snart et år har det været en lidt forvirrende oplevelse for rejsende at finde det rigtige S-tog. 

Destinationsskiltene over dørene på togene har nemlig været dækket til, så det ikke har været muligt at læse slutdestinationen på toget.

Situationen har fået flere af jer til at skrive til TV 2 Kosmopol gennem Spørg Os blandt andet Camilla Kruse fra Taastrup:

- Hvorfor kan man ikke længere se, hvilken linje/ende station de enkelte S-tog kører mod, over døren? Toget holder på perronen, og man kan ikke længere se, om det er det tog, man skal med. Det er kun muligt at se på fronten af toget. Det har ikke altid været sådan, så hvorfor er det blevet lavet om? spørger hun.

Det undersøger vi her!

(Artiklen fortsætter under afstemningen)

Spørg Os - Afstemning

_

Nye skilte er lige på trapperne 

DSB oplyser, at destinationsskiltene er dækket til, fordi systemet er forældet.

- De tidligere analoge destinationsskilte stammer fra 1990'erne, hvor den nuværende generation af S-tog blev introduceret. Teknologien er ikke længere tidssvarende, og vi har desværre oplevet problemer med fejl på dem, oplyser DSB i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.

DSB har ikke fået sat det nye projekt i gang, så det kunne overlappe det gamle. Det betyder at indtil den nye løsning kommer, er det ikke muligt at læse destinationen over dørene på S-toget.

Til gengæld lover DSB, at Camilla Kruse og andre S-togspassagerer snart får en lettere rejse.

De nye destinationsskilte bliver snart taget i brug:

- Vi har arbejdet på en ny teknisk løsning, hvor der vil være fokus på både høj pålidelighed, læsevenligvenlighed og at den også fungerer sammen med et kommende informationssystem, som også snart skal introduceres i S-togene. 

Udrulningen er lige på trapperne, og man kan derfor forvente at se de første, nye destinationsskilte på siderne af togene inden for ganske kort tid, oplyser DSB.

Hvad kan du gøre i mellemtiden? 

Tilbage i december 2022 fortalte TV 2 Kosmopol første gang om de manglende destinationsskilte. Her fortalte DSB’s informationschef, Tony Bispeskov, hvordan man skulle orientere sig om togets destination.

- Rejsende kan i stedet orientere sig på skærmene på perronerne eller via apps som 'Rejseplanen' eller 'Din Station ’, sagde Tony Bispeskov til TV 2 Kosmopol i december 2022.

I dag er appen 'Din Station' afløst af appen 'MitTog', hvor man kan holde øje med den aktuelle drift og mulige ændringer.

Det har ikke været muligt at få en konkret dato for de nye skilte ud af DSB, men organisationen lover at sige til, når de nye skilte rulles ud.

Tak til Camilla Kruse for spørgsmålet!

Går du selv, og undrer dig over noget, som vi kan undersøge journalistisk, så skriv dit spørgsmål i boksen nedenunder.



Spørg Os - Formular

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik